Kategoriarkiv: Lam

Oslo har fået to piger

Skriv et svar

Lidt før middagstid havde Oslo endevendt det meste af strøelsen i stalden, da jeg kom ud for at fodre lammet. Hun var meget urolig. Jeg har holdt godt øje med hende de seneste dage, for hendes yver har været meget spændt og jeg troede egentligt, at hun ville have fået sine lam før. Men intet skete og hendes yver var meget mindre spændt her til morgen. Det gjorde mig lidt bekymret … Hvad betød det?
Nu var der i hvert fald noget under opsejling! Og så alligevel ikke. For hun havde ikke rigtigt veer, ikke synlig i det mindste. Jeg gik lidt frem og tilbage og holdt øje – og lod hende gå rundt og skrabe, men på et tidpunkt kunne jeg fornemme, at der skulle lidt hjælp til. Jeg fik mærket og lirket og … Jeg tror, at det første lam lå med siden til og derfor ikke pressede på med forbenene og derfor ikke skubbede på livmoderhalsen – men jeg fik den åbnet lidt med mine fingre, så blæren kunne komme ud – og så kom der veer.
Da blæren sprang, kunne jeg få lammet skubbet lidt til siden og forbenene kom frem og vi fik lammet ud. Jeg var nervøs for om det havde ligget for længe, men det var heldigvis levende – og det næste lam lige så! To langbenede sorte skønheder! Oslo ligger her lige efter fødslen og slikker sine to fine piger. Sikke dejligt!

Plejeaftale indgået

Skriv et svar

Vigdís og jeg har indgået plejeaftale for et styk lille vildtfarvet gimmerlam. Jeg står for fodring, så ofte jeg overhovedet kan. Det betyder i praksis, at hun får flaske hver tredje time, undtagen når jeg sover og er på arbejde. Arbejdet holder pause i påskedagene – og derefter er den lille pige blevet lidt ældre.
Aftalen med Vigdís går på, at hun passer de andre tre lam fuldtids, og det gør hun så fint.
Tak for det! Derudover skal hun lade den lille frøken være sammen med sin familie, lege med søskende og sove til middag i bunken af lam. Søskende-delen går godt, men den lille higer voldsomt efter kontakt med sin mor – og dér går det altså ikke så godt.
Som jeg tidligere har beskrevet, er lammet også meget fremfusende og farer hen mod mors patter i samme øjeblik, jeg sætter det ned efter endt flaske. Vigdís er helt fyldt op af småbørn og bliver lidt kort for hovedet. De fleste af os kan sikkert godt genkende følelsen, selvom vi aldrig har haft hverken tvi-, tri- eller firlinger.
Den lille søde lammepige må lære at holde sig lidt på afstand, snyde sig til lidt modermælk og så få kærlighed og samvær hos søskendeflokken og mig. Det er ikke optimalt, men det er vel heller ikke så galt, trods alt!

De fire har det godt – og jeg håber …….

Skriv et svar

Vigdís og hendes fire små lam har det godt. Der er mange at holde styr på og jeg kan se at Vigdís indimellem bliver stresset og irriteret, når der næsten konstant hænger en baby i hendes pat. Især bliver hun irriteret på ét lam! Ja, og jeg forstår hende godt, for den er der hele tiden og meget vedholdende – fra siden, bagfra og såmænd også mellem forbenene. Men lammets vedholdenhed tyder jo på, at den knapt får det at spise, som den kunne ønske sig, men heldigvis vidner det også om stor livskraft og lyst!

Jeg holder vejret, krydser fingrene og gør så ellers, hvad jeg kan for at hjælpe. Jeg holder Vigdís nogle gange om dagen, så den lille tøs kan få spist en masse. Jeg har også givet hende en lille smule i flaske for at fylde hendes mave og give Vigdís lidt luft.
Og så holder jeg ellers bare fingrene krydsede for, at det går og at Vigdís kommer sig over sin helt forståelige “firlinge-forskrækkelse”, og giver los for mælken.
Vigdís er jo faktisk et ret ungt får på to år og det er kun anden gang hun får lam. Sidste år fik hun 2 fine lam, som hun passede så flot, at de i løbet af kort tid var helt firkantede over ryggen. Men derfra og så lige til fire børn i andet hug …. Jeg forstår godt, hun synes det er lidt overvældende. Men jeg hepper, hjælper og tror på, at hun kan…. og krydser fingre!

En overraskelse i stalden

Skriv et svar

Da jeg kom ud i stalden for at fodre fårene i morges, var der helt roligt og alle lå faktisk og sov ….. men der var altså flere end i går! Vigdís havde fået lam! Jeg blev ikke overrasket over, at det var hende, der skulle begynde sæsonen, for vædderen sprang på hende 10 min efter, at han var ankommet i efteråret (se her), men jeg troede først, det var om nogle dage.
Et sort og et hvidt lam lå nær Vigdís, men …. et andet sort lå lidt derfra ….og hvad var det der lå derovre? Et død lam? Nej, heldigvis! Det løftede skam hovedet! Men var der så flere, der havde læmmet? Niksen biksen!
Vigdís har saftsusme åbnet læmmesæsonen med firlinger! Tre sorte og et hvidt, tre piger og en dreng. Omkring 2,5 kg hver, så ca. 10 kg lam plus det løse. Jeg har ingen anelse haft, hun var ikke særligt stor!

Her i eftermiddag kom Vigdís og de små på lidt Æblehave-græs i eftermiddagssolen. Jeg var da lidt spændt på, hvordan det hele så ud, da jeg kom hjem fra arbejde, men yveret er blødt og fint, der mælk i patterne, Vigdís er rolig og omsorgsfulde og lammene virker friske og godt tilpas. Ja, så selvom jeg jo egentligt hellere vil “nøjes” med tvillinger, så skulle man da være et skarn, hvis jeg ikke var en glad “fåremor”. God start!

Yavapai – den heldige

Skriv et svar

Denne lille frøken står her helt alene på billedet og følte sig slet ikke særligt heldig, da hun sådan blev trukket for sig selv og klippet for et par uger siden.
Men det er hun ikke desto mindre. Hun får, som den eneste blandt årets lam, lov til at blive her på Bjerget. Yavapai er datter af Gærdesmutte og jeg har ikke andre efter Gærdesmutte. Gærdesmutte er det ældste af mine får og jeg vil gerne sikre mig en efterkommer.
Sidste år var hendes gimmerlam ikke gode nok til at beholde, men Yavapai er et stort smukt lam, med pragtfuld uld og god størrelse. Hun skal bringe generne fra Rose, Enya, Gro og altså også Gærdesmutte med videre i min besætning.
Herunder kan man se hendes lækre, bløde uld, flotte kropsbygning – selvom hovedet altid ser for stort ud, når de er nyklippede – en hel lille forvandlingskugle.

Får, vædderlam og gimmerlam

Skriv et svar

Hele flokken – 39 dyr i alt – blev delt op i tre flokke for en måneds tid siden. Fårene kom ind på en meget korthåret mark, for at hjælpe med at stoppe mælkeproduktionen, mens gimmerlam og vædderlam kom på hver sin lækre saftigtgrønne græsmark, så de kan fortsætte deres fine voksekurve. Det er rart at få vædderlammene væk fra både får og ungmøer. De bruger mange kræfter på at gå og føre sig frem – kræfter de hellere bare skal bruge til at vokse.
Et stort døgn er der lidt ekstra mææh´en og larm på marken – fra lam, der savner deres mor lidt og fra får, der lidt savner deres lam, har spændte yvere og men allermest synes, at det er snyd, at de skal have så lidt at spise. Herover er det Gærdesmutte, der ikke er helt tilfreds.
Men meget hurtigt faldt der ro over Bjerget igen, og så snart fårenes yvere var svundet ind og uden mælk, kom de på mere almindelig græsmark igen, og så var der ro og stor tilfredshed med et mere fredeligt fåreliv.

Flaskelammene er blevet store

Skriv et svar

De to flaskelam Half Dome og Badwater er blevet store og fik deres sidste flaske for en måneds tid siden.
De stortrives og er ikke anderledes i størrelse og huld end de andre lam, så det er jeg rigtigt godt tilfreds med.
Det kunne have været skønt, hvis Badwater var en pige, for han er altså bare så sød og kommer glad og vil snakke – og så er han smuk – men… det er han jo altså ikke.
Her holder min mor en af de sidste flasker, så jeg kunne fotografere de to søde barylere!

Alle mine får – kom hjem

Skriv et svar

I sidste uge fik jeg kameraet med ud en dag, hvor hele flokken gik nede i den anden ende af folden. Jeg kunne endda nå et godt stykke ned på marken, inden de opdagede mig.
Når først de har set mig, sætter de det lange hurtige ben forrest og så kommer hele flokken løbende i forventning om noget ekstra at spise.
Men sikke et dejligt syn, når 12 dejlige får og 27 sunde og raske lam kommer spænende!

Når man nærstuderer billederne kan man iagttage, at Gærdesmutte (hvidt får til venstre i billederne) er med på samtlige, så hun spæner måske ikke så meget. Tihi!

Kuzminas lille kraftkarl

Skriv et svar

Yngste mand i flokken er Kuzminas kraftkarl af et vædderlam. Han har en flot bølget sort pels, som jeg er ret spændt på, hvordan udvikler sig. Han er blevet døbt Alcatraz – en ø udfor San Francisco med en barsk og fascinerende historie – og markerer således enden på vores fantastiske tur. Alcatraz blev jo desværre enebarn og får simpelthen så meget mælk hos sin mor, at han næsten er lige så bred som han er høj. Han stortrives og leger gerne med de “store drenge”. Alcatraz er udstyret med øremærkenummer 299 – lidt pudsigt, at vi så næste år skal lægge ud med lam nr. 300 født her på Bjerget