Kategoriarkiv: Lam

Bunad lukker læmmesæsonen

Skriv et svar

I går aftes ville Bunad ikke spise, hvilket hun plejer, og hun var urolig og så på mig med ophidsede øjne. Jeg holdt øje og gik sent i seng, men der skete ikke mere. Jeg vågnede midt i nat og tænkte, at det måske var fordi jeg skulle ud, men i stalden sov alle roligt.
Også her til morgen var der ro på og Bunad gik med flokken ud på græsmarken. Jeg har løbende holdt øje, men først midt på eftermiddagen var der tegn på forestående læmning.

Vandblæren var presset ud, men Bunad havde ingen veer og efter en times observation greb jeg ind. Jeg kunne mærke nogle ben, der stak op mod Bunads ryg, men kunne ikke mærke, hvordan lammet lå. Heldigvis satte min “tilstedeværelse” gang i veerne og Bunad fik presset endnu en vandblære frem med et lam i og vi fik et fint hvidt gimmerlam ud.
Det gav nok lidt mere plads, men stadig ingen veer og efter en halv times tid tog jeg affære og hjalp med at få lirket at stort langt vædderlam ud i verden. Han blev født i fosterhinden – sejrsskjorte – og er også en vældig kraftkarl at se på.

Det var slut på årets læmmesæson – og sikke en slutning! Dejligt, dejligt! 26 lam på 3 uger!

Så er sutteflasken i gang

Skriv et svar

Det er gået rigtigt godt længe – men nu gik den ikke længere. Sutteflasken må i gang.
Det er ikke – som man skulle tro – nogle af firlingerne, der skal have supplerende foder. Nej, det er Blishønen, der igen i år har besluttet, at der er et af lammene, hun ikke vil have med at gøre. Hun fik jo tre uensartede lam, et standart og et lille i grå og så det store hvide – Anna Lindh, Lille Lars og så Olof Palme.

Det er mærkeligt nok den store, hun ikke vil passe mere. De første dage gik fint, men for et par dage siden kunne jeg se, at hun konsekvent afviste ham, når han forsøgte at patte. De to grå fik al den mælk, de kunne ønske. Jeg forsøgte en dag med et reb i Blishønen og holdt hende fast, mens han pattede, men hun strittede imod af alle kræfter, sparkede til lammet og ville ikke lægge mælk ned. Så …. nu har jeg taget konsekvensen – og Olof er blevet mit! Han er sød, stor og stærk og tager godt fra, så det er den rene fornøjelse – måske lige bortset fra, at jeg bliver noget mere bundet. Men påsken står for døren, så det går nok!

Navnefest igen

Skriv et svar

Nu er det vist ved at være høje tid for næste navngivningsrunde.
Vi begynder med Blishønens 3 lam:
Her har vi fra venstre gimmerlammet Anna Lindh. Hun var tæt på at blive Sveriges første kvindelige statsminister, da hun blev dræbt. Det store hvide vædderlam hedder Olof Palme og det lille vædderlam skal hedde Lille Lars.


Hanuns lam er jo enebarn. Hun er stor og bliver nurset virkeligt heftigt af sin mor, der endnu nærmest ikke har vovet sig hen til krybben, når jeg fodrer, af skræk for at barnet lider overlast.
Jeg har besluttet, at hun skal hedde Margaret, efter en meget synlig leder i 80´ernes England.

Anabs dejlige kulsorte lam var af en eller anden grund den nemme at navngive.
Det var bare Angela Merkel og Emmanuel Macron, da jeg så dem!
De er så flotte og nogle rigtigt typiske Anab-lam, i farve, hoved- og kropsfacon.

Harissas fredagslam

Skriv et svar

Fredag eftermiddag: Jeg har taget en masse tøj på – for det er hundekoldt – og sat mig ud i stalden. Telefonen, Ipad og kamera er med, en kop kaffe også.
Harissa er ved at læmme og jeg drømmer om bare at sidde her og se små lam komme til verden ….. mens jeg er her, men uden at jeg skal gøre noget. Det håber jeg sådan.

Kl. 16 fik Harissa presset vandblæren frem, en tid har hun gået lidt rundt og og skrabet i halmen og nu ligger hun lige foran mig, presser, skærer tænder og støder imod gulvet med benene (16.14)
Harissa presser og presser voldsomt og får et stort lam sort lam ud kl 16.36. Forbenene er ikke helt strakt, det gør det altså ikke nemmere. Hun rejser sig straks og slikker lammet. Åh, hvilken lykke! Jeg tror, at jeg bliver siddende her lidt endnu.

16.40 – det er en dreng! Jubii. Harissa nusser og snakker og slikker den lille, mens hun tydeligt er ved at gøre klar til at få et lam mere.
16.46 – den lille ny øver sig meget på at stå. Det er svært med de lange ben.
16.55 – Harissa lægger sig igen. Vandblære nr 2 springer. Hun rejser sig og slikke væsken op.
17.02 Lammet er kravlet ind under sin mor og får fat i patten og får den første råmælk.
17.04 lægger Harissa sig ned og presser voldsomt. Igen kommer klove og snude samtidigt. Et hvidt lam denne gang.

17.07 kommer et flot lam til verden – en vædder igen. Dobbelt jubii!
17.22 lam nr 2 står også på egne ben nu… og klokken 17.44 har han også rigtigt godt fat i en mælketår. Sikke en dejlig måde at begynde en weekend og påskeferie på.

Jamen dog, Terne

Skriv et svar

I onsdags, da jeg kom hjem fra arbejde, var jeg nær ved at græde, da jeg kom ud i stalden. Der stod Terne så roligt og gumlede hø, mens fire søde små lam futtede rundt om hende. De var tørre og fine, efterbyrden var kommet og alt var i den skønneste orden. Ih, du milde, jeg er en lykkens pamfilius. Ikke så meget fordi der var fire, men fordi jeg havde bekymret mig om Terne, og hun nu stod der og havde klaret alt så fint selv. Ja, jeg var nærmest stolt.
Lammene er fine og små, men ikke for små. Ensartede i størrelsen, tre hvide og en sort,
to gimmere og to væddere. Det er da helt fantastisk.

Seje lille Anab

Skriv et svar

Tirsdag morgen gik Anab lidt uroligt rundt, og hun forsvandt ud af stalden, så snart jeg åbnede døren. Jeg skulle jo på arbejde …. men mange gange i løbet af formiddagen fløj der lige en tanke hjem på marken. Da der over middag blev mulighed for det, susede jeg hjem for at se til flokken. Jeg skulle nemlig være på arbejde til kl.18, og det var for mange timer at have dem gående alene. Alt åndede fred og idyl på Bjerget. Solskin og næsten ingen vind – det var lige ved at være lunt, der i forårskulden. Alle får gik stille rundt, sov til middag eller tyggede drøv ……… undtagen Anab. Hun var væk! På min mark er der en stejl skrænt, så hvis man står lige neden for den er man “væk”, når jeg kigger ud over folden.

Ganske rigtigt – da jeg kom ned til skrænten og kunne se ned i lavningen, stod Anab der lige så fint og slikkede på to kulsorte lam. Cirka 10 meter fra det sted, hvor hun selv blev født.
Det er da lidt sjovt!
Dagens lam er en gimmer og en vædder. Livkraftige og dejlige. Velkommen!
Afsted på job igen – helt glad i låget.

Søde lille Hanun

Skriv et svar

Da jeg nu var i stalden for at hjælpe Blishønen med lam, kunne jeg konstatere, at dagens arbejde ikke var ovre! Hanun var også ved at læmme. Hun havde presset og vandet var gået og jeg kunne se spidsen af klovene. Det lignede oven i købet forklovene. Men så sad det fast og kom ikke længere. Jeg prøvede at hjælpe, men jeg kunne ikke få dem længere frem. Jeg måtte altså igen bruge min hånd og mærke efter, hvad der var galt.
Jeg synes faktisk, jeg er ved at være en ret øvet fødselshjælper, men her måtte jeg give fortabt. Jeg kunne simpelthen ikke lokalisere lammets hoved, så jeg kunne få det med frem.
Jeg måtte have min dygtige dyrlæge til hjælp. Han var sød at komme midt i aftenkaffen og fik heldigvis også fundet lammets hoved. “Det kunne du ikke have fundet selv, det kan jeg godt forstå. Det lå drejet helt ned langs siden af kroppen og næsten ind under maven”. Han troede, at lammet var dødt, når det lå sådan. Men ud skulle det jo altså. Det var en lidt hård omgang for stakkels Hanun, men da vi fik lammet ud, var det levende. Et enkelt ret stort, men ikke kæmpe, gimmerlam. Dyrlægen mente, at hun ikke havde nået at udvide sig nok – at jeg måske havde grebet for hurtigt ind – men omvendt, sagde han, så kunne det også være endt galt, hvis jeg ikke havde grebet ind …… Det er ikke altid let at vide i situationen, når man ikke ved, hvad man ved til slut.

Jeg er ked af, hvis jeg har forårsaget unødig smerte for Hanun, men omvendt glad, hvis jeg reddede lammet!
Jeg fik bygget en lille boks, så Hanun og hendes lam også kunne stå i fred og ro og komme til hægterne natten over. Dagen var ved at være gået – aftenen med – og ved 22tiden faldt jeg om i sofaen og hvilede lidt inden jeg gik i stalden før sengetid. Sikke en mandag – men skønt at det endte godt! Lam nr. 16.

Blishønen har fået tvill… nej, trillinger

Skriv et svar

Jeg kom sent hjem fra arbejde mandag – og strøg i stalden direkte fra bilen for at se, om der var hjælp behov eller om der var tid til en kop kaffe. Ingen kaffe her! Blishønen havde brug for hjælp. Jeg sprang i min tykke stalddragt og gik i stalden. Blis var meget urolig, vandblæren var sprunget, men der skete ikke mere. Jeg stod længe og holdt øje, men selv når hun pressede, var det uden effekt. Da jeg mærkede efter, var halen det eneste jeg kunne få fat i! Så igen et lam, der lå forkert. Jeg fik skubbet det lidt tilbage og fik lirket bagbenene ud og så kom resten af kroppen hurtigt. Blishønen skubbede godt til. Efter hun havde slikket og puslet om et sort gimmerlam i fin størrelse, lagde hun sig pludselig og pressede voldsomt igen. Og igen var det en lille bagdel, der var først. Men her nåede jeg ikke at hjælpe med at vende benene frem først – den skulle ud og det skulle være nu – og Blis skubbede selv et ret lille sort vædderlam ud. Begge lam var livskraftige. på benene og fulde af pep i løbet af kort tid.
Jeg var glad, men kunne egentligt ikke forstå, at Blishønens store mave kun indeholdt to lam, når de ikke var større. Men jeg kunne ikke mærke mere i hende. Jeg sad i lang tid og kiggede og ventede, men der skete ikke mere og da de lagde sig til at hvile alle tre, gik jeg ind for at få varmen og lidt aftensmad.

En halv time senere – da jeg kom i stalden igen – stod Blis slikkede på en ordentlig klippert af et hvidt vædderlam! Hold da op! Det var da for vildt! Det er et pudsigt kuld med så store størrelsesforskelle. Den nye lille familie kom ind i min ekstraboks, så de lige kunne få lidt ro for sig selv natten over.

Spurvs overskudslam

Skriv et svar

Spurvs lam er – som ofte før – nogle virkeligt overskudagtige lam.
Store flotte gimmerlam fulde af pep.
Det mindste lam vejer 4 kilo, de to store hvide vejer henholdsvis 5 og 5,5 kilo! Intet under, at Spurv fyldte i landskabet og følte sig lidt besværet til sidst.
Og med den mor, vil man næsten kunne stå og se på, at de vokser. Hun er top!


Spurvs seje tøser skal have navne efter nogle virkeligt stærke nordiske kvinder. Så her har vi (fra venstre mod højre) Tarja Halonen (Finlands første kvindelige præsident), i midten den førstefødte Gro Harlem Brundtland (Norges første kvindelige statsminister), og tættest på Spurv har vi islandske Vigdís Finnbogadóttir (Europas første kvindelige præsident og verdens første demokratisk valgte kvindelige statsoverhoved).

Herunder er det Vigdís Finnbogadóttir i fuldt firspring. Hun havde leget og tumlet rundt med nogle af de “store”, og opdagede pludseligt, at hun var kommet vel langt væk fra sin mor. Det er altså imponerende – knapt 2 døgn gammel, så er der godt styr på motorikken.