Ja, tøvejret kom. Og med så meget dis, at fårene helt forsvandt i den, når de gik nede på marken. Men de dukkede heldigvis op igen. Her er Myse, Persille og Gærdesmutte.
Selvom baljen var fuld af lunkent vand, syntes Blomst og Pyt, at det var mere spændende at smage lidt på den våde sne.
Ja, så kom dagen, hvor får og lam skulle skilles. Vædderlammene er ved at være ret fremmelige og hvis jeg ikke skal have lam i januar, er det vist på tide at få gjort noget. Så hele flokken på 43 individer har været sammen i dag for sidste gang (ja, det håber jeg da)!
Men belært af dagens hændelser – ja, så ved man aldrig!!
Jeg fik hele flokken drevet ind i huset ved middagstid og fik indfanget fårene og de tre gimmerlam, der skal blive her på Bjerget – og sendt dem ud på marken.
Det gik sådan set rimeligt fint. Jeg fik drevet fårene længere ned på marken og sat et hegn op. Så langt så godt.
Lammene skulle drives på græs et andet sted og hydehunde-assistance var tilkaldt.
Problemet var bare, at da vi skulle have flokken af lam ud, sprang de hid og did – i en sådan grad at vi og hyrdehunden Neela ikke formåede at holde samling på noget som helst – og lammene sprang over og igennem alt hegn for at komme tilbage til deres mødre!
For P….. da også. Nå, men hjælpere og hyrdehund var søde til at vente til yngstesønnen og jeg lige havde delt flokken igen. Denne gang med omvendt fortegn, så de der skulle blive på Bjerget også blev i huset! Jeg kan faktisk ikke gøre rede for, hvad jeg har tænkt første gang, men klogt var det ikke!
Gauda sprang igennem døren og kom med i lammeflokken og Pyt tog vi med som det beroligende og stabile element – og så kom vi afsted! Det svære er lige 
at få gang i flokken samlet og i den samme – rigtige – retning, men her hjalp Pyt! Når først der er gang i flokken, så går det faktisk rimeligt nemt! Der var ikke mange biler og dem vi mødte holdt ind til siden og synes, at det var et sjovt syn. Kun lige da en hund pludselig gøende kom farende ud i haven og hen til dens hegn, var der lige ved at gå panik i flokken. Men en sød dreng på vejen, beroligede hunden og vores hyrdehund fik sat fremdrift i flokken og vi ilede videre.
Resten af turen gik faktisk stille og roligt! 27 dyr i samlet flok! Det ser da godt ud, synes jeg.
Da vi nåede frem kom de ind på marken og vi fik lukket af og konstateret, at der var stød i tråden!
Fire af lammene – Syrah og Gamay, Pinot og Noir er jo så heldige, at have deres mor med, men de andre skal nu undvære deres.
Til gengæld er der masser af friskt grønt græs og smovse i. Mums!!
Jeg er blevet kontaktet af en kvinde med hyrdehund. Hun ville gerne øve sig og træne sin hund i at hyrde får hos mig. Det lød jo spændende, men jeg har ingen erfaring på området, så vi aftalte ihvertfald at prøve.
Mine får har en dårlig hunde-oplevelse siddende i sig, så jeg var 
da lidt spændt på, hvordan de ville reagere. For efterhånden mange år siden – i 2007 – blev mine får angrebet af to hunde, og selvom det nu kun er Enya, der har oplevet det, sidder det i den grad fast i flokken. I flere år kunne jeg tydeligt se på flokken, hvis der gik en hund forbi på vejen. Og de unge får har lært den 
reaktion, selvom de ikke var med dengang. Men de sidste par år har de heldigvis slappet mere og mere af.
Der var nu ingen tvivl om, at de var meget opmærksomme, da der kom en hund i nærheden af folden. I løbet af et par sekunder var hele flokken tæt samlet og alle hoveder vendt i samme retning.
Dicte gik rundt med hunden i snor det første stykke tid, og fårene sprang afsted. Det var lige før det blev for meget for Pyt på et tidspunkt med al den motion. Det er hun åbenbart ikke i form til. Men efterhånden som fårene fandt ud af ,at der ikke skete noget, slappede de mere og mere af, og gik efterhånden bare afsted i 
samlet trop i stedet for at styrte afsted. Så blev hunden sluppet løs og Dicte styrede den velopdragede hund rundt i bløde buer bagved fårene. Når den kom for tæt, blev den lagt dæk, og lå der og ventede på tegn til at løbe videre. Sådan!
Da både hund og får var ved at være trætte efter 15 min intensiv 
træning, blev fårene ledt hen foran stalden og hunden lagde sig stille ned og holdt dem samlet der, mens vi fik en lille snak.
De var bestemt stadig meget opmærksomme, men nu også med en snert af nysgerrighed. Gærdesmutte (nederst til højre) var dog meget oppe på¨lakridserne og stod forrest i flokken og stampede hård i jorden med det ene forben. Vi prøver igen om en uges tid.
Jeg har fået en pose med gammelt brød og rundstykker med hjem. Det gjorde stor lykke hos både store og små! Her er det Pyt, Ruinart og Reims, der bidder til bollen. Mums!
Ja, lige så snart jeg fik skrevet om, at vi ventede på de sidste lam ….. så kom de!
Da jeg kom hjem fra arbejde her sidst på eftermiddagen, stod Pyt lige så fint med to nyfødte lam! Et hvidt og et sort vædderlam! Velkommen til Pinot Noir – Pinot og Noir
Det første måltid var nok overstået, da jeg kom hjem, men her får de en god tår og så er det ellers i gang med lidt bukkespring! De ser friske og stærke ud! Sådan, Pyt! Tillykke!
På mange måder synes jeg, at læmme-sæsonen er slut … men jeg mangler altså Pyt!
Fjorten får går rundt og nusser og passer deres lam – og hugger foderet i sig til spisetid!
Pyt tuller bare rundt og bliver tykkere og tykkere! Hold nu op! Men nu har hun da fået yver, så det nærmer sig vel 😉
“Tror du, hun får mere end ét?”, spurgte en kollega i dag! Og det vil jeg så sandelig håbe, for ellers bliver det ikke nemt at få ud!
Men hun har det godt, den “lille” Pyt! Efter et par dage i sidste uge, hvor hun hang lidt med hovedet, er hun igen glad og frisk og futter rundt på marken. Hendes gang er ikke så ubesværet, som den er på andre tider af året. Man kan nærmest sige, at hun vralter ….. men sådan er det jo!
Alle lam er imødeset med spænding og forventning – men Pyt er jo særlig, og dermed også hendes lam. Vi glæder os her på Bjerget!
Ja, det er ikke rart, men det er sådan det er! Pyt er lidt træt af mig i disse dage!
Jeg forsøger at forklare hende, at det faktisk er for at passe på hende, men er ikke helt sikker på, at hun forstår!
Pyt er det eneste får, der stadig ikke har læmmet og hun går stor og tyk rundt på marken i lidt besværet gangart! Hun har det fint – og på et eller andet tidspunkt så kommer de vel også ud, de lam!
Problemet er, at alle de andre får jo har brug for en masse næring, fordi deres lam dier og suger rigtigt meget næring ud af deres mødre! Så de skal bare have meget mad!
Men Pyt har jo altså ikke født og jeg ved ikke, hvor mange lam hun bærer på. Lammene vokser rigtigt meget den sidste tid, inden de bliver født – så derfor tør jeg simpelthen ikke bare lade hende spise løs 
sammen med de andre. Hvis lammene bliver alt for store, bliver de jo tilsvarende sværere at føde.
Så når Pyt lige har fået lidt korn og kraftfoder morgen og aften, bliver hun sat uden for døren, mens de andre spiser videre. Det er hun ikke tilfreds med! Heller ikke selvom hun – som den eneste – får resterne af de grøntsager, der bliver presset til juice hver morgen!
Disse to fotos er taget uden at flytte kameraet mere end en millimeter. Og alligevel er de jo meget forskellige! Jeg kunne ikke stå for farverne med det grønne græs og den blågrå himmel, disen og de hvide får. Smukt!
Da jeg så sad der på hug, fangede kameraets fokus skiftevis hegnstråden og det store motiv. Sådan kan tilfældighederne spille ind – og danne det bedste billede!
Når det så er sagt – så er det Pyt og hendes to vædderlam UFO og Yepha på det første billede. Et par imponerende store kraftkarle. De er snart lige så høje som deres mor. Hun er bare noget bredere og dybere, trods alt. Man kan godt se, at al Pyts gode mælk og moder-egenskaber kun bliver fordelt på to lam i år. Jeg tror såmænd, at mængden er næsten den samme. Men også kun næsten, for Pyt er heldigvis ikke så afpillet i år som sidste år.
Jeg har delt min mark ind i fire felter, så græsset i tre felter kan få fred til at gro, mens kun ét bliver gnavet ned! Men hold da op! Det er næsten ikke til at følge med for fårene.
Med al den regn, sol og lune luft, kan jeg næsten stå og se på, at græsset vokser!
Et herligt luksusproblem 😉
Men for at græsset ikke skal blive alt for langt og fuldt af ukrudtsfrø heroppe ved hus og have, fik jeg hele flokken fragtet herop i dag! Det er ingen sag – med en pose brød i hånden!
Klumben og Pyt følger gerne, og så kommer resten af flokken også i gang 😉
Efter et par måneder med læmninger, halm, jord, støv og mest tørvejr var fårene og lammenes pelse ved at være lidt nussede. Men det skal jeg love for at de sidste dages styrt-byger har gjort noget ved.
Der går nu en hel flok nyvaskede og rene pelse rundt på marken! De hvide får er hvide som bare det, og krøllerne træder smukt frem! Her til højre er det Pyt.
Når bygen er drevet forbi, ryster fårene sig og i løbet af overraskende kort tid er de tørre igen! Og bliver regnen alt for slem, stiller de sig i ly nede under nogle tætte, lavthængende grene fra det omkringstående levende hegn.
Herunder er det Pyts barnebarn Spurv med den fantastiske krøllede uld. Så blød, så blød!
