Kategoriarkiv: Lam

Moëts søde tøser

Når først vi er kommet igennem alle bekymringerne i forhold til Moëts læmning, så kører det bare. Hendes to gimmerlam strutter af sundhed og bliver nusset og passet, så det er en fryd. Det er så ærgerligt, at Moët har det fødeproblem, for på alle andre parametre ligger hun altså i top. Moëts piger hylder to seje langrendsløbere fra vore nabolande – norske Marit Bjørgen og svenske Charlotte Kalla! Et par sorte skønheder, men svære at tage billeder af, netop fordi de er så sorte. Et særligt kendetegn, der hvert år er at se på Moëts lam, er at de har sådan en fin lille midterskilning. Her til højre kan I se Bjørgen.

Hvad er han for en?

Skriv et svar

Lammene synes, at vores plejefasan er en sjov én. Og ihvertfald en festlig legekammerat. De vil gerne lege ta-fat, men fasankokken synes ikke det er helt så sjovt og løber lidt væk fra dem og fortsætter så sin forårs-selviscenesættelse.

Gros smukke lam

Skriv et svar

Gro fik to smukke og livskraftige lam. De er snart 14 dage gamle – og de er stadig livskraftige. Det er jo ikke givet, når man mister sin gode mor kun fire dage gammel. Men de har været sunde og jeg har været god til at passe dem og blandet mælkeerstatning til dem tidligt og silde og mange gange derimellem.
Gro´s lam har ofte heddet noget med ret meget pondus i: Dom Perignon, Malik og Malikka (arabisk for konge og dronning), Harald og Sonja. Jeg tror, det skyldes, at Gro altid har lavet er store flotte lam, der så også har fået meget at spise hos Gro og blev ved med at leve op til deres navne. Så for at holde traditionen måtte Gro´s lam hedde Martin Fourcade og Kaisa Makarainen! De er et par virkeligt seje skiskytter. Kaisa har en lysebrun farve i sin pels, der er helt fantastisk, men jeg tør ikke helt at tro på, at den holder ved. De sorte lam bliver ofte grå eller gråbrune i løbet af sommeren, så risikoen for at Kaisa også “falmer”, er bestemt tilstede.
Da de nu viste sig at blive Gro´s sidste lam, holder jeg særligt øje med dem –
og Kaisa kommer med imellem dem, jeg skal overveje som Får på Bjerget.
Men lige nu er de jo bare mine søde babyer, der følger mig som små hunde, når jeg færdes rundt i stalden og frem og tilbage. Bare søde!

Gærdesmutte med sønner

Skriv et svar

Gærdesmutte har fået to dødcharmerende vædderlam i år. De er lyse og lidt til den rødhårede side. Jeg er meget spændt på om farven holder ved, eller om den falmer hen over sommeren og bliver hvid. De er meget smukke nu.
Straks jeg så farven blev de navngivet Johannes og Tarjei Bø – efter de norske skiskyttebrødre.
Johannes er den mest røde – her på billedet er han nærmest sin mor. Der er meget spræl i dem og især Johannes stiller gerne op til foto.
Jeg skal ikke kunne sige om virkelighedens Johannes Bø er fuld af charme, men ham her er da ikke til at stå for!

Firlingerne 3 + 1

Skriv et svar

Blishønens firlinger er svære at få på et samlet billede, men her er de fra en af de første dages middagslur. Der er to vædderlam og to gimmerlam. På billedet her ligger gimmerlammet Nagano længst til venstre, så kommer vædderen Lillehammer og den lillebitte gimmer Sotji midt i mellem brødrene – med vædderlam Pyeongchang længst til højre ved siden af mor Blishøne.
Her var alt endnu fryd og gammen, men Blis besluttede jo altså, at Sotji var for lille og hun er kommet under mine vinger. De andre tre passer hun fint og de vokser godt. Det gør Sotji også, men et lille skind, det er hun stadig.
Pyeongchang især er let genkendelig blandt alle de sorte lam med sin store blis, hvide mule og den lille hvide halespids, man også kan ane her på billedet. Han ligner faktisk halvstorebror Ulefoss fra Blishønens lammeflok sidste år.

Aisha og Zagitova

Skriv et svar

Aisha fik jo desværre kun et enkelt lam – men sikke et! Hun er så stopfuld af krudt og attitude og laver de vildeste hop og krumspring! Derfor var det oplagt, at hun blev navngivet Zagitova – en skøjteprinsesse. Som enebarn er hun måske lidt for velnæret i forhold til en skøjteprinsesse, men hun er pragtfuld i al sin livslyst og -energi.

Spurvs kæmpestore lam

Skriv et svar

Spurv fik to store lam – og de er dag for dag blevet synligt større. Spurv er altså bare en fantastisk mor. De to lam vejede hver 5 kg, da de blev født og her 14 dage efter vejer de allerede det dobbelte.
De blev nærmest fra fødselsøjeblikket navngivet Kuzmina og Shipulin efter to skiskytter, der er søskende, selvom de stiller op for hvert sit land. Shipulin er det hvide vædderlam og Kuzmina det sorte gimmerlam.

Ternes tre lam

Skriv et svar

Årets første lam var Ternes trillinger. De er 14 dage i dag og er her fanget i en hyggelig hvile-stund. Nogle søskendepar er gode til at holde sammen, andre har ikke meget kontakt. Disse tre hygger!
Som førstefødte må de også have æren af at blive navngivet først. Fra venstre mod højre har vi det førstfødte sorte vædderlam Shaun, det hvide vædderlam White og lillesøster Chloe Kim.
Opkaldt efter to virkeligt dygtige snowboardere fra USA, der på imponerende fik hver en guldmedalje hver i halfpipen.

Årets sidste lam – fra Harissa

Skriv et svar

Det har været en meget komprimeret læmmesæson i år. Sidste år fik jeg lam fordelt over mere end en måned, men i år har 12 ud af 13 får læmmet på 9 dage. Heldigvis feriedage!
Da påskeferien var slut, var det kun Harissa, der manglede at få lam. Hun har gået rundt hele ugen med sin store mave – glad og veltilpas. Jeg har haft hende i den lille læmmeboks om natten, så hun ikke skulle bruges som legeredskab af alle de andres lam, men det har hun nu ikke synes var så sjovt!
Fredag morgen stod hun så lige så glad og veltilpas som de andre dage, men nu med to helt nyfødte lam. Hvilken lykke!
Flotte sorte lam – en vædder og en gimmer med blis som sin mor.

Anab er også blevet mor

Skriv et svar

Hele søndag gik Anab rundt for sig selv. Flokken nød det dejlige vejr og måske også freden efter de mange besøgende lørdag, men Anab var tydeligt ved at forberede en familieforøgelse. Meget af dagen stod hun nede ved kanten af en lille skrænt, der er i folden – og det sjove er, at hun stod meget få meter fra, hvor hun selv blev født! Men der kom ingen lam og da det blev aften lavede jeg en lille læmmeboks inde i stalden, så hun kunne få lidt fred og ro.
Da jeg var i stalden lige inden sengetid, stod det klart at sengetiden var udsat, for Anab skulle have hjælp til at få det første lam ud. Men da først forbenene var strakt ud, fik hun selv klaret resten og fik to dejlige sorte lam. En dreng og en pige.
Så det var med glæde i maven, at jeg krøb til køjs.