Forleden løb jeg på dette herlige syn. Kardemomme lå fredeligt og tyggede drøv med det ene ben strakt frem.
Rana kom gående, gik ligesom en runde og kiggede på sin mor, hvorefter hun lagde sig ned, strakte det ene ben og med et ordentligt ræb begyndte at tygge drøv!
De er altså festlige, de får!
Blomst har fået to flotte grå vædderlam i år. Hun er en fantastisk mor, sin kleine størrelse til trods. De bliver bare fodret og vokser og er fulde af krudt! Drengene hedder Jbeil og Byblos – to navne på den samme dejlige kystby i Libanon, med fantastisk strand og helt igennem pragtfuldt turkisblåt vand! Her er de fanget sammen i en fredelig stund med snuderne godt nede i græsset. Lige meget hvad jeg sagde af lyde eller svingede med, så spiste de græs, og da de synes, at jeg blev for belastende, vendte de som på tælling alle tre og gik!! Så kan jeg lære det!! I må derfor nyde synet af dem her, mens de spiser.
Er hun ikke skøn?? Jeg ved ikke, hvad det er hun har gnedet sig op af, men sovs i kindskægget, det har hun da ihvertfald!
Rama er en af de store i Kardemommes trillinge-flok. Raja fik lidt hjælp af mig og sutteflasken, men det var ikke nødvendigt for Rama og Rana.
Kardemommes lam er lette at kende. De er karakteristiske med ulden på kinderne og en helt anden hovedfacon! Kardemommes Oxford Down gener slår tydeligt igennem på alle hendes lam! De er udtryksfulde og ret charmerende! Slet ikke til at stå for!
Når jeg dasker rundt på marken og nyder får og lam, har jeg af og til et kamera over skulderen. Ofte bliver det ikke til mange billeder og mange af dem bliver ikke særligt gode! Jeg synes, fårene er super flotte i aftensolen, men kan sjældent få det til at fungere på foto. Men nogle lykkedes det og der kommer i den kommende tid små opslag med gode billeder af de skønne halvstore lam! De trives og er ved at være nogle selvstændige drønnerter.
Her er det Gærdesmuttens flotte Lubnan!
Hun har klaret at fodre sine trillinger meget flot. Et super får!
Lubnan er karakteristisk med sin brune krøllede pels og de fine små horn i panden. Han er jo i den ældste ende af lammeflokken – og fører sig lidt frem. Også så meget, at det minder mig om at flokken nok snart skal deles!
Men en virkelig skøn charmetrold, Lubnan!
For et par dage siden fik jeg lige fanget dette dejlige billede. Blishønen med de to døtre stod tæt sammen og græssede hyggeligt.
Det er efterhånden ikke så ofte, at familierne samles og går lidt for sig selv. Lammene opholder sig mest i teenage-grupper og kommer kun hen til mor, hvis de lige skal have en hurtig tår. Og mødrene nyder lidt fred.
Men her har vi fra Hanun, Harissa og Blishønen! Hanun er den mest grå, Harissa er ikke helt så brun, som sin mor, men hun er afgjort den, der ligner hende mest. Selvom man ikke kan se det nu, havde Blishønen jo også en blis i panden, da hun var lille – se her. Harissa ligger nok i en ret god position til at bliver her, hvis hun arter sig fortsat. Jeg vil så gerne have flere får med farver på!
Hvert eneste år er der lam, der bare elsker at ligge og slikke sol på stenene! Og man kan godt forstå dem. En solvarm sten, lidt hævet op og med god udsigt. Her er det Lima, der nyder en fredelig stund, mens et andet lam nyder freden på jordbunken.
Det er en ordentlig flok jeg har lige nu! 14 får og 28 lam! Ret sejt, må man sige!
Især når man tænker på, at det faktisk kun er de 12 får, der er mødre til de 28. Så “burde” der jo næsten bare være 24! Men Pyts firlinger og trillinger fra Spurv, Kardemomme og Gærdesmutte både opvejer Ternes enebarn og giver fire i overskud. Moët fik jo desværre et dødfødt lam, – og Oh Land har ikke fået lam. Men jeg skal ikke klage! Det er simpelthen en virkelig fin og farvestrålende flok!
Det kræver bare en ordentlig portion brød, hvis man skal ud og nå at forkæle alle! De er ikke alle med her på billederne, for flere opdagede slet ikke at der var guf i sigte!
Der var én, der var to, der var …. tre. Men jeg håber nu ikke,
at det fortætter til 10!
Først var der jo Aisha, hvis mor, Persille, ikke havde mælk i patterne, og så var ét af Kardemommes lam med for en kort bemærkning. Men det gik over!
Så besluttede jeg, at hjælpe Pyt lidt med firlingerne og det var især Aya, der gerne ville have. Forleden spottede jeg så et Kardemomme-lam, der gik og så lidt forkommen ud.
Raja ville ihvertfald gerne have lidt ekstra mad. Så tre lam får en flaske hver morgen og hver aften, og så må de ellers supplere med 
kraftfoder og modermælk for Aya og Rajas vedkommende. De er jo søde og nuttede og snor sig rundt om mig til de får sutten i munden! Så bliver der ro! Lige ind til flasken er tom – for så kan man jo godt prøve at tilkæmpe sig noget af de andres! Inde på køkkenbordet er det også synligt, at der er flaskelam i stalden. 
Pulvermælk, vægt og flasker m.m. fylder lidt. Men det får jo heldigvis en ende igen – om en månedstid, vil jeg tro.
Da jeg vågnede i morges, var der hvidt overalt ude! Hvad? Skulle vi nu ikke se og få lidt forår? Men inden jeg kom rigtigt i gang, havde solen heldigvis smeltet sneen, så det kun var på skyggefulde pletter den lå. Dagens projekt var at få klippet det sidste får – Myse!
Efter at hun i et par dage har skulle lege meget sky, var hun heldigvis til at få fat i i dag og ville vist egentlig gerne have den tykke pels af – lige som de andre!
De to lam stod tålmodigt og solidarisk og ventede, selvom resten af flokken var gået ned på marken for at finde lidt græs og nyde solen.
Myses lam er de eneste, der falder udenfor årets arabisk navnetema.
Vores 
yngste havde ønsket, at hvis der blev født lam på en søndag, så skulle det/de hedde Don Domingo. Og det blev Myses – så her er de to søndagsbørn – Don og Domingo!
Hu hej, hvor det går! Beklager, at det er længe siden, jeg har fået noget lagt op. Der er travlhed med pasning af mange dyr! Men på sådan en dejlig solskinsdag må der lige et enkelt billede til!
Her er Pyt med de fire fine lam! De har det godt og vokser ok! Pyt klarer sig faktisk også forbavsende godt! Med sådan fire slughalse kunne man nemt frygte, at hun tabte sig mere! Men her er Aswad, Aya, Furat og Fula bagerst i den skarpe forårssol. Sorte vædderlam, hvide gimmere.
Aya får lidt supplerende sutteflaske af mig, for at afhjælpe Pyt. Det virkede nødvendigt, da hun var et par dage gammel og når jeg nu alligevel giver Aisha, så går det nok. Hun får mad ved Pyt også! Hun er en smuk lille frøken med et hvidt blødt lille hoved og klare sorte øjne. Hun er faktisk yndig! Ja, og så bliver hun også et tamt og fint gimmerlam! Super!