Tag-arkiv: Blæs Bukki

Det lille skind – Blæs Bukki

IMG_7320Lige fra Blæs Bukki blev født har han været et lille pjok! Han er et af Ternes lam og de var ikke ret store, da de blev født. Det er jo faktisk meget fint for så går læmningen nemmest, og Pharphar tog også fint fra, men Blæs Bukki har aldrig gjort meget ved det der vokseri! Selvom jeg holdt ham til patten ved enhver lejlighed og selvom han fik lidt flaske sammen med Klumben, så skulle han tvinges og viste igen glæde eller sult.
Og sådan er det stadig! Et lille utriveligt pjok – det er vist, hvad han er! Han spiser en lille mundfuld eller to, gider ikke håndfodres og står mest bare og kigger! Det bliver man altså ikke større af. Der skal jo godt nok altid være en, der er mindst i flokken og i år er det så Blæs Bukki – men man kan da håbe at han tager lidt ved lære af de andre!

Magi på marken

Da jeg kom hjem i dag trak jeg i den store dragt, og gik ud for at se om alt var som det skulle være – og for at lægge noget hø ud på marken. Så ville jeg sætte mig et sted i læ og nyde synet!
Det blev nu til at jeg lagde en gammel madras ud i solen på græsset og lagde mig der med en pude under hovedet. Alt åndede fred og idyl – og jeg skulle så se på får og lam. Jeg tror jeg kom til at tælle dem – for jeg gik ud som et lys. Og vågnede 30 min senere ved en spæd lille lyd.
Midt ude på marken, 15 meter væk og lige midt i mit synsfelt, stod Terne og slikkede to vædderlam, hun lige havde født! Det kunne selvfølgelig have været sjovt at have været vågen – men det her var også ret magisk – og når hun nu klarede det så fint, er der jo ingen grund til andet end at være glad og tilfreds! Fantastisk 🙂
Billederne her er fra det første kvarter. Det er ikke let at holde styr på fire ben på samme tid, men endelig finder man da frem til patten!
IMG_3421IMG_3426IMG_3420

 

IMG_3443 bIMG_3444IMG_3462

 

 

 

*

På billedet her er lammene et par timer gamle. Smuk dag og smukt sted at blive født 🙂

IMG_3472