For noget tid siden fik vi klippet grene ned og smidt ind til fårene! Det er sjovt og opbyggeligt arbejde, men nu har fårene ædt det de vil have og bunken af grene ligger hulter til bulter! Nu er jeg så nået til den lidt mere kedelige del af arbejdet! Jeg har gået og fantaseret om, at kontakte den lokale børnehave og sige “Hvor hurtigt kan I samle alle de grene og løbe hen til mig og lægge dem i den her store stak?”, men det går nok ikke 😉
Og faktisk – når man er kommet i gang, er det jo dejligt! Solen skinner ned på de halvtørre pilegrene, der dufter helt vidunderligt og fuglene synger! Hvad mere kan man forlange? 8 gode bundter pil mm. og nogle trillebør-fulde af kvas ogsmåpinde.
Sidder der nu én og tænker, at det da er synd, at pilen bare bliver ædt, så sig lige til. Det er glimrende flettepil (bleu, blue eller blå – alt afhængigt af hvilket sprog man kan bedst) og indtil vi får det gravet op, er der gratis klip-selv hver vinter!

Sidste lørdag stod den på afslapning og sol-indsamling. Jeg byggede en lille fold til fårene og lukkede dem ud på græsset imellem æbletræerne – og så lagde jeg mig ellers og “holdt øje”. Så for det tilfælde, at nogle skulle finde på at spørge, hvad jeg så havde lavet den dag – så kunne jeg med højt løftet hoved sige, at jeg skam havde “holdt øje”.
Åh, det er altså skønt, sådan at lade solen bage og varme kroppen igennem helt langt ind i knoglerne. De småbitte sol-depoter i min krop, der løb helt tør henover forår og sommer, er nu så småt ved at være fyldt nogenlunde op igen. Det er fantastisk!

Ved middagstid blev det endda så rigeligt dejligt, at både får og jeg var nødt til at kravle i skygge af noget vegetation!