Det er en palmesøndag med store følelsesudsving. En trist morgen blev vendt til glæde med Blomst´s lam – og da jeg – for jeg ved ikke hvilken gang – kiggede rundt på marken sidst på eftermiddagen, kunne jeg pludselig se Terne langt nede på marken. Og var der ikke ligesom noget rundt ved hendes ben? Mig afsted. Og ganske rigtigt.
Terne stod med to små hvide lam og slikkede og nussede. Det så fredeligt og roligt ud og da jeg havde studeret dem lidt, kiggede jeg rundt på marken. Og fik så øje på Myse, der stod med ét lam! Det var da helt utroligt.
Det var mindre end en time siden jeg havde set til dem sidst. Der gik de fredeligt og græssede med resten af flokken!
Myse lignede en, der måske godt kunne få et lam mere, så jeg satte mig på god afstand, for at følge udviklingen.
Men efter noget tid var det Terne, der lagde sig ned og begyndte at presse igen. Hvad? Skulle hun mon have tre? Jeg fulgte med på sidelinien – spændt og glad, for det er faktisk ikke så tit, at det lykkes at se en fødsel. Men så snart lammet kom til syne, kunne jeg se, at det var galt. Lammet var dødt. Et stort hvidt vædderlam, der blev født sammen med moderkagen. Gad vide, om der var gået noget galt i fødselsrækkefølgen? Åh, det var trist. Stort flot lam!
Hos Myse kom der ikke flere lam, men det der var, så ud til at have det godt og de have godt kontakt med smålyde og nusserier.
Men to døde lam på samme dag! Puh!!
Men så er det som min søde og kloge mand siger, at jeg skal glæde mig over de fire levende lam, der har det godt.
Og det vil jeg gøre!