Det er skønt at ligge i solen og sove middagssøvn! Det er noget både får og lam elsker – og indimellem kan jeg godt få lov at luske rundt imellem dem med mit kamera uden at forstyrre for meget. Især lammene er jo altså helt skønne og kære! Herover er det Ternes firling Nancy, der næsten ikke kan være i sig selv af bar velvære!
Nederst er det Franklin, der slænger sig i solen og Nancy og Ronald, der ligger i læ af mor.
Jeg har ikke fået fortalt klippedagen til ende. Men sidste torsdag blev alle fårene jo klippet – og de blev ledt ud på græs, mens lammene blev inde i fårehusets aflukke. Det tog de nu stille og roligt – og nogle fik endda lidt middagssøvn. Mødrene var mere oppe at køre.
Da så klipningen var vel ovre, skulle alle jo forenes igen – og der blev et øredøvende spektakel. Når jeg selv klipper – ét får ad gangen – så opstår der lidt forvirring, men det går hurtigt over. Men nu var det alle får, der var blevet klippet på én gang. Forvirringen var stor – alle lammene syntes, deres mor lugtede lidt anderledes, hun så definitivt anderledes ud, men jeg tænker det mest er lugten og den anderledes fornemmelse af “mor”, der forvirrer. Ih du milde ….. sikke en larm af brægende får og lam.
Men efterhånden fandt de små familier da sammen igen, der blev uddelt mælketåre og roen sænkede sig lidt efter lidt over Bjerget igen. Og ovenpå al den sindsbevægelse og hurlumhej, var der mange der var blevet helt trætte og måtte have et hvil.
Jeg har hegnet markvej og omkringliggende arealer løseligt, så flokken kan gumle skvalderkål, græs og bellis i sig, når jeg er hjemme.
Det giver hyggelige eftermiddage.
Kameraet har været med på et par runder og har fået fine billeder af May, Brexit og Lille Lars – og nederst 2x yndige Eleanor Roosevelt
Den ene af Gærdesmuttes engelske firlinger – May – har haft ondt i maven i den sidste uges tid. Det er træls. Men hun virker heldigvis til at have det ret godt alligevel. Hun spiser af kraftfoderet, løber rundt og leger med de andre, har glade øjne og er ved godt mod. Men hun taber sig – og det er jo noget skrammel.
Jeg har fået noget diarre-medicin af dyrlægen, men jeg synes ikke, at det rigtigt har givet pote. Jeg har nu fundet en gammel sut til sutteflasken, klippet et lidt større hul i sutten og er begyndt at give May A-38 med lidt lunken vand i. Det kan hun godt lide. Og det håber jeg så kan hjælpe her weekenden over, for ellers må jeg have May i bilen og ind til dyrlægen.
Flaskelammet Olof Palme trives og har det godt. Han er snart 3 uger, vejer næsten 10 kilo og har i den sidste uge fået 4-5 dl mælkeerstatning i sin flaske 3 gange – fra i morgen 2 gange – om dagen. Han vokser godt og er glad.
Efterhånden som de andre lam færdes mere i grupper – mere fri af deres mødre – så er han ikke så anderledes og alene. Nu falder han bare ind i gruppen af legesyge lømler. Det er dejligt!
Kun lige når han ser og hører mig, så opfører han sig ikke som de andre. Han kommer pilende med et forventningsfuldt smil om munden og bræger glad, borer hovedet ind i buksebenene på min termodragt og kaster sig over mælkeflasken.
Læmmesæsonen er ovre for i år og det må være på tide at kaste det store overblik hen over en af årets travleste perioder. Fra tirsdag den 26. marts til mandag den 15. april – præcis 3 uger – fik jeg 26 lam. Gærdesmutte åbnede sæsonen med bravour og fødte firlinger uden den mindste hjælp fra min side. Og så er det ellers gået slag i slag.
To hold firlinger, to hold trillinger, seks par tvillinger og et enkelt enebarn – fra 11 seje får.
Èt enkelt lam klarede ikke skærene, delvis pga. medfødt ganespalte, og ét lam bliver flasket op af mig.
Der er 10 vædderlam og 16 gimmerlam, de 10 kom til verden med hjælp fra mig og de 16 kom uden – og der er 17 hvide lam og 9 sorte (Ja, jeg holdt vejret, da jeg talte sammen, for det kunne da være sjovt, hvis der også her var en 10/16-fordeling, men altså kun næsten).
Det er flot at få 26 levedygtige lam på 11 får. Det er jeg ret stolt af. Det er 2,4 lam pr får. Flere har kommenteret og sagt, at det da er en effektiv vædder, jeg har haft på besøg, men her må vi lige komme med en berigtigelse. Antallet af lam afhænger af fårene – og mig! Fårene lægger æg ned til befrugtning – og hvis de har det godt og deres krop tænker at med den mængde mad, så kan de klare flere,…. ja , så lægger de flere æg ned. Vædderen kommer så “bare” og befrugter dem. Det skal han naturligvis også kunne, men han kan altså kun befrugte de æg, der er der.
Vædderen bestemmer til gengæld helt og holdent om lammet bliver et vædder- eller gimmerlam. Fåret kommer med x-kromosomet, mens vædderen kommer sprøjtende med både x´er og y´er i sin sæd. Bliver ægget i fåret befrugtet af et y-kromosom, bliver det til et vædderlam (xy – en dreng), men er det x og x, der samles, bliver det et gimmerlam (xx-en pige).
Om det så er vædderen, fårene eller hvad, der gør, at så mange lam har ligge baglæns, sidelæns og mærkeligt i år, det ved jeg ikke – men heldigvis er det lykkes mig at være til stede i tide. Så en glad og tilfreds hobbyfåreavler ser tilbage på sæsonen.
I al den hurlumhej med Fårets dag har jeg ikke fået skrevet om, at de sidstfødte lam naturligvis også er blevet navngivet. Det må jeg have rettet op på nu.
Ternes firlinger er opkaldt efter amerikanske præsidenter med meget afholdte førstedamer. Så her har vi – i læseretningen – Nancy (Terne) og Ronald Reagan (præsidentpar fra 1981-1989) samt Eleanor og Franklin D. Roosevelt (1933-45).
Til daglig bliver det mest til Terne og de små amerikanere.
Harissas lam – her i løb – kommer til at repræsenterer en anden fløj.
Mikhail Gorbatjov (sort) var Sovjetunionens sidste præsident fra 1985 – 1991. Han lærte os russiske ord som “glasnost” og “perestrojka”.
Eduard Sjevardnadse var sovjetisk udenrigsminister 1985-1990 og præsident i Georgien 1995-2003.
Han var lidt en “rockstar” i vesten i slut-80´erne.
Som rosinen i pølseenden kommer Bunad og hendes to skønne lam. De hedder Jacinda og Scott.
Jacinda Ardern er New Zealands premierminister siden 26. oktober 2017. Hun fødte en datter 21. juni 2018 og blev dermed den blot anden statsleder, der fødte, mens hun sad på posten (den første var Benazir Bhutto).
Scott Morrison har været Australiens premierminister siden 24. august 2018.
På den måde fik vi endnu et kontinent med i navnetemaet – og efterlader mig med lidt røde ører, for så er Afrika det eneste kontinent, der ikke er repræsenteret. Jeg beklager! Det må der rådes bod på en anden gang. Årets navneleg er slut, nu skal jeg bare holde rede på dem alle ….
Fotografens besøg i begyndelsen af april har affødt dette flotte dobbeltopslag i søndagens udgave af Vejle Amts Folkeblad. Jeg kan ikke linke, da det ligger inde på købesiderne, men har fremskaffet dette fine billede. Fotografen var så heldig at være her, da to lam blev født og han navngav dem Benazir og Bhutto efter den første kvindelige leder af et muslimsk land, Pakistan.
Her (tv.) kan I se, hvor store Benazir og Bhutto er blevet på de 14 dage, der er gået siden. De suger meget kraft og god mælk ud af deres mor, søde Aisha
Det er altså en fornøjelse at komme ud i folden med sutteflasken i hånden i disse dage. Jeg kalder på Olof … og så snart han hører min stemme, kommer han susende, den lille velopdragne dreng – høhø! Mad er godt og min stemme og mine bukser forbindes med mad, så han borer hovedet ind mine ben og støder sit hoved ind i “yveret”.
3½ dl modermælkserstatning forsvinder hurtigt – og så hopper han fro afsted igen med en ordentlig tyk mave.
Olofs biologiske mor og søskende – Blishøne, Anna Lindh og Lille Lars – har han desværre slet intet med at gøre. Det er meget mærkeligt og lidt trist at se på. Han går ikke sammen med dem og han lægger sig og sover sammen med andre.
Men han har det godt, trives og vokser – og så må det bare være godt sådan!
Hvis det er svært at læse på billedet, så følg dette link, så ryger du direkte til artiklen i VAF.