Tag-arkiv: mavepine

May har ondt i maven

Den ene af Gærdesmuttes engelske firlinger – May – har haft ondt i maven i den sidste uges tid. Det er træls. Men hun virker heldigvis til at have det ret godt alligevel. Hun spiser af kraftfoderet, løber rundt og leger med de andre, har glade øjne og er ved godt mod. Men hun taber sig – og det er jo noget skrammel.

Jeg har fået noget diarre-medicin af dyrlægen, men jeg synes ikke, at det rigtigt har givet pote. Jeg har nu fundet en gammel sut til sutteflasken, klippet et lidt større hul i sutten og er begyndt at give May A-38 med lidt lunken vand i. Det kan hun godt lide. Og det håber jeg så kan hjælpe her weekenden over, for ellers må jeg have May i bilen og ind til dyrlægen.

Mandtal

IMG_4136Efter dyrlægens besøg skulle hele flokken gerne hen og gå på noget “nyt” græs! Altså græs, hvor de ikke har gået et stykke tid, og som derfor er helt uden smitte og baktusser.
Det faldt meget godt sammen med – ikke helt tilfældigt – at de havde spist det græs oppe omkring huset og at vejret var sådan, at de godt kunne klare sig ude om natten også.
Så efter dyrlægebesøget blev hele flokken IMG_4137drevet ned i den anden ende af vores mark, hvor jeg havde delt et stykke af marken af til dem. Her har der ikke været får siden februar og græsset er grønt og frodigt!
Men jeg må jo indrømme, at jeg hver morgen er ude og holde mandtal over flokken!
Er der 14 voksne dyr? Og er der også 25 lam? Og det er faktisk ikke altid let, for står de stille imens?
IMG_4138Grunden er den, at den nederste del af marken i sagens natur ligger længst væk fra hus og stald, men altså også tættere på ulvens påståede opholdssted. Ind til nu har alle heldigvis været tilstede ved hver tælling! Og hvis ulven let kan løbe 20 km på en nat, så gør det nok også lige meget om de rykker et par hundrede meter tættere på!

IMG_4139Det værste der er sket, indtil nu er, at flere af fårene har skaffet sig lidt mavepine af alt det friske grønne græs. Jeg synes ellers, jeg har lavet lang glidende overgang, men åbenbart ikke lang nok til de slughalse!