Tag-arkiv: Aya

Tre flaskebørn

Der var én, der var to, der var …. tre. Men jeg håber nu ikke,IMG_7411 at det fortætter til 10!
Først var der jo Aisha, hvis mor, Persille, ikke havde mælk i patterne, og så var ét af Kardemommes lam med for en kort bemærkning. Men det gik over!
IMG_7423Så besluttede jeg, at hjælpe Pyt lidt med firlingerne og det var især Aya, der gerne ville have. Forleden spottede jeg så et Kardemomme-lam, der gik og så lidt forkommen ud.
Raja ville ihvertfald gerne have lidt ekstra mad. Så tre lam får en flaske hver morgen og hver aften, og så må de ellers supplere med IMG_7417kraftfoder og modermælk for Aya og Rajas vedkommende. De er jo søde og nuttede og snor sig rundt om mig til de får sutten i munden! Så bliver der ro! Lige ind til flasken er tom – for så kan man jo godt prøve at tilkæmpe sig noget af de andres! Inde på køkkenbordet er det også synligt, at der er flaskelam i stalden. IMG_7243IMG_7246IMG_7247Pulvermælk, vægt og flasker m.m. fylder lidt. Men det får jo heldigvis en ende igen – om en månedstid, vil jeg tro.

 

Pyts fire har det godt

Hu hej, hvor det går!  Beklager, at det er længe siden, jeg har fået noget lagt op. Der er travlhed med pasning af mange dyr! Men på sådan en dejlig solskinsdag må der lige et enkelt billede til!
IMG_7288Her er Pyt med de fire fine lam! De har det godt og vokser ok! Pyt klarer sig faktisk også forbavsende godt! Med sådan fire slughalse kunne man nemt frygte, at hun tabte sig mere! Men her er Aswad, Aya, Furat og Fula bagerst i den skarpe forårssol. Sorte vædderlam, hvide gimmere.
Aya får lidt supplerende sutteflaske af mig, for at afhjælpe Pyt. Det virkede nødvendigt, da hun var et par dage gammel og når jeg nu alligevel giver Aisha, så går det nok. Hun får mad ved Pyt også! Hun er en smuk lille frøken med et hvidt blødt lille hoved og klare sorte øjne. Hun er faktisk yndig! Ja, og så bliver hun også et tamt og fint gimmerlam! Super!

Barselsbesøg

IMG_7085Søndag eftermiddag fik vi barselsbesøg på Bjerget. Vores syriske venskabsfamilie kom forbi i det dejlige vejr for at besøge os og hilse på de fire nye små – og alle de andre lam! Aisha er jo skøn, for hun hopper bare ud og siger “Se mig, se mig” og vil gerne snakke og klappes. Så den ene baby kunne hilse på og klappe den anden! Skønt syn! Og IMG_7087når så man også kan charme sig til en flaske mælk, så bliver det bare ikke meget bedre. Lille Aisha var lige ved at tage al fokus, men vi fik også lige tid til lidt navngivning af Pyts fire lam – eller de tre rettere sagt. For allerede om formiddagen havde jeg besøg af tre strikkeglade kvinder, og den ene af dem, IMG_7123havde en Aya i sin klasse – og derfor kom det ene gimmerlam til at hedde Aya. Men så skulle jeg have hjælp til de tre andre. Jeg spurgte, hvad “sort” hedder på arabisk – og det ene vædderlam blev navngivet Aswad, det andet gimmerlam Fula, der betyder smuk og den sidste vædder, den største og sidstfødte blev opkaldt efter floden Furat. Rigtigt fine navne!