Tag-arkiv: Gærdesmutte

Gærdesmutte har fået drenge

Mens jeg spiste min aftensmad lagde Gærdesmutte sig og fødte sine lam. Jeg havde lige gået en rundt på marken inden maden og ladet mig imponere af, hvor store fårene er, når de ligger og hviler. Også Gærdesmutte. Men da jeg kom ud og skulle fodre og lukke porten, stod Gærdesmutte stadig ude på marken i den sidste aftensol og slikkede to hvide vædderlam, der lige var ved at lære at stå op. På jorden lidt derfra lå et lillebitte dødt lam, som så ud til at have været dødt i noget tid, og slet ikke var færdigudviklet. Lidt trist, men det er jo hvad der sker – og det er bare godt, at Gærdesmutte fik to levende sunde lam alligevel.  Jeg tog lammene på armen og fik mor og børn ind i staldens lune for natten.
Det er nogle seje ældre får jeg har. De er gode til at klare tingene selv og er super gode mødre. Det er en stor fornøjelse.

Gærdesmutten med kuld

Gærdesmutte med børn er absolut ikke let at få fat i. At få samling på tre børn og få dem til at se nogenlunde fotogene ud på samme tid, det ved vi fra os selv – det er svært. Men her lykkedes det alligevel og med dem vil jeg fortsætte min lille tour gennem hele flokken.
Aker, Tøyen og Frogner til højre vokser godt og det er ikke til at se på dem, at de har været tre om at deles. Frogner er lidt mindre end de to andre, men det er meget almindeligt, at et gimmerelam ikke vokser helt så hurtigt som vædderlammene.

 

Gærdesmutte vil også være med

Da jeg kom hjem fra arbejde stak jeg hovedet ud i stalden åndede alt fred og ro.
Spurv og Gærdesmutte lå fredeligt og hvilede. Jeg kiggede noget på Gærdesmutte, for hun er ekspert i at snyde mig, men hun lå helt afslappet. Jeg gik rolig ind til min søde mand og nød en kop kaffe.
Da jeg en time efter kom ud i stalden igen, var Gærdesmutte på vej ud af stalden med tre små lam! Hun er en snu fåre-mamma – og hun får det, lige som hun vil have det. Hun må simpelthen have holdt vejret og knebet sammen, da jeg kom forbi og så have født umiddelbart efter. Lammene var slikket rene og var helt tørre, da jeg så dem!
Og selvom jeg da nok kunne sparke mig selv over skinnebenet, fordi jeg ikke blev i stalden, så kan man jo ikke ønske sig det ret meget bedre. Et får, der bare kan selv, lægger sig og får tre fine lam og passer dem så flot! En sort gimmer og to hvide vædderlam. Sådan! Her er de trukket ind igen og får et velfortjent hvil.

Store matroner og drægtige frøkener

Det virker heldigvis som om alle mine 15 får er drægtige.
Flere af dem ser meget gravide ud og moser rundt på marken i lidt besværet gang, med deres kæmpe maver. Bare se på Gærdesmutte, Gro og Spurv her. Det er ikke uld det hele.
Fra begyndelsen af april kan de første lam begynde at stikke forben og næser ud i deres nye virkelighed. Det er jo lige om lidt!!
Det er lige spændende hvert år. Kommer læmningerne til at forløbe uproblematiske? Hvad med de 4 førstegangsfødende? Klarer de det selv? Det er en intens og dejlig tid – og også lidt hård for nattesøvn mm. Men jeg glæder mig til alle de søde små – og alle de gode stunder.

Ja, sådan skrev jeg i går søndag og ville poste det tirsdag – men det er allerede helt passe´ og gamle nyheder!
De dugfriske friske nyheder – de kommer lige om et øjeblik!

Lubnan

Når jeg dasker rundt på marken og nyder får og lam, har jeg af og til et kamera over skulderen. Ofte bliver det ikke til mange billeder og mange af dem bliver ikke særligt gode! Jeg synes, fårene er super flotte i aftensolen, men kan sjældent få det til at fungere på foto. Men nogle lykkedes det og der kommer i den kommende tid små opslag med gode billeder af de skønne halvstore lam! De trives og er ved at være nogle selvstændige drønnerter.

IMG_7740Her er det Gærdesmuttens flotte Lubnan!
Hun har klaret at fodre sine trillinger meget flot. Et super får!
Lubnan er karakteristisk med sin brune krøllede pels og de fine små horn i panden. Han er jo i den ældste ende af lammeflokken – og fører sig lidt frem. Også så meget, at det minder mig om at flokken nok snart skal deles!
Men en virkelig skøn charmetrold, Lubnan!

Dejlig mandag morgen

Søndag aften, da vi var på vIMG_6414ej i seng, sagde jeg til min mand, at det kunne ikke vare længe inden Gærdesmutte og MØ skulle have lam. De havde godt spændte yvere!
I morges da jeg kom ud i stalden lidt før klokken 6, stod Gærdemutten klar med tre fine lam. Lige fødte og ret våde om ørerne! Fine i størrelse og fulde af liv – herligt!
To sorte vædderlam og et hvidt gimmerlam.
Jeg ville jo morderligt gerne have haft, at det var omvendt, for jeg mangler farvede får, meeen jeg kan nu dårligt tillade mig at klage. 6 lam fra 2 får – og så har fårene oven i købet i fin stil klaret alting selv! Det er altså en god begyndelse – både på ugen og lammesæsonen.
Og mon ikke jeg kan være heldig at få et sort gimmerlam kommer senere.

Glad igen

Tidligt i morges åndede alt fred og ro i stalden. Kardemomme og de to små havde det godt – ligesom resten af flokken!
IMG_8548Da jeg så kom ud igen ved 10-tiden, blev jeg mødt af dette absolut skønne syn!
Gærdesmutte havde stille og roligt lagt sig og født. Sikkert nærmest så snart jeg var forsvundet ved 6-tiden! Sort vædder og hvid gimmer! Her er der ihvertfald ingen grund til bekymring! Gærdesmutte er en fantastisk mor, viger ikke fra lammenes side og siger små tryghedsskabende lyde konstant.
Livet er igen ret så herligt!

To små yndigheder

Jamen, jamen, jeg er en heldig loppe! Da jeg i dag kom hjem fra arbejde åndede alt fred og idyl i stalden og jeg gik ind og løb avisen igennem og fik en sludder med mand og barn. De blev noget forsømt i går 😉

IMG_3155Da jeg så skulle fodre, sagde Gærdesmutte en anden lyd end hun plejer og ud af al hendes uld (hun er den ene af de to, jeg endnu ikke har klippet) dukker to bittesmå lam op.
De er bare de fineste små yndigheder! Nåååh! Sprællende friske, tørre og rigtig i hopla. De må have ligget og sovet bag ved deres mor, da jeg kiggede til dem tidligere. Man skal også se godt efter, for at se at Gærdesmutte har født! Det kan de bare de finuldsdøtre! Det er to perfekte lam til en førstegangslæmning! Små og spinkle – og vejer 5 kilo tilsammen. Det er meget lettere at føde end et enkelt lam på samme vægt og meget bedre for et ungt får. Ja, også for et ældre – det sætter jo ihvertfald Persilles 7 kg´s lam i relief.