Så kom de endelig – årets første lam. Jubii!
Da jeg kom ud i stalden her til morgen, rejste Terne sig ikke op for at få hø, som alle de andre. Egentlig var der ikke tegn på noget som helst, hun var ikke åben bagtil, ikke nogen blære eller noget. Men jeg kunne mærke, at det var noget! Terne så på mig med et særligt blik. Jeg gik ind efter en spand sæbevand og prøvede forsigtigt at mærke efter. Terne var ikke åben, men sagde de rigtige lyde og havde veer. Så jeg fik banet lidt vej, men kunne ikke mærke nogle forben eller andet. Efter lidt morgenmad til mig, gik jeg i stalden igen. Der var ikke sket noget som helst, men Terne havde veer og kaldte på sine lam.
Så det var bare i gang. Jeg fik mærket efter og prøvede at få styr på, hvad der var op og ned og fik så fornemmelse af ben – og så sprang vandblæren og jeg kunne få fat i et par bagben. Nu kunne jeg lige så nemt trække et lille fint sort lam ud. Heldigvis levende! Terne slikkede og nussede den lille ny og et par minutter efter fødte hun selv et lam mere. Denne gang et hvidt! Efter et kvarters tid lagde Terne sig ned og lige så hurtigt som jeg kan nå at skrive det her, skubbede hun endnu et lam ud. Det må have ligget klar nærmest lige under halen inden hun lagde sig.
Åh, sikke en fest og hvilken lykke! Godt, at jeg fik hjulpet det første ud. Jeg er jo altid sådan i tvivl, om jeg skal blande mig, for det er da bedst,at de klarer det selv, men …. Her var det så på sin plads, for de var ikke kommet ud selv, når den første lå sådan helt på tværs. To vædderlam – sort og hvidt, og en fin lille gråhvid gimmer. Hurra! NU er det forår på Bjerget!

Da jeg kom hjem fra arbejde i går ved 17.30tiden var jeg lige et smut i stalden – naturligvis! Alt åndende ro og fred. Men da jeg en time senere kom ud for at fodre og nusse rundt, lå der et flot stort lam ved Terne ….. lige vippet ud! De er altså eksperter i at stille sig op med uskyldig mine, når jeg sådan lige kigger forbi. “Læmme? Mig? Nej, det er der vist lidt tid til endnu”. Og når de så har narret mig til ikke at kigge mere grundigt efter, så giver de efter for den næste ve og lægger sig og presser lammet ud! Ja, sådan virker det nogen gange!
Men dejligt under alle omstændigheder! Terne var jo i byen ved en texelvædder, for at få noget størrelse på sine lam. Jeg havde jo nok håbet, at det havde været to lam – allermest for Ternes yvers skyld – men sådan blev det altså ikke. Jeg stod derude hele aftenen og holdt øje, men der kom ikke flere.Så størrelsen kom allerede ved fødslen – et stort gimmerlam på 5 kilo! Og Terne er en fantastisk sød og omsorgsfuld mor, så der blev slikket og nusset til den helt store guldmedalje. Jeg kunne bare sidde og nyde synet. Her til morgen var det også ren idyl!