Tag-arkiv: farver

Samme billede

IMG_4700IMG_4699

 

 

 

 

Disse to fotos er taget uden at flytte kameraet mere end en millimeter. Og alligevel er de jo meget forskellige! Jeg kunne ikke stå for farverne med det grønne græs og den blågrå himmel, disen og de hvide får. Smukt!

Da jeg så sad der på hug, fangede kameraets fokus skiftevis hegnstråden og det store motiv. Sådan kan tilfældighederne spille ind – og danne det bedste billede!

Når det så er sagt – så er det Pyt og hendes to vædderlam UFO og Yepha på det første billede. Et par imponerende store kraftkarle. De er snart lige så høje som deres mor. Hun er bare noget bredere og dybere, trods alt. Man kan godt se, at al Pyts gode mælk og moder-egenskaber kun bliver fordelt på to lam i år. Jeg tror såmænd, at mængden er næsten den samme. Men også kun næsten, for Pyt er heldigvis ikke så afpillet i år som sidste år.

Garnfarvning

14 Marts 16 (20)14 Marts 16 (21)14 Marts 16 (6)14 Marts 16 (27)

14 Marts 16 (9)Lørdag var jeg  ikke var så meget hjemme, fordi jeg var på kursus i at farve uldgarn med lanasynfarver. Fynske fåreavlere og Dorthe Mortensen havde arrangeret – og jeg har længe ønsket mig at få farvet mit garn, så jeg blev super glad, da jeg fandt opslaget.
Jeg mente jo også, at lige jeg kunne nå det inden lammene skulle komme, men det var jo ihvertfald helt galt!

14 Marts 16 (15)Sammen med min mor og kollega Mette drog jeg til Søndersø og fordybede mig i nye udfordringer og skønne farver, mens beskederne fra det hjemlige fårehold tikkede ind. Tak til min datter Marie, der var hjemme og passede får og lam :).
Det var rigtigt spændende – og gav vældigt meget mod på mere.
Så snart kan “Uldgarn fra Bjerget” også fås i farver.

14 Marts 16 (16)14 Marts 16 (17)14 Marts 16 (18)14 Marts 16 (11)14 Marts 16 (10)