Når der først går hul på bylden – ja, så kommer der lam. Mens jeg stod og så på Ternes søde små, kunne jeg ikke undgå at lægge mærke til, at Spurv gik lidt uroligt rundt. Hun skrabte i halmen, lagde sig og rejste sig igen. Efter noget tid gik hun ud. Jeg var lige inde og ordne noget i et kvarters tid og da jeg kom ud igen, nåede jeg lige præcis at se et lam glide ud af Spurv. Et sort flot sort lam, der var på benene efter 4 minutter. Kort efter lagde Spurv sig og 
fødte et lam mere. Der skulle jeg lige hjælpe med at få forbenene strakt, men Spurv skulle nok have klaret det uden mig. Hun er så sej. Lammene er nok dobbelt så store som Ternes. To flotte lam – en sort gimmer og en hvid vædder.
Kategoriarkiv: Lam
Årets første lam
Så kom de endelig – årets første lam. Jubii!
Da jeg kom ud i stalden her til morgen, rejste Terne sig ikke op for at få hø, som alle de andre. Egentlig var der ikke tegn på noget som helst, hun var ikke åben bagtil, ikke nogen blære eller noget. Men jeg kunne mærke, at det var noget! Terne så på mig med et særligt blik. Jeg gik ind efter en spand sæbevand og prøvede forsigtigt at mærke efter. Terne var ikke åben, men sagde de
rigtige lyde og havde veer. Så jeg fik banet lidt vej, men kunne ikke mærke nogle forben eller andet. Efter lidt morgenmad til mig, gik jeg i stalden igen. Der var ikke sket noget som helst, men Terne havde veer og kaldte på sine lam.
Så det var bare i gang. Jeg fik mærket efter og prøvede at få styr på, hvad der var op og ned og fik så fornemmelse af ben – og så sprang vandblæren og jeg kunne få fat i et par bagben. Nu
kunne jeg lige så nemt trække et lille fint sort lam ud. Heldigvis levende! Terne slikkede og nussede den lille ny og et par minutter efter fødte hun selv et lam mere. Denne gang et hvidt! Efter et kvarters tid lagde Terne sig ned og lige så hurtigt som jeg kan nå at skrive det her, skubbede hun endnu et lam ud. Det må have ligget klar nærmest lige under halen inden hun lagde sig.
Åh, sikke en fest og hvilken lykke! Godt, at jeg fik hjulpet det første ud. Jeg er
jo altid sådan i tvivl, om jeg skal blande mig, for det er da bedst,at de klarer det selv, men …. Her var det så på sin plads, for de var ikke kommet ud selv, når den første lå sådan helt på tværs. To vædderlam – sort og hvidt, og en fin lille gråhvid gimmer. Hurra! NU er det forår på Bjerget!
Gravide matroner
Alt dette vintervejr har ligesom taget lidt fokus fra det faktum, at det i følge kalenderen er ved at være forår – og at jeg i efteråret har planlagt, at lammene skal komme lidt før påske.
Og det er jo snart – jubii! Man skal altså heller ikke se længe på fårene, for at lægge mærke til, at flere af især de ældre får fylder ualmindeligt godt i landskabet. Prøv lige at se pragtfulde Gro herover. Der må være et par lækre lamsebasser inde under al ulden.
Da jeg fodrede i aftes mærkede jeg lige lidt på maver og yvere på hele striben og det virker altså som om alle får er gravide. Kun den lille Oslo kan jeg lige være lidt i tvivl om, men lur mig, om der ikke er noget i hendes mave også.
Vædderlammene hentes hjem
Slagtetiden står for døren og det gode lammeliv er ved at nå en ende. Det ved lammene heldigvis ikke. De er glade, sunde og raske – og vædderlammene er så snakkesalige! Det er hyggeligt. Jeg kørte grinder ud i deres fold for et par dage siden, så de kunne vænne sig til synet – og i går til aften fik vi grinderne stillet op lige op til traileren. Trugene blev sat ved sidden af og med en spand korn i
hånden fulgte hele flokken villigt med hen til fangefolden ved bilen. Mens de spiste fik jeg begyndt at løfte nogle lam op i traileren, og efterhånden fulgte flere med af sig selv! Det er nok den nemmeste læsning af lam jeg nogensinde har prøvet.
Vel hjemme åbnede jeg traileren for enden af den ind- og ud-slusningsgang til og fra folden jeg har lavet. Og lammene gik 
fredeligt ind i folden. Sim salla bim!
Gimmerlammene var noget interesserede i de nye naboer.
Sikke nogle flotte fyre, der kom der i det sidste dagslys!
Formiddagshvil i stille fugtig luft
Der har været mange våde dage i september, det må man sige. Den vådeste september i mands minde. Men der har ind imellem også været stille og – ja, fugtige – men også lune og dejlige stunder. Sådan en stund nød alle 16 gimmerlam her en formiddag på Bjerget –
og jeg nåede at få hele striben, inden de rejste sig og kom farende for at kalde på foder.
Fodring II
Fodring I
På denne årstid går der altid lidt tid med fodring af de forskellige flokke. Fårene er delt i tre – drenge, piger og voksne damer – og de er stadig på græs og derfor tager det lidt ekstra tid. Men det er nu ikke galt i år.
Indimellem skal der køres nye forsyninger af korn ud til den
fjerneste fold. Jeg fylder alle forhåndenværende spande med korn i bagagerummet og triller stille afsted.
Vædderlammene bliver glade for at se mig – eller nok mere for at se spanden med korn.
De kommer susende for at få deres daglige foder. De er så flotte
og rene, men ofte også temmeligt våde. Det er utroligt, som det regnvejr har kunnet blive ved. Men den kommende uge tegner vist lidt mere tør, og det er dejligt!
Gimmerne kommer med på kornvognen
Tiden er kommet til at også gimmerlammene skal lidt med på kornvognen. Den første overflod af græs er ovre og de skal også vænnes stille og roligt til foderet, så ikke maverne gør knuder.
De var nu også vældigt interesserede! Gimmerlammene er fuldt lige så nysgerrige og frygtsomme som en flok kvier!
Uha, det var spændende, men uha,
det var altså også ret farligt, da jeg kom ind med trug og spand! Men det med foderet – det kunne de altså hurtigt vænne sig til!
Lam i vinduet
Vædderlammene får korn

Vædderlammene har det fint, men er ved at have spist en del af deres græs og mangler lidt mere. Det er helt normalt på denne tid. Så jeg er begyndt at give dem en lille portion korn hver dag. Også for at vænne maverne til den nye kost.
Den lille kostforandring/tilskud synes de er skønt. De kommer glade løbende og guffer kornet i sig – også som her, når det plaskregner.










