Kategoriarkiv: Lam

Flaskelam

Skriv et svar

Som det er fremgået af de sidste dages opslag, har jeg jo fået mig nogle babyer – altså flaskelam. Først kom Blishønens mindste under mine vinger. Et stort døgn efter læmningen blev Blishøne enig med sig selv om, at det fjerde lam altså var for lille og ikke værd at bruge krudt på. Så den fik ikke længere lov at die hos hende. Barsk, kan det synes – men i den virkelige verden giver det jo nok mening at sørge for tre stærke lam i stedet for at alle fire bliver lidt forhutlede.
Da Gros mælk forsvandt var jeg vejen vist her også – og måtte stille op med mælkeflasken klar. Jeg har købt mælkepulver specielt til lam, der blandes op i lunkent vand. Og så er det ellers hver 3. time – undtagen om natten og nu også undtagen, når jeg er på arbejde. De er nu heldigvis så store at de kan få større portioner af gangen, så de deler ca. 1 liter mælk 5-6 gange om dagen. De første dage var det med sutteflaske, men nu har jeg heldigvis fået fat i en “pattespand” – og fået sat de samme sutter i som på sutteflasken, så lammene vil sutte på dem. 
Så jeg hælder mælk i spanden og lammene kommer susende og kan nu drikke deres mælk samtidigt, mens jeg kan lave noget andet i stalden.  Spanden hænger på en taburet – og arrangementet er ikke kønt, men til gengæld flytbart og kan afmonteres igen uden skruemærker, når flasketiden er ovre igen! Det er super godt!

 

Hanun og Oslo ville også være med

Skriv et svar

Lørdag aften sænkede freden sig i stalden. Får og lam var trætte efter de mange besøg.
De er jo slet ikke vandt til så megen aktivitet omkring sig.
Men da jeg var ude og give flaskelammene mad efter aftensmaden, stod Hanun og slikkede to dejlige sort/grå lam. En vædder og en gimmer. Hun havde selv styr på det hele og var rolig og havde det store overblik. Og det var godt, for det tror jeg faktisk ikke, at jeg havde på det tidspunkt.
Jeg fik ikke taget noget billede og må blankt erkende at jeg ikke kan huske noget videre om det præcise tidspunkt og andre detaljer! Mor og børn havde det fint – det var hovedsagen!Og så igen da jeg var ude og putte hele flokken for natten – her stod  Oslo så fint med sit første lille lam. Hun havde fået et sort gimmerlam med en lille hvid aftegning i hovedet.
Da jeg lagde hovedet på puden, nåede jeg at smile et lille glad og tilfreds smil.
Sikke en dag – med 120 besøgende og 6 fine levedygtige lam. Og så sov jeg!

Gauda fik trillinger

Skriv et svar

De sidste 7 besøgende på Fårets dag påskelørdag fik en ekstra oplevelse med hjem. Der var – næsten for første gang den dag – et lille hul i besøgsrækken lidt efter kl. 15.
Gauda, der i flere timer havde gået og samlet sig sammen til at læmme, lagde sig straks i et hjørne i stalden og begyndte at presse. Så da de sidste gæster kom, blev de budt velkommen, men også bedt om at være lidt stille – for så skulle de bare se. Gauda havde brug for hjælp – og så fik jeg hjælp af de besøgende. Der er jo sjældent andre end mig i stalden – men nu var der pludselig folk, der kunne foto-dokumentere, at jeg ind imellem også laver lidt. Med 30 sekunders varsel og helt ukendt kamera, tog gæsterne billeder, mens Gauda og jeg ved fælles hjælp fik først ét lam – og så ét mere bragt til verden. Gauda plejer aldrig at få mere end to, og lammene var i god størrelse, så jeg havde end ikke overvejet muligheden, men pludselig siger en af de besøgende: “Der kom da et lam mere”.
To lyse vædderlam og så en lille grå gimmer!
Sikke en afslutning på en travl, men meget dejlig dag! Tak til fotograferne.

Lille Bunad – slægter sin mor

Skriv et svar

Bunad er  datter af Pyt, og da det gik op for mig, at hun også blev Pyts sidste gimmerlam, blev det helt sikkert, at hun skulle blive her på Bjerget. For Pyt var et fantastisk får.
Nu viser det sig, at Bunad ikke kun slægter sin mor i sind – hun elsker at blive kløet og snakket med, er mild og glad – men, at også hun er et super sejt lille får.
Kun et år gammelt, lægger Bunad sig som førstegangsfødende lige ned, imens jeg spiser frokost og læmmer med to fine vædderlam. Og en time efter er den lille nye familie gået ud på marken, for at nyde solskinnet. Det er da top!

Lille Moët – stor lettelse

Skriv et svar

I går da vi ellers var på vej ud efter påskeindkøb og -besøg, meldte Moët sig på banen. Tirsdag eftermiddag havde jeg faktisk dyrlægen til at komme og give hende noget ve-stimulerende – med bævende hjerte, for hvad nu hvis det var for tidligt? Det synes dyrlægen, men jeg kender Moët og har set dette mønster før. Hendes yver var spængfuldt af mælk – helt galt kunne det ikke være. I går sidst på eftermiddagen begyndte hun så endelig at gøre anstalter til at ville læmme. Hun skrabte i halmen, gik uroligt rundt – og havde gjort det noget tid, kunne man se i halmen. Men da hun lagde sig og pressede, skete der ingenting. Da jeg havde set på det noget tid – og Moët så på mig, som efter hjælp, måtte jeg ind og mærke efter, om jeg kunne gøre noget. Hvordan det får har veer er mig en gåde. Hun har det, men hvor kanalisere hun kraften hen? Hun var næsten ikke åben – igen – og først da jeg fik lirket min hånd ind og åbnet lidt op, kom en lille blære til syne. Og hver gang Moët rejste sig forsvandt den ind igen og kunne kun komme ud igen med min hjælp. Efter endnu noget ventetid – hvis nu hun kunne selv – fik jeg blæren endnu engang og  nu gik der hul på den. Jeg kunne nu mærke små forklove inde i Moët, men da jeg forsigtigt trak, var der noget der holdt imod. Det viste sig, at lammets hoved lå bagudbøjet ned langs siden af kroppen. Jeg måtte skubbe lammet lidt ind igen, få fat i lammets hoved og få det frem og så trække i forbenene. Men svup – hver gang jeg slap hovedet, vendte det tilbage langs kroppen. Jeg var nødt til at slippe det, for der var jo ikke plads til både min hånd og lammets hoved igennem livmoderhalsen. Puh, jeg var lige ved at blive helt desperat. Selv midt i fødslen kunne jeg nok mærke, når Moët havde veer, men der var  ikke noget skub, ingen kraft. Normalt kan man sagtens mærke fårets veer, der presser lammet ud, men ikke her.
Nok den 10. gang jeg havde vendt hovedet fremad, fik jeg fat om underkæbe og tænderne i undermunden med fingrene og kunne holde fast, mens jeg trak i forbenene med den anden – og SÅ kom lammet med ud. Det levede!! Åh, hvilken lykke. Jeg fik fat i et lam mere og fik også det trukket ud, så Moët kunne ligge og slikke dem begge.
Jeg var fuldstændig udmattet, anspændt og grædefærdig af bevægelse. To flotte sorte gimmerlam, fuldbårne og i fuldt vigør! Hold da op, det havde jeg næsten ikke turde håbe på. Moët slikkede omsorgsfuldt sine lam og rejste sig snart og var tilsyneladende helt ok. Jeg synes jo nok, at det måtte betegnes som en hård omgang, men hun har lige siden gået roligt rundt, med klare øjne, god appetit og passer og nusser sine aktive lam.
Nøj, sikke en lettelse! Det lykkedes! Min fornemmelse holdt stik. #gladfåreholder

Gro har også fået lam

Skriv et svar

I formiddag skulle jeg lige et smut til bys og købe, hente og bytte nogle ting.
Gro gik lidt uroligt rundt og jeg overvejede..  Skulle jeg blive hjemme eller skynde mig afsted og komme hjem igen. Jeg holdt øje i en halv times tid på god afstand, men der var ikke rigtigt nogle forandringer at spore, så jeg skyndte mig afsted.

Da jeg kom hjem igen stod Gro nede på marken med to store flotte lam. En sortgrå vædder og en nærmest lys rødbrun gimmer. Gros lam er nogle ret solide typer, men meget dejlige og skønne. Og disse to ser ikke ud til at blive undtagelser! Så nu er der 14 lam – hurra!

Et virkeligt energibundt

Skriv et svar

Aishas lam har – som tidligere beskrevet – været et energibundt uden lige, lige siden hun mødte verden. Hun har som enebarn fået alt det krudt i fostertilværelsen, hun kunne bruge og nu har hun sin mors konstante, let forpustede og bekymrede opmærksomhed. Jeg fulgte hende med kameraet i eftermiddags. Jeg kunne se, at hun var klar til spillopper. Men som det tydeligt fremgår, var jeg ikke forberedt på,  hvor store spilloper man kan lave, når man er et tre døgn gammelt lam. Pragtfuld lille krudtugle – men al den aktivitet tager da heldigvis også på kræfterne, så hun efterfølgende har brug for et hvil – og Aisha også.

Gærdesmutte har fået drenge

Skriv et svar

Mens jeg spiste min aftensmad lagde Gærdesmutte sig og fødte sine lam. Jeg havde lige gået en rundt på marken inden maden og ladet mig imponere af, hvor store fårene er, når de ligger og hviler. Også Gærdesmutte. Men da jeg kom ud og skulle fodre og lukke porten, stod Gærdesmutte stadig ude på marken i den sidste aftensol og slikkede to hvide vædderlam, der lige var ved at lære at stå op. På jorden lidt derfra lå et lillebitte dødt lam, som så ud til at have været dødt i noget tid, og slet ikke var færdigudviklet. Lidt trist, men det er jo hvad der sker – og det er bare godt, at Gærdesmutte fik to levende sunde lam alligevel.  Jeg tog lammene på armen og fik mor og børn ind i staldens lune for natten.
Det er nogle seje ældre får jeg har. De er gode til at klare tingene selv og er super gode mødre. Det er en stor fornøjelse.

Nu med firlinger

Skriv et svar

Inden jeg gik i seng i går, var jeg ude i stalden for at se, om alt var som det skulle være. Alt åndede fred og ro – næsten for meget.
Jeg kunne se, at der var pletter, hvor et får havde skrabt i halmen. Men ingen lod til at være ved at læmme. Jeg stod derude i lang tid – helt diskret i et hjørne, men intet skete. Jeg gik i seng og sagde til min mand “Jeg er sikker på, at et af de gamle får bare stod og ventede på, at jeg gik” og tænkte på Blishønen. Hendes øjne havde været ret vågne, men hun udstrålede samtidig den største ro og tålmodighed……
Ganske rigtigt – her til morgen stod Blis med lam, der var helt tørre, efterbyrden var kommet og alt var i den skønneste orden. Hun har lagt sig til at presse i det øjeblik mit hoved har ramt puden. Men det er helt i orden – for hun har klaret alt så flot og stod altså her til morgen klar til at præsenterer fire – 4 – smukke sorte lam! Lige herover ser I de fire guldklumper. To drenge og to piger! Så er man da en lykkens pamfilius, en heldig loppe og meget mere!

 

Aishas lam

Skriv et svar

For lidt over et døgn siden var jeg slet ikke kommet i gang med læmningerne – og nu står der 6 fine og vakse lam ude i stalden! Det er da for vildt!
Da jeg kiggede ud i stalden, lige før jeg gik i seng – ja, så blev sengetiden udsat. Aisha gik rundt med vandblæren ude og var meget urolig. Hun gik og kaldte, som om hun allerede havde fået et lam, hun ikke kunne finde, men der var ikke flere end de fem, der hørte til Terne og Spurv. Ind imellem lagde hun sig ned og pressede, men kunne tilsyneladende ikke komme videre i fødslen. Da jeg havde set på det i en tid, blev jeg enig om at tilbyde min hjælp. Og det tror jeg var fint. Lammet havde ikke fået strakt forbenene ordentlig og lå ligesom og blokerede for sig selv. Da jeg hjalp med at få forbenene trukket frem hjalp det gevaldigt og Aisha kunne selv føde et dejligt livskraftigt gimmerlam. Hun kastede sig fra første minut rundt i forsøg på at komme op at stå, og så snart hun var oppe – efter små 4 minutter – gik hun rundt mellem alle de andre får. Aisha fulgte febrilsk efter hende rundt, mens hun slikkede hende. Der så desværre ikke ud til at komme flere – det havde jeg da håbet fra sådan en frisk 2-årig, men ét lækkert lam, er jo bestemt skønt.
Jeg fik lagt lidt frisk halm i fødehjørnet, placerede lammet der og slukkede lyset. Så kunne der forhåbentligt falde lidt ro over dem alle og jeg kunne få lidt søvn i den i forvejen lidt afkortede nat.
Men altså 6 levedygtige dejlige lam – sikke en lykke! Billederne er fra her i formiddags.