Huh – nu må det vist være på høje tid med et nyt indlæg. Det går tit galt her på denne årstid. Jeg synes ikke at der sker så meget – og så har jeg lidt travlt på jobbet!
Men i weekenden var der heldigvis tid til at sidde nede på marken med en pose rugbrød – og lære gimmerlammene, at rugbrød smager godt og at jeg ikke er farlig!

Min søde svigerdatter var med og det var “koseligt”. Flere af lammene ville gerne kæles og kløs – Pyts Aya og Fula selvfølgelig, og Anab kan vældig godt li rugbrød og lagde også vejen forbi

Det er sjovt at lege på sten! Vi har nogle store granitsten liggende i folden – og dem elsker lammene at hoppe op på.
Man kan ligge og sole sig, man kan stå og blære sig eller man kan se, hvor mange der kan være deroppe på samme tid – og så iøvrigt skubbe hinanden ned, når lejlighed byder sig! Det er bare sjovt!
Her er det Malika og Harissa – og én til bagved, der muntre sig.

Det går meget lettere med vædderlammene – heldigvis! Når de ikke kan høre deres mødre, så er der ingen ballade overhovedet! Jeg er ude ved dem dagligt, og tog kameraet med en vindstille tørvejrsaften i ugens løb. Det er et kongeliv! Hele flokken lå og hvilede på en bakketop og blev næsten væk i græsset! Fårene er jo ikke så meget til det lange græs, men der er andet de kan få, så de kan bare spise løs!
Her ligger Mar Mikael og leger “kik kik” igennem de høje græsstrå!
Alt åndede fred, der var ikke en lyd! Pragtfuld aften!

Ja, det er jo altid et værre hyr at få skilt flokken ad – og så holde dem adskilt ikke mindst! Allerede om aftenen var Anab hoppet ind i ingenmandsland. Jeg fik hende drevet ind i en krog hvor jeg kunne få fat i hende – og så fik hun grime og reb med pløk i og blev sat i tøjr nede på folden.
Men …. da jeg kom hjem fra arbejde gik alle pigerne – undtagen Anab, der jo stod bundet fast – oppe på mellemstykket – og to var endda hoppet en gang mere og gik helt inde ved deres mødre. De ville tilsyneladende op og stå i læ af fårehuset! Det var dælme også vådt!Gode venner, der kom til aftensmad, blev jeget ud og drive får, da det blev tørvejr og vi fik alle undtagen ét med tilbage på rette fold. Det sidste nægtede purre og brasede igennem hegnet og ind til sin mor!
Næste dag efter arbejde fik jeg så indfanget de tre slubberter og sendt tilbage til deres halvsøstre! Nu må det have en ende, sagde jeg strengt!! Mon det hjælper??