Årets sidste lam – fra Harissa

Det har været en meget komprimeret læmmesæson i år. Sidste år fik jeg lam fordelt over mere end en måned, men i år har 12 ud af 13 får læmmet på 9 dage. Heldigvis feriedage!
Da påskeferien var slut, var det kun Harissa, der manglede at få lam. Hun har gået rundt hele ugen med sin store mave – glad og veltilpas. Jeg har haft hende i den lille læmmeboks om natten, så hun ikke skulle bruges som legeredskab af alle de andres lam, men det har hun nu ikke synes var så sjovt!
Fredag morgen stod hun så lige så glad og veltilpas som de andre dage, men nu med to helt nyfødte lam. Hvilken lykke!
Flotte sorte lam – en vædder og en gimmer med blis som sin mor.

Om dorte1965

Begyndte mit fårehold i 2002, da jeg fik et 3 ugers moderløst lam i en papkasse af en kollega.
Dette indlæg blev udgivet i 2018, Får, Forår, Lam og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *