Tag-arkiv: Byblos

Blomst med sønner

IMG_7861 - Kopi

Blomst har fået to flotte grå vædderlam i år. Hun er en fantastisk mor, sin kleine størrelse til trods. De bliver bare fodret og vokser og er fulde af krudt! Drengene hedder Jbeil og Byblos – to navne på den samme dejlige kystby i Libanon, med fantastisk strand og helt igennem pragtfuldt turkisblåt vand! Her er de fanget sammen i en fredelig stund med snuderne godt nede i græsset. Lige meget hvad jeg sagde af lyde eller svingede med, så spiste de græs, og da de synes, at jeg blev for belastende, vendte de som på tælling alle tre og gik!! Så kan jeg lære det!! I må derfor nyde synet af dem her, mens de spiser.

Blomst vil også være med

Tidlig lørdag morgen, da jeg kom ud i stalden, stod Blomst klar med to nyfødte sorte vædderlam. Hun havde klaret fødslen selv og lammene var begyndt at die. Det så bare så skønt og fredfyldt ud, at jeg blev glad langt ned i maven.
Jeg har haft mange bekymringer om Blomst, for hun har længe lignet én, der ville føde og hun har været lige så hævet bagtil som Moët var. Derfor har jeg frygtet, at det skulle ende IMG_7051på sammen måde. Men pyh, hvor skønt.
To flotte vædderlam på ca. 4 kilo hver!
Det er sejt gjort, med Blomsts spinkle krop in mente.
Lammene var hurtigt på benene og efter få timer gik Blomst ud på marken med sine to dejlige sønner, Jbeil og Byblos – det arabiske og gamle græske navn for den samme virkelig dejlige kystby i Libanon.