Kategoriarkiv: Lam

Frisk græs til gimmerlammene

Skriv et svar

Får og gimmerlam har gået længere nede på marken i en tid, men græsset foran huset fik fred til at vokse op igen. Men nu er det langt, saftigt og flot grønt.
Det må lige være guf for pigerne, der skal vokse sig store og flotte, tænkte jeg, og fik flokken drevet herop foran huset. Det vakte stor glæde og begejstring, da gimmerlammene opdagede det grønne græs rundt om hjørnet. Farten blev sat op, et par små bukkespring, og så i løb ca. 10 meter ind på folden, hvorefter hovederne blev sænket – og ikke løftet mede de næste par timer!

Fine lam med flotte rumper

Skriv et svar

Mine lam har det rigtigt godt. De trives og vokser – og med den her sommer er de jo så renvaskede, så det er en lyst! Pelsene er klare i farverne og krøller er elastiske og fine.
I varme og tørre somre kan pelsene godt blive lidt støvede, og deraf stive og kedelige, men det problem har vi da ihvertfald ikke i år.

Det allerbedste er næsten, at alle lammene er helt fri for mavepine.
Ingen har forspist sig i frisk græs, ingen har orm eller andet mavebøvl, så alle haler og rumper er lige så fine som resten af kroppen. Det er bare dejligt!

På valnødde-rov

Skriv et svar

Gimmerlammene har gået nogle dage inde i Æblehave-folden. Der er frugt- og valnøddetræer, men jeg synes jo bare, at de skal tage og spise græsset. Synne slægter sin mor og elsker at spise blade og grene – og da hun havde spist dem hun umiddelbart kunne nå, måtte andre midler tages i brug.

Ligesom Gauda klarer Synne sig fint på to ben, hun har en fin balance og rejser sig flot op og får fat i en af de højere grene, som hun så trækker med ned. Så kan veninderne godt stimle sammen og hjælpe med at spise blade, kviste og valnødder. Frække tøser!

Gråd og tænders gnidsel

Skriv et svar

Lørdag kom dagen, der giver gråd og tænders gnidsel på Bjerget. Stor jammer og klage. Lammene skulle tages fra deres mødre. Vædderlammene er ved at være ret fremmelige, har fået dybe, bøse stemmer og viser stor interesse for andre får end deres mødre!
Hele flokken blev lukket ind i fårehuset og lukket inde i en fangefold, så de kun lige kunne være der. Igen kan man undre sig – hvordan har jeg overlevet uden fangegitre så længe??
Jeg gik så stille og roligt rundt og fandt alle vædderlammene og fik dem gelejdet ud foran i et andet lille aflukke på fodergangen. Min søde mor var kommet for at assistere, åbne og lukke lågen, holde mandtal og stå i vejen for de lam, der vil gøre, hvad som helst for at komme tilbage til deres mødre. Og ved fælles hjælp gik det helt efter planen.
Da alle 12 vædderlam var skilt fra, læssede vi dem på trailer og kørte dem i samlet flok en lille bid vej til den græsmark, de forlod for nogle uger siden. Her er græsset vokset op igen og står nu saftigt og lækkert – helt perfekt lammeguf. Det har været godt med alt det vand. Vædderlammen tog det helt roligt, da vi først kom ud på marken. Når de ikke kan høre deres mødre, laver de ingen ståhej. Ude af øje …… Hmm, ja, jeg ved det jo ikke, men det virker sådan!
 Så kom samme tur til de 16 gimmerlam. De kom ud foran og så ledt ud i æblehaven. Det giver unægteligt en del ballade, når de to flokke går så tæt, at de kan høre hinanden, men det er der ikke noget at gøre ved. Det går over om nogle dage.

Fårene lod jeg blive i fårehuset natten over, hvor de blev sat på “vand og halm”: Fårehuset for at være sikker på, at de to flokke ikke rendte sammen hen over natten, og smalkosten for at hjælpe med at mindske og stoppe fårenes mælkeproduktion hurtigst muligt.
Søndag morgen kom de ud igen og går nu på det – til formålet – ret nedgræssede stykke foran huset. Og efter at de lige havde kaldt lidt på deres lam,  vandt interessen for græsset ret hurtigt og der er lige nu roligt og fredeligt på Bjerget.

Blishønen med lam

Skriv et svar

Det er virkelig svært at få et billede af Blishønen og hendes tre lam samlet.
Også fordi de i de sidste par måneder faktisk ikke har været meget sammen som en familie. Ulefoss var skilt fra, det var tydeligt. Men efterhånden som han genvinder flere og flere kræfter, og heller ikke længere er sær, fordi han får flaske, ja, så er han stille og roligt ved at blive genoptaget i familien.
Han får oven i købet også tiltusket sig en lille tår mælk i ny og næ, har jeg set.
Da jeg i går ud af vinduet så Blis og tre lam stå i perfekt position, sprang jeg afsted efter kameraet og fløj ud i haven.
Selvfølgelig kom jeg for sent til den perfekte opstilling, men stadig væk ….. Her er de fire sammen, med rolig baggrund og uden alle mulige andre får og lam imellem! Fantastisk!
Det er jo helt tydeligt, at Ulefoss ikke er så stor som sine søskende, Skien og Heistad, men lidt har også ret. Han halter ikke mere, når han går, men skal der løbes, så foregår det stadig på tre ben!
Blishøne var lam  nummer 100 på Bjerget, da hun blev født – og derfor har hun nummer 100 på sit øremærke – og her går hun så med lam nummer 198, 199 og 200.
En dejlig” jubilæumsflok” med lækre brune krøllede pelse.

Spurveunger

Skriv et svar

Det er længe siden I har hørt og set noget til Spurv og hendes lam Karl Johan (th) og Grünerløkka. De har det godt og som altid er “spurveungerne” nogle store og flotte lam.
Her får de sig en portion mælk. Det er en samlet aktion, ned på knæ og rumpen i vejret, mens halerne kører frem og tilbage – her oven i købet i takt!
Hele aktionen tager omkring 10-15 sekunder, så er Spurv den, der er gået.

MØs lam har det godt

Skriv et svar

MØs lam, Børge og Seija, der så pludseligt blev moderløse, har det heldigvis godt.
MØ var sådan en super mor, så de er store og flotte, brede over ryggen og fint i stand til at klare sig. Om et par uger ville de alligevel være blevet skilt fra deres mor, så når nu det skulle være, er det da godt, at det først var nu.
Børge og Seija holder sammen, gerne langt fra mig, og har her så travlt med at spise, at det ikke umiddelbart lykkedes mig at få dem til at løfte hovederne. De skal nok klare sig – heldigvis!

Gardermoen er fræk

Skriv et svar

Jeg er ikke i tvivl, når jeg er ude i folden og der er en, der bider i mit tøj. Gardermoen er vild med opmærksomhed og får den gerne ved at tage fat i mit tøj og hive i det.
Det er sjovt, synes han. Her har han fået fat i kjolekanten. Det er ok! Det er straks værre, når han får fat i et stykke med bukseben – og et stykke skind inden under også! Av for den!

Lækker lammepels

Skriv et svar

Lammenes pels er nu ved at være så lang, at lammekrøllerne rigtigt træder frem.
Og sikke krøller! Det er jo bestemt meget forskelligt fra lam til lam, men prøv lige at nyd de nærbilleder jeg har snydt mig til her. Det er da ren “chokolade”. Nøj, de er bløde og fine!
Moëts grå lam “K” er bare uovertruffen.
Her er hun beskåret lidt sært, netop for at I virkelig kan se, hvordan hele hendes krop er dækket af de blødeste proptrækker-krøller.
Men også Siren, Oslo og Sorti herunder er lækre. I sollyset er det svært at se, men Sortis pels er …. kulsort. Der bliver helt sikkert nogle fine skind til næste år.

Lille Ulefoss

Skriv et svar

Ja, den lille kanalje kan blive ved med at give lidt hovedbrud. Jeg synes faktisk, at det er gået ned ad bakke med bevægelserne i de sidste par dage. Nu støtter han slet ikke på det ene bagben! Han er stadig medicineret og jeg prøver, at give ham lidt ekstra service. Han er stadig bare en glad og kæk lille fyr, men ikke ikke meget for at komme væk fra flokken, for at få den ekstra service. Heller ikke service i form af en foderskovl.  Dyrlægen siger, at han ikke går rundt og har ondt, så han skal bare klare sig sådan – og det gør han jo det må man sige 🙂
Hatten af for den lille Ule-fis!