Efter dyrlægens besøg skulle hele flokken gerne hen og gå på noget “nyt” græs! Altså græs, hvor de ikke har gået et stykke tid, og som derfor er helt uden smitte og baktusser.
Det faldt meget godt sammen med – ikke helt tilfældigt – at de havde spist det græs oppe omkring huset og at vejret var sådan, at de godt kunne klare sig ude om natten også.
Så efter dyrlægebesøget blev hele flokken drevet ned i den anden ende af vores mark, hvor jeg havde delt et stykke af marken af til dem. Her har der ikke været får siden februar og græsset er grønt og frodigt!
Men jeg må jo indrømme, at jeg hver morgen er ude og holde mandtal over flokken!
Er der 14 voksne dyr? Og er der også 25 lam? Og det er faktisk ikke altid let, for står de stille imens?
Grunden er den, at den nederste del af marken i sagens natur ligger længst væk fra hus og stald, men altså også tættere på ulvens påståede opholdssted. Ind til nu har alle heldigvis været tilstede ved hver tælling! Og hvis ulven let kan løbe 20 km på en nat, så gør det nok også lige meget om de rykker et par hundrede meter tættere på!

Det værste der er sket, indtil nu er, at flere af fårene har skaffet sig lidt mavepine af alt det friske grønne græs. Jeg synes ellers, jeg har lavet lang glidende overgang, men åbenbart ikke lang nok til de slughalse!