En trist morgen blev heldigvis hurtigt vendt til glæde.
Da jeg fik set rigtigt på flokken her til morgen, stod Blomst nok så frejdigt og slikkede på et nyfødt stort langlemmet vædderlam. Jeg troede egentlig, at hun skulle have to, men den her klippert har taget al pladsen. Ikke en time gammel var han allerede ude på skrammer og hoppede op i krybben og ud på den anden side – og kom såmænd også selv tilbage igen. Og efter en lille omgang genforeningsmælk, lidt nus og et kort hvil, drog mor og barn ud på marken. Han er ikke lige så kraftig som de førstfødte lam, men han er lige så høj. Det skal nok blive en rigtig kraftkarl. Jeg tror, han skal hedde Vebjørn.