Kategoriarkiv: 2018

Ternes tre lam

Årets første lam var Ternes trillinger. De er 14 dage i dag og er her fanget i en hyggelig hvile-stund. Nogle søskendepar er gode til at holde sammen, andre har ikke meget kontakt. Disse tre hygger!
Som førstefødte må de også have æren af at blive navngivet først. Fra venstre mod højre har vi det førstfødte sorte vædderlam Shaun, det hvide vædderlam White og lillesøster Chloe Kim.
Opkaldt efter to virkeligt dygtige snowboardere fra USA, der på imponerende fik hver en guldmedalje hver i halfpipen.

Årets navnetema

Hvert år har jeg et navne-tema for alle lammenes navne.
Det er lidt en skør idé, men sjov og herlig og faktisk også lidt praktisk, for så kan jeg holde styr på, hvilke får der er lige gamle, fordi de har navne fra samme tema.
Jeg har lige siddet og kigget tilbage for at finde ud af, hvornår jeg egentlig begyndte med det tema-halløj. Og det er faktisk længe. I foråret 2006 var jeg kommet op på 4 får og fik min første “flok” lam på 8, der fik navne fra børnelitteraturen
(man er vel skolebibliotekar). 2007 var lidt rodet, men siden 2008 har det kørt helt fast, så man kan næsten sige,at vi har et lille jubilæum i år.
2008:Krydderierne med Kardemomme, Tex-Mex og Persille
2009:Disney-temaet med Gepetto og Gaston
2010: En rejse gav Fidel, Castro og Cuba på marken
2011: Nordisk – med Røskva, Gro, Lys, Tus og Mørke
2012: Oste som Parmesan, Feta, Myse og Gauda
2013: Fugle – Glente, Ravn, Gærdesmutte, Blishøne, Terne og Spurv
2014: Musikere – Oh Land, Quadron, Blæs Bukki, Kvamm og MØ
2015: Vine som Dom Perignon, Champagne, Amarone, Malbec og Moët
2016: Arabiske ord – Hanun, Harissa, Anab, Aswad og Aisha
2017: Norge – Ulefos, Drit, Kult, Oslo, Helt, Sprøtt og Bunad

MEN tilbage til nutiden. Årets navnetema er Vinter-OL, med særligt fokus på det netop afholdte i Sydkorea. Jeg er vild med OL og vintersport og det var en oplagt mulighed for at fejre nogle af de seje sportsfolk. Så de kommende dage bliver een lang navngivningsfest, hvor jeg vil gøre mit yderste for at finde billeder af de små familier i samlet flok!

Årets sidste lam – fra Harissa

Det har været en meget komprimeret læmmesæson i år. Sidste år fik jeg lam fordelt over mere end en måned, men i år har 12 ud af 13 får læmmet på 9 dage. Heldigvis feriedage!
Da påskeferien var slut, var det kun Harissa, der manglede at få lam. Hun har gået rundt hele ugen med sin store mave – glad og veltilpas. Jeg har haft hende i den lille læmmeboks om natten, så hun ikke skulle bruges som legeredskab af alle de andres lam, men det har hun nu ikke synes var så sjovt!
Fredag morgen stod hun så lige så glad og veltilpas som de andre dage, men nu med to helt nyfødte lam. Hvilken lykke!
Flotte sorte lam – en vædder og en gimmer med blis som sin mor.

Gauda fik yverbetændelse

Søndag aften – da jeg stod og så på Anab og hendes nye små lam – slog det mig, at Gaudas yver så meget spændt ud. Var alt ikke som det skulle være? Jeg vidste, at det lørdag aften havde været fuldt af mælk og at lammene havde fået en ordentlig tår, men nu så det ikke så godt ud. Da jeg fik fat i Gauda og malket lidt ud, viste det sig, at mælken havde samme farve som russisk salat. Stakkels Gauda havde yverbetændelse…… med tre små lam.
Jeg var inde og læse i “Får til husbehov” (min fårebibel) og var efter anvisningerne der ude og få malket så meget ud som jeg kunne.
Så mandag morgen havde jeg så fat i dyrlægen igen (sikke en påske-regning, det bliver til) og Gauda kom hurtigt i behandling. Hun fik antibiotika og smertestillende og jeg malkede ud, så ofte som muligt. Lammene diede heldigvis stadig og hjalp mig således med at holde gang i yveret og produktionen. Det lille gimmerlam hjalp jeg et par gange med at give hende mælk med sonde. Jeg valgte sonde, så hun ikke opdagede sutteflaskens lyksaligheder, for tre flaskelam er mere end nok, synes jeg. Gauda er heldigvis kommet godt over yverbetændelsen nu, og har fået hvid mælk igen og passer alle sine lam så fint. De er ikke så udfyldte som flere af de andre, men de skal nok komme efter det og få mælkeproduktionen øget i den kommende tid. Det tror jeg på!

Anab er også blevet mor

Hele søndag gik Anab rundt for sig selv. Flokken nød det dejlige vejr og måske også freden efter de mange besøgende lørdag, men Anab var tydeligt ved at forberede en familieforøgelse. Meget af dagen stod hun nede ved kanten af en lille skrænt, der er i folden – og det sjove er, at hun stod meget få meter fra, hvor hun selv blev født! Men der kom ingen lam og da det blev aften lavede jeg en lille læmmeboks inde i stalden, så hun kunne få lidt fred og ro.
Da jeg var i stalden lige inden sengetid, stod det klart at sengetiden var udsat, for Anab skulle have hjælp til at få det første lam ud. Men da først forbenene var strakt ud, fik hun selv klaret resten og fik to dejlige sorte lam. En dreng og en pige.
Så det var med glæde i maven, at jeg krøb til køjs.

 

 

Flaskelam

Som det er fremgået af de sidste dages opslag, har jeg jo fået mig nogle babyer – altså flaskelam. Først kom Blishønens mindste under mine vinger. Et stort døgn efter læmningen blev Blishøne enig med sig selv om, at det fjerde lam altså var for lille og ikke værd at bruge krudt på. Så den fik ikke længere lov at die hos hende. Barsk, kan det synes – men i den virkelige verden giver det jo nok mening at sørge for tre stærke lam i stedet for at alle fire bliver lidt forhutlede.
Da Gros mælk forsvandt var jeg vejen vist her også – og måtte stille op med mælkeflasken klar. Jeg har købt mælkepulver specielt til lam, der blandes op i lunkent vand. Og så er det ellers hver 3. time – undtagen om natten og nu også undtagen, når jeg er på arbejde. De er nu heldigvis så store at de kan få større portioner af gangen, så de deler ca. 1 liter mælk 5-6 gange om dagen. De første dage var det med sutteflaske, men nu har jeg heldigvis fået fat i en “pattespand” – og fået sat de samme sutter i som på sutteflasken, så lammene vil sutte på dem. 
Så jeg hælder mælk i spanden og lammene kommer susende og kan nu drikke deres mælk samtidigt, mens jeg kan lave noget andet i stalden.  Spanden hænger på en taburet – og arrangementet er ikke kønt, men til gengæld flytbart og kan afmonteres igen uden skruemærker, når flasketiden er ovre igen! Det er super godt!

 

Gro – mit store dejlige får

Gro fik det ikke bedre, selvom hun var i behandling. Hun blev mere og mere kraftesløs og jeg kunne næsten ikke rejse hende op. Lørdag morgen – inden alle de besøgende – havde jeg dyrlæge til hende igen og hun fik mere behandling. Han mente nok, hun skulle komme sig, så jeg var fortrøstningsfuld og håbefuld hele dagen igennem, selvom dyrlægen også bekræftede, hvad jeg havde regnet ud. Gro havde ikke mere mælk og ville ikke få det igen. Jeg havde lavet et skilt til de besøgende, så de kunne læse, at Gro var syg og i dyrlægebehandling. Gros lam var helt og fuldt på flaske og så kælne og tamme, at de gerne gik frit rundt imellem alle gæsterne og lod sig kæle og klappe. Det gjorde stor lykke. Kun når de skulle sove, trak de sig ind til deres mors trygge varme.
Men da dagen var omme var Gro ikke blevet bedre og mit hjerte sank. Selvom vi var flere,  der hjalp hinanden, kunne vi ikke holde Gro oprejst. Hun havde simpelthen ikke nogle kræfter og jeg tror også, at hun havde givet op.
Søndag morgen var der ingen bedring. Jeg tog Gros hoved i mine arme og fortalte hende, hvor glad jeg har været for hende, at hun har været et stort og pragtfuldt får på Bjerget og at jeg kan huske, da hun blev født lige ude på den anden side af væggen.
Gro blev aflivet søndag formiddag. Det er aldrig rart og jeg havde bestemt ønsket mig en mere værdig afslutning for Gro, men sådan er det, når man har dyr. Jeg ved med mig selv, at jeg gjorde alt jeg kunne, for at hun skulle klare det, men hun blev ikke rask og så er det også mig, der skal beslutte, når det er tid.  Herover er et af de sidste billeder af Gro, taget for en måned siden. Man kan se, hvor mild og dejlig hun var- og her også højgravid.
God tur til de evige græsmarker, Gro.

Hanun og Oslo ville også være med

Lørdag aften sænkede freden sig i stalden. Får og lam var trætte efter de mange besøg.
De er jo slet ikke vandt til så megen aktivitet omkring sig.
Men da jeg var ude og give flaskelammene mad efter aftensmaden, stod Hanun og slikkede to dejlige sort/grå lam. En vædder og en gimmer. Hun havde selv styr på det hele og var rolig og havde det store overblik. Og det var godt, for det tror jeg faktisk ikke, at jeg havde på det tidspunkt.
Jeg fik ikke taget noget billede og må blankt erkende at jeg ikke kan huske noget videre om det præcise tidspunkt og andre detaljer! Mor og børn havde det fint – det var hovedsagen!Og så igen da jeg var ude og putte hele flokken for natten – her stod  Oslo så fint med sit første lille lam. Hun havde fået et sort gimmerlam med en lille hvid aftegning i hovedet.
Da jeg lagde hovedet på puden, nåede jeg at smile et lille glad og tilfreds smil.
Sikke en dag – med 120 besøgende og 6 fine levedygtige lam. Og så sov jeg!

Gauda fik trillinger

De sidste 7 besøgende på Fårets dag påskelørdag fik en ekstra oplevelse med hjem. Der var – næsten for første gang den dag – et lille hul i besøgsrækken lidt efter kl. 15.
Gauda, der i flere timer havde gået og samlet sig sammen til at læmme, lagde sig straks i et hjørne i stalden og begyndte at presse. Så da de sidste gæster kom, blev de budt velkommen, men også bedt om at være lidt stille – for så skulle de bare se. Gauda havde brug for hjælp – og så fik jeg hjælp af de besøgende. Der er jo sjældent andre end mig i stalden – men nu var der pludselig folk, der kunne foto-dokumentere, at jeg ind imellem også laver lidt. Med 30 sekunders varsel og helt ukendt kamera, tog gæsterne billeder, mens Gauda og jeg ved fælles hjælp fik først ét lam – og så ét mere bragt til verden. Gauda plejer aldrig at få mere end to, og lammene var i god størrelse, så jeg havde end ikke overvejet muligheden, men pludselig siger en af de besøgende: “Der kom da et lam mere”.
To lyse vædderlam og så en lille grå gimmer!
Sikke en afslutning på en travl, men meget dejlig dag! Tak til fotograferne.

Fårets dag 2018

Påskelørdag var jo Fårets dag og jeg var tidligt oppe for at nå det hele. Vinden kom susende i stor hast fra øst, så det var ikke noget problem at få det lille velkomstflag bredt ud! Da jeg ved 8-tiden var færdig med at fodre og ordne i stalden, gik jeg i gang med at smøre boller med fårespegepølse til de besøgende. Radioen stod på P4 og der skulle man gætte et påskeord ud fra musik. Ordet var påskelam og jeg greb telefonen og sendte en sms med svaret og en lille fortælling om fårets dag og mine 18 påskelam i fårehuset. P4 Trekanten ringede, jeg vandt påskeæggene og fik på den måde et fint lille “reklame-indslag” i den regionale radio.
Allerede lidt før kl. 10 begyndte de første biler at trille ind og så gik de næste timer i susende fart med et væld af besøgende i alle aldre. Ved 13-tiden var der et kort ophold mellem dem, der skulle hjem og spise sen frokost og dem, der havde spist den tidligt – så jeg nåede lige at få et halvt stykke rugbrød. Det var helt fantastisk og også næsten overvældende med så mange søde, glade og interesserede mennesker – og mine får og lam opførte sig fint og lammene stillede flittigt op til klap og kæl. De små flaskelam vakte stor lykke, da de gladeligt lod sig kæle med – og enkelte var så heldige at komme lige til fodringstid.
Da dagen var ovre og de sidste besøgende var kørt, var både jeg og alle får og lam trætte og nok også lidt øre i hovederne af al den opmærksomhed. Omkring 120 mennesker valgte at bruge noget af påskelørdag på at besøge Får på Bjerget. Det er da helt fantastisk! Mange tak til alle, både besøgende og jer, der hjalp til på dagen.