Blishønen med døtre

IMG_7720For et par dage siden fik jeg lige fanget dette dejlige billede. Blishønen med de to døtre stod tæt sammen og græssede hyggeligt.
Det er efterhånden ikke ofte, at familierne samles og går lidt for sig selv. Lammene opholder sig mest i teenage-grupper og kommer kun hen til mor, hvis de lige skal have en hurtig tår. Og mødrene nyder lidt fred.
Men her har vi fra Hanun, Harissa og Blishønen! Hanun er den mest grå, Harissa er ikke helt så brun, som sin mor, men hun er afgjort den, der ligner hende mest. Selvom man ikke kan se det nu, havde Blishønen jo også en blis i panden, da hun var lille – se her. Harissa ligger nok i en ret god position til at bliver her, hvis hun arter sig fortsat. Jeg vil så gerne have flere får med farver på!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *