I de sidste par dage har der blæst en, hvad man må kalde særdeles frisk vind hen over Bjerget!
Nu er vind jo ikke det letteste at tage billeder af, men se alligevel her på efeuen, der vender vrangen ud på bladene, låg og andre løsdele fra komposten, der dagligt ligger spredt ud over græsplænen, hanens fjer, der vender baglæns selv i æblehaven, hvor der er mest læ og på terrassen, hvor foderbræt og juletræ (det der ikke er ædt endnu) ligger hulter til bulter.
Men fårene – de kommer glade løbende mig i møde, når jeg trodser elementernes racen. Det er da fantastisk! Der er vind i pelsen, men den er tyk og god, så der er ingen der går og skutter sig. De hygger og spiser lidt græs, som her – Pyt med døtrene Blishøne og Terne.
Blæst over Bjerget
Skriv et svar