Tag-arkiv: Harissa

Ti små cyklister ……..

Da jeg gik ude på marken i dag, kom jeg til at synge den kendte børnesang om de ti små cyklister, der kommer ud for så meget skidt – men her heldigvis i en anden sammenhæng.
Jeg har bare lagt mærke til, at de gravide holder sammen og holder sig lidt på afstand af småbørnsmødrene.
Den 30. marts viste jeg dette skønne billede:

Siden er der jo en del af de tykke trunter, der har fået lam og gruppen af gravide får er blevet mindre, men man kan stadig iagttage, at de holde sammen.
Herunder lå Bunad, Terne og Harissa og nød tilværelsen i “skyggen” af ahornens grene tirsdag middag – og nu er der så kun Bunad og Harissa tilbage i flokken med tykke maver.

Årets sidste lam – fra Harissa

Det har været en meget komprimeret læmmesæson i år. Sidste år fik jeg lam fordelt over mere end en måned, men i år har 12 ud af 13 får læmmet på 9 dage. Heldigvis feriedage!
Da påskeferien var slut, var det kun Harissa, der manglede at få lam. Hun har gået rundt hele ugen med sin store mave – glad og veltilpas. Jeg har haft hende i den lille læmmeboks om natten, så hun ikke skulle bruges som legeredskab af alle de andres lam, men det har hun nu ikke synes var så sjovt!
Fredag morgen stod hun så lige så glad og veltilpas som de andre dage, men nu med to helt nyfødte lam. Hvilken lykke!
Flotte sorte lam – en vædder og en gimmer med blis som sin mor.

Får på ryggen

I går var det et forholdsvis vindstille og mildt vejr, så den passede fint til udendørs sysler, hvor jeg kunne gå og holde øje med fårene samtidigt. Og det var faktisk meget heldigt. For pludselig så jeg Anab ligge nede på marken og sprælle med alle fire ben i vejret. Jeg havde tilfældigvis kameraet i hånden og tog et par billeder, mens jeg holdt øje med, hvad der skete – og kom ind i folden. Anab prøvede at vende sig og komme på benene igen, men hun prøvede op ad bakke og det lykkedes ikke. Efter en kort hvilepause prøvede hun heldigvis at rulle sig til den anden side og her hjalp terrænet og Anab kom på benene. Puha!
Senere på dagen var det saftsuseme galt igen. Nu lå Harissa på ryggen og sprællede – og jeg havde ikke noget kamera om halsen – men til gengæld kunne hun simpelthen ikke komme op ved egen hjælp og jeg måtte hen og skubbe hende rundt, så hun kunne komme op på alle fire. Føj for den.
Når fårene er så langpelsede og så gravide, som de er nu, er de nærmest helt firkantede og hvis de – når de ligger ned – får sig trillet om på ryggen ved et uheld, så kan de nogen gange simpelthen ikke komme op igen.
For nogle år siden havde jeg et får, Lys, der døde, fordi hun lå sådan for længe. Jeg kom sent hjem og gik ud for at fodre, men Lys manglede. Hun var trillet om på ryggen i en lille gryde på marken og havde ligget der så længe, at hun døde få minutter efter jeg fandt hende. Hun var netop langpelset og højgravid, og det var virkelig trist sådan at miste et supergodt får og mindst to lam. Så jeg må have øjne på stilke i den kommende tid

Som fire dråber vand

De fire sidst-fødte lam ligner hinanden i en sådan grad, at man næsten skulle tro, at de er firlinger. De to er bare 10 dage større end de andre to. Men hold da op! Se lige her.
             

Hanuns
lam til venstre og
Harissas
lam til højre.

 

 

 

 
Det er sjovt og pudsigt, men i og for sig ikke spor mærkeligt. De fire lam er så tæt på, at være søskende som det næsten kan lade sig gøre, og rent genetisk må de være meget meget ens. De har samme far, farmor og farfar, de har samme mormor og morfar, men bare hver sin mor. Mødrene er helsøstre, tvillinger født af samme mor den samme dag!
Jeg ved ikke hvad det giver i procent “enshed”, men den må være stor. Det er heldigt for mig, at der er kønsforskel, for ellers ville jeg komme i problemer med at se forskel om et par uger. Men om et par uger har jeg også øremærkerne til hjælp.

Midnatslam

Da jeg var ude for at putte fårene en sidste gang ved midnat i går, blev det hurtigt klart, at jeg ikke skulle i seng lige med det samme. Harissa var meget hævet og rød bagtil og der var en smule slim, men ellers ingen tegn på fødsel. Åh, det lignede lidt for meget det nummer Moët laver! Jeg bliver sådan i tvivl, for på den ene side vil jeg jo allerhelst ikke blande mig og give sådan et ungt får al den tid, hun har brug for, men på den anden side vil jeg jo også nødig reagere for sent og så stå der med døde lam! Så jeg holdt øje med Harissa og diskuterede med mig selv.
Men nej, noget måtte gøres. Jeg hentede varmt vand og sæbe og fik fat i Harissa. Hun var lidt åben, men klovene lige indenfor pegede lige op imod ryggen og kom ikke længere frem. Jeg fik vendt klovene ud og fremad og fik hjulpet med at trække lidt, men Harissa var meget smal, og da vi nåede til hovedet, troede jeg faktisk ikke, at det skulle lykkes.
Men ved fælles hjælp fik vi lirket og halet et lille lam ud. Og det levede. Hvilken lykke!
Harissa lå ned, men slikkede lammet fint og sagde alle de rigtige lyde. Da jeg lidt efter mærkede efter, var et lam mere på vej og også her skulle der lidt hjælp til, selvom det helt klart gik lettere.
Jeg havde hidkaldt min mor, der var på besøg – og nok alligevel havde lugtet lunten, da jeg ikke kom tilbage – og sammen kunne vi så sidde og se, hvordan de to små lam kom på benene og begyndte at søge – og efterhånden også fandt – vej til patterne. Det er altså lidt utroligt og helt fantastisk hver gang. Både får og lam ved lige, hvad de skal gøre, selvom de aldrig har prøvet det før.
Ved 01.30-tiden var der ro omkring den lille familie, så det kunne blive sengetid både for får og mennesker og det var med en god fornemmelse i maven, at jeg sagde “Godnat og tak for i dag” og krøb til køjs.
Her til morgen fik jeg så kigget lammene
lidt mere efter i sømmene.
Det er to små gimmerlam på ca. 2,5 kg.
Velkommen til søskendeparret “Helt sprøtt” – altså “Helt” og “Sprøtt”

Farveskifte-får

Når jeg klipper de hvide får, sker der det, at de bliver endnu hvidere – ja helt sølvskinnende ind imellem. Men så sker der heller ikke mere. Når jeg klipper de farvede – ja, så sker der ting og sager. Der er nærmest tale om farveskifte-får. Blishønen og Anab var brune inden de blev klippede, Myse og MØ nærmest lysbrun, Hanun og Harissa mere gråbrun/ brunsort, mens Blomst og Aisha var mere almindeligt gotlændergrå.

Efter klipningen skal jeg lige vende mig til deres nye udseende. Blishønen og Anab er sorte Hanun, Harissa, MØ og Myse ligner gråspættede sæler i forskellige nuancer! Aisha er helt lysgrå, mens Blomst er lige så hvis som Pyt, bare med sit sorte hoved til forskel.

 

Det første strejf af vinter

img_9992Der er kommet et lille drys sne og et pust af vinter har lagt sig over Bjerget. Det er skønt for en vinter- og sne-elsker som mig. Solen tittede også frem – både morgen og eftermiddag – og gjorde dagen endnu mere lys og skøn. img_9995Fårene virkede også som om de nød det – i de omfang at de overhovedet lagde mærke til vejret.
Harissa, Hanun og Bob havde kun img_0005øje for hinanden! Der skulle nusses og snuses – så måske der også er foregået andre ting.
Det kan jeg jo håbe på.

Blishønen med døtre

IMG_7720For et par dage siden fik jeg lige fanget dette dejlige billede. Blishønen med de to døtre stod tæt sammen og græssede hyggeligt.
Det er efterhånden ikke ofte, at familierne samles og går lidt for sig selv. Lammene opholder sig mest i teenage-grupper og kommer kun hen til mor, hvis de lige skal have en hurtig tår. Og mødrene nyder lidt fred.
Men her har vi fra Hanun, Harissa og Blishønen! Hanun er den mest grå, Harissa er ikke helt så brun, som sin mor, men hun er afgjort den, der ligner hende mest. Selvom man ikke kan se det nu, havde Blishønen jo også en blis i panden, da hun var lille – se her. Harissa ligger nok i en ret god position til at bliver her, hvis hun arter sig fortsat. Jeg vil så gerne have flere får med farver på!