Kategoriarkiv: Lam

SÅ kom Gro også med

1 svar

Gro har fået lam her i eftermiddag! Så nu er hun også med i flokken af mødre. Herligt!
Hun har i flere dage lignet en, der var ved at gøre meget klar til at føde, har ikke ville spise med ved fodringen og har holdt til på den samme lille plet græs langt nede på marken hele tiden. Så ja, jeg har holdt skarpt øje med hende – og naturligvis været noget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle gribe ind.
Men her i eftermiddag havde Gro ihvertfald veer. Det var desværre også det eneste, så igen måtte fødselshjælperen rykke ud. Lammene trykkede ikke på indefra, så der var ikke “hul igennem” – og da jeg endelig fik fat i nogle forben, ville lammet bare ikke med ud. Det trak benene til sig hele tiden og jeg var helt desperat til sidst. “Hvis jeg ikke har fået fat i et lam inden 15.30, så ringer jeg efter dyrlægen, inden han går hjem”, aftalte jeg med mig selv kl. 15.24! Men med megen hiven og trækken og alle vores kræfter forenede fik Gro og jeg født et stort hvidt gimmerlam kl 15.29! Sådan! (Så sparede jeg 1000 kr). IMG_7250Nummer to lam havde det fuldstændig lige sådan. Det skulle ikke med ud i verden. og når Gro pressede satte det bare benene op i ryggen på hende og hun kom ingen vegne. Så igen måtte der trækkes – og et endnu større sort vædderlam måtte til slut give sig og lade sig hive ind i verden. Begge lam var meget IMG_7252“færdige” og totalt klar til at indtage verden – og ganske få minutter efter stod de op og søgte efter patten. Gro var glad og fuld af omsorg. Jeg, derimod, gik om kuld på sofaen. Helt færdig!
Da jeg skulle aftenfodre, ville jeg gerne have mor og lam op i nærheden af stalden. Jeg måtte bære lammene – og gisp – de var tunge. Da jeg vejede dem, forstod jeg godt, at Gro havde gået lidt besværet i noget tid.
4,5 og 5,5 kilo. 10 kilo lam + fostervand og moderkage m.m. Godt, hun er så sej!

Barselsbesøg

Skriv et svar

IMG_7085Søndag eftermiddag fik vi barselsbesøg på Bjerget. Vores syriske venskabsfamilie kom forbi i det dejlige vejr for at besøge os og hilse på de fire nye små – og alle de andre lam! Aisha er jo skøn, for hun hopper bare ud og siger “Se mig, se mig” og vil gerne snakke og klappes. Så den ene baby kunne hilse på og klappe den anden! Skønt syn! Og IMG_7087når så man også kan charme sig til en flaske mælk, så bliver det bare ikke meget bedre. Lille Aisha var lige ved at tage al fokus, men vi fik også lige tid til lidt navngivning af Pyts fire lam – eller de tre rettere sagt. For allerede om formiddagen havde jeg besøg af tre strikkeglade kvinder, og den ene af dem, IMG_7123havde en Aya i sin klasse – og derfor kom det ene gimmerlam til at hedde Aya. Men så skulle jeg have hjælp til de tre andre. Jeg spurgte, hvad “sort” hedder på arabisk – og det ene vædderlam blev navngivet Aswad, det andet gimmerlam Fula, der betyder smuk og den sidste vædder, den største og sidstfødte blev opkaldt efter floden Furat. Rigtigt fine navne!

Pyts fire små

Skriv et svar

IMG_7073Søndag fik “vi” jo firlinger i stalden og det var nogle friske små størrelser. Jeg havde sørget for, at de alle fik lidt råmælk om morgenen, men de kunne ikke finde patterne selv!
Hele formiddagen var der en brægen og en prøven til – og de gjorde alt det rigtige!
Men Pyts yver er efterhånden ved at være godt brugt og sidder ikke højt som et ungpigebryst! Når lammene prøvede til og IMG_0966IMG_0967søgte op i lyskehøjde, forsøgte jeg at spærre dem vejen og vise dem, hvor patterne virkelig var! Men de ville ikke “høre efter”. Til slut fandt jeg på at lægge dem ned under yveret. Når de så løftede hovederne, så var patten lige i den rigtige højde! Og da først de havde prøvet med hjælp et par gange hver, så kunne de selv! Og søde Pyt, hun stod bare tålmodigt og ventede på, at det hele skulle lykkes!

Pyt har fået firlinger

Skriv et svar

De sidste par nætter har jeg sovet igennem, for det var ved at blive meget for hårdt at være oppe hver nat. Så da jeg slog øjnene op lidt i syv i dag, var det bare om at få lavet en flaske til Aisha, fyldt en spand med korn til fårene og så komme ud i stalden.
Puh, der lå Pyt. Helt fladt hen ad gulvet og kæmpede. Ja, helt flad kan hun jo ikke ligge med den kæmpe mave, men ….
Jeg drønede ind efter en spand varmt vand og fik vasket hænderne godt – og så var det ellers i gang som fødselshjælperske! Der var ingen vandblære, men Pyt pressede og var træt. Da jeg mærkede efter var livmoderhalsen og fødselskanalen slet ikke udvidet. Der var ikke noget, der pressede på indefra. Jeg måtte med mine fingre lige så stille få åbnet livmoderhalsen mere og mere og kunne til sidst få min hånd listet ind og mærket efter. Jeg kunne kun mærke noget ret stort. Gisp, hvis det kun var ét lam!! Men heldigvis fik jeg omsider skubbet rundt på noget, så jeg kunne mærke et par ben. Jeg fik lirket dem IMG_0959mod udgangen og kunne så mærke, at det var bagben …. Men ud skulle det altså. Pyt havde kæmpet hårdt. Og så fik jeg et hvidt lam trukket ud. Pyha, det var ikke større end det skulle være. Så kunne jeg trække vejret lettet. Jeg lagde lammet hen til Pyts hoved. Hun ikke så meget som løftede det. Men slikkede alligevel. Hun var træt. En ny vandblære viste sig og med kun lidt hjælp fra mig, fik Pyt født et sort lam med forbenene IMG_0964først denne gang. Så gik det lettere. Åh, det var godt. Pyt fandt også kræfter til at rejse sig og slikke begge lam. Men lidt efter lagde hun sig igen og pressede endnu en vandblære ud. Ét lam mere, tænkte jeg! Men IMG_7053der kom ikke noget lam. Det lå igen baglæns og jeg hjalp med at få endnu et hvidt lam ud! Sådan, tænkte jeg. Tre lam! Det var dælme flot! Men lidt efter lagde Pyt sig igen – og endnu en vandblære kom frem. Hvad?! Den var helt mørk og meget tyk og jeg kunne ikke mærke nogle ben. Det var svært at få hul på blæren, men da der ikke skete mere, tænkte jeg, at NU skulle den unge altså ud. Så jeg fik knebet hul på hinden og brunt grumset vand kom ud. “Hmm”, tænkte jeg, “Så var det måske et dødt lam”. Denne gang var det kun hovedet, der lå fremme og ingen forben, så jeg måtte skubbe lammet ind igen og få fat i forbenene. Og vupti – ud kom et stort sort lam – og det levede!!! Hvor vildt!
Lille søde Pyt. Firlinger! Det er jo vildt flot, men det bliver da vidst også meget hårdt.
To sorte vædderlam og to hvide gimmerlam!Fantastisk!

Blomst vil også være med

Skriv et svar

Tidlig lørdag morgen, da jeg kom ud i stalden, stod Blomst klar med to nyfødte sorte vædderlam. Hun havde klaret fødslen selv og lammene var begyndt at die. Det så bare så skønt og fredfyldt ud, at jeg blev glad langt ned i maven.
Jeg har haft mange bekymringer om Blomst, for hun har længe lignet én, der ville føde og hun har været lige så hævet bagtil som Moët var. Derfor har jeg frygtet, at det skulle ende IMG_7051på sammen måde. Men pyh, hvor skønt.
To flotte vædderlam på ca. 4 kilo hver!
Det er sejt gjort, med Blomsts spinkle krop in mente.
Lammene var hurtigt på benene og efter få timer gik Blomst ud på marken med sine to dejlige sønner, Jbeil og Byblos – det arabiske og gamle græske navn for den samme virkelig dejlige kystby i Libanon.

Blishønen har fået lam

Skriv et svar

IMG_7009Tirsdag først på eftermiddagen skulle jeg have lidt at spise. Det havde allerede været en lang og travl dag, synes jeg. Da jeg kommer ud i stalden igen, så står Blis lige så fredeligt og slikker på to sorte gimmerlam! Ja, så blev jeg glad igen – efter den ret triste morgenstund.
Jamen dog, Blis! Så fine og rimeligt store – og sorte. Jeg fik dem ikke vejet, men de vejer IMG_7000IMG_7002ihvertfald 4 kilo hver. Så det er ikke så mærkeligt, at hun var tyk på billedet i går!Her ser I den lille lykkelige familie! En nyklippet Blis med pigerne Harissa og Hanun.
Harissa har en hvid plet i panden , som Blishønen selv havde som lam (deraf navnet), mens Hanun er helt sort.

Lille Moët

1 svar

Jeg har i flere dage holdt meget øje med Moët og været bekymret for hende. Jeg synes, hun har været noget hævet bagtil, men der var bare ingen tegn på fødsel eller veer, så jeg ville heller ikke gribe ind for tidligt! Sådan en lille førstegangsfødende skal også have lov til at få fred. Men tirsdag morgen kunne jeg ikke klare det mere. Der var en lille smule slim at se, og jeg besluttede at nu måtte jeg altså mærke efter og gøre noget. Da jeg fik min hånd ind og mærke, fik jeg lavet så meget hul, at vandblæren kom ud og lidt efter kunne jeg få fat i et par bagklove. Lammet vendte forkert. Det var træls, men ud skulle det altså, og det  fik jeg rimeligt hurtigt. Men det var desværre for sent. Lammet var dødt! Et lysebrunt lille gimmerlam! Åh, nej! Det er så trist!
Og bagefter kan man jo være så bagklog, og så skulle jeg jo have grebet ind noget før, men som dyrlægen sagde, da jeg snakkede med ham, så kan det jo også være fordi det allerede var dødt, at fødslen ikke gik i gang! Ja, man ved det ikke!
Nå, men jeg tog en rask beslutning og tog Persilles lille skravl af en dreng og vendte ham i fostervandet og lagde ham foran Moët i stedet for det dødfødte. Gik den så gik den!
Lille Mar Mikhael kan godt trænge til lidt mere kærlighed og især nogle mindre og hyppigere måltider. Han skranter og har mavepine.
IMG_7012Og eksperimentet lykkedes sørme. Moët slikkede og nussede ham med det samme og hun har fuldt accepteret ham som sit lam.
Nu må vi så bare håbe, at han klarer den.
Jeg hjælper til med dyrlæge-ordineret yoghurt, kultabletter og så meget ekstra væske jeg kan få ham til at drikke! Så nu må vi håbe, at maveondet kan overvindes.

Her spiser de begge to. De er installeret i egen boks, så de kan knytte bånd – og så Persille ikke forstyrrer. For selvom hun ikke kunne die ham, var han jo hendes og hun føler – med rette – at hun har mistet det ene barn!

Øv for den, Persille

Skriv et svar

Alt tegnede jo mægtigt godt, da Persille fik lam, men der var alligevel noget, der ikke kørte helt. Lammene brægede og brægede og pattede og pattede! Men lige meget hjalp det.
Jeg prøvede lige at malke lidt ud, hvis de nu ikke kunne få de små vokspropper i patten løsnet, men … Der kom ingen mælk! Jeg synes, at det føltes som om den var der, men bare ikke ville falde ned. Hmm. Efter samtale med dyrlægen masserede jeg med varme klude, det hjalp ikke noget og lørdag morgen kom dyrlægen selv og gav medicin, så mælken kunne løbe ned, meeen han synes nu mest det lignede et gummi-yver med ingen mælk. Det kan komme efter en uopdaget yverbetændelse. Og han har desværre ret.
Medicinen hjalp ingen ting og jeg har nu gang i sutteflasken igen! Hver 4. time her i de første dage – sådan cirka! Det gode ved det er jo, at når jeg nu gerne vil beholde gimmerlammet, så bliver det da ihvertfald et dejligt tamt et af slagsen! Så der er ikke noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget!
IMG_6830De to små grå størrelser er også blevet navngivet. Gimmerlammet hedder Aisha, for jeg har ønsket mig et Aisha-får lige siden Outlandish sang om hende – og vædderen Mar Mikhael, der er et område i Beirut! De er begge to et par friske små. Vædderen mere “små” end hans søster og her knapt to døgn gamle vejer de 3,5 og 4,5 kg. De tager begge godt fra ved flasketid og Persille passer dem så fint på alle andre måder, så det er dejligt!
På billedet ligger Mar Mikhael på mit skød og får flaske, Aisha er utålmodig og sutter løs på min lillefinger, mens Persille nusser rundt om os og slikker og laver søde lyde. Ren idyl – når det nu skal være.

Det er godt, Kardemomme

Skriv et svar

Jeg har tidligere fortalt, at jeg har hjulpet Kardemomme med at passe de tre lam! Men det gjorde jeg kun i nogle dage ….. Så dalede interessen lige så stille og jeg ville jo ikke stå og insistere! Så efter 3 dage holdt jeg op igen og pakkede sutteflasken sammen igen. Det er bare dejligt – og ret sejt, Kardemomme! Hun har jo af og til været ret hård og kort for hovedet i sit forhold til lammene og især til nummer tre. Men hun er sød og tager síg i år af dem alle sammen. Kærligt er måske så stærkt et ord, men lidt mindre har også ret og jeg er meget glad for denne udvikling, ja, nærmest begejstret!
IMG_6814Her har I Kardemomme med de tre piger, Raja, Rana og Rama! Søde små “lambi-lam.
Man kan tydeligt se, at de har texelfar, og et helt andet udtryk end de lam med gotlænder-far! Billedet her viser Kardemomme i mor-aktion – senere skal I nok få mere lambi for pengene!

Navnetema 2016

Skriv et svar

For et par uger siden gik det op for mig, at jeg snart skulle til at tage stilling til årets navnetema. Jeg har altid et lille dokument med idéer på min telefon, så helt uforberedt er jeg ikke, – og beslutningen har ikke været svær.
Min datter læser arabisk og skulle i efteråret 15 læse et semester i Beirut, Libanon.
Min mand og jeg var på en rigtig dejlig efterårsferie i Beirut, for at besøge hende. Vi er også blevet gode venner med en meget sød syrisk familie – så temaet ligger lige til højrebenet! Det bliver arabisk.
Her i de første påskedage, holdt vi en lille navngivningsfest – og jeg skal nok i de kommende dage løfte sløret for, hvem der nu hedder hvad!