Her er en af Pyts firlinger Fula fanget midt i en klassisk græsrundgang. Det er altid et virkeligt herligt syn. Meget beroligende at sidde at kigge på – og sjovt! Der er intet tidspunkt, hvor fårene ligner kameler så meget, som når de rigtigt ligger og tygger drøv!
Mar Mikael er et dejligt kvarter i Beirut, Libanon – men hos “Får på Bjerget” er det denne lille gut, der lyder navnet! Det er adoptivbarnet, der blev født af Persille men adopteret af Moët, da hun fik et dødfødt lam og Persille samtidig ingen mælk havde. Han begyndte sin tilværelse som et værre lille skravl, og har flere gange dyrlægehandlinger bag sig, men Moëts kærlige pleje og rigelige mælkemængder fik ham på ret kurs og nu er han lige så stor som mange af de andre. Og så er det sjovt med ham, for han har forandret sig ret meget, siden han var “baby”.
Hun er altså en dødfotogen lille charmetrold, den Rama! Nu igen! Med hovedet lidt på sned og åbent spørgsmålstegn i ansiget!
Den megen regn har givet en tiltrængt vask, så hun nu fremstår en del hvidere og renere end for knap 14 dage siden!
Det går meget lettere med vædderlammene – heldigvis! Når de ikke kan høre deres mødre, så er der ingen ballade overhovedet! Jeg er ude ved dem dagligt, og tog kameraet med en vindstille tørvejrsaften i ugens løb. Det er et kongeliv! Hele flokken lå og hvilede på en bakketop og blev næsten væk i græsset! Fårene er 
jo ikke så meget til det lange græs, men der er andet de kan få, så de kan bare spise løs!
Her ligger Mar Mikael og leger “kik kik” igennem de høje græsstrå!
Alt åndede fred, der var ikke en lyd! Pragtfuld aften!
Ja, det er jo altid et værre hyr at få skilt flokken ad – og så holde dem adskilt ikke mindst! Allerede om aftenen var Anab hoppet ind i ingenmandsland. Jeg fik hende drevet ind i en krog hvor jeg kunne få fat i hende – og så fik hun grime og reb med pløk i og blev sat i tøjr nede på folden.
Men …. da jeg kom hjem fra arbejde gik alle pigerne – undtagen Anab, der jo stod bundet fast – oppe på mellemstykket – og to var endda hoppet en gang mere og gik helt inde ved deres mødre. De ville tilsyneladende op og stå i læ af fårehuset! Det var dælme også vådt!Gode venner, der kom til aftensmad, blev jeget ud og drive får, da det blev tørvejr og vi fik alle undtagen ét med tilbage på rette fold. Det sidste nægtede purre og brasede igennem hegnet og ind til sin mor!
Næste dag efter arbejde fik jeg så indfanget de tre slubberter og sendt tilbage til deres halvsøstre! Nu må det have en ende, sagde jeg strengt!! Mon det hjælper??
Det er sjovt at se Moët og hendes et år yngre helbror Batroun. De ligner hinanden som to dråber vand. Børn af Spurv og gotlændervædderen. Deres slanke korthårede hoveder med den helt sammen hovedfacon, skilning osv. Og selvom billederne er lidt farve-forskellige, er de taget samme dag. Det er da sjovt!!
Her Batroun -vædderlam efter Spurv 2016 – Og her Moët – gimmerlam efter Spurv 2015.
I søndags fik jeg delt flokken i tre. Det var vist ved at være tid. Nogen af vædderlammene var lige lovligt fremmelige – det er spændende, om jeg får nye lam i utide!
Jeg fik hele flokken drevet op i fårehuset og fodret med lidt byg – og så gik jeg ellers bare om “samlede” vædderlam sammen. Det 
gik meget fredeligt for sig i år. Dejligt!
Nå, men de 13 vædderlam kom ud på en stor og dejlig mark med oceaner af græs, alskens ukrudt og vækster samt brombær. Der bliver noget at boltre sig i, når de nu får lært de nye græsgange at kende. De fandt sig hurtigt en yndlingsplads at ligge på!
Så kom turen til de 15 gimmerlam, som via samme korn-procedure, blev indfanget og puttet ud af fårehusdøren og ud på folden igen! Min søde mor var en uvurderlig hjælp igennem hele processen og var her dørvogter, så ikke nogle fårene slap med igennem. Så blev gimmerne drevet tilbage til folden i bunden af min mark. 
Det var næsten det mest bøvlede ved det hele. De blev ved med at stikke af og løbe tilbage til huset, hvori deres mødre stod og brølede! Men det lykkedes da til sidst! Og så blev den øverste del af folden skilt grundigt fra og fårene blev lukket ud. Det gav en del mæææh´en, frem og tilbage imellem de to lejre, og gik lidt ud over nattesøvnen, men sådan er det!
Forleden løb jeg på dette herlige syn. Kardemomme lå fredeligt og tyggede drøv med det ene ben strakt frem.
Rana kom gående, gik ligesom en runde og kiggede på sin mor, hvorefter hun lagde sig ned, strakte det ene ben og med et ordentligt ræb begyndte at tygge drøv!
De er altså festlige, de får!
Blomst har fået to flotte grå vædderlam i år. Hun er en fantastisk mor, sin kleine størrelse til trods. De bliver bare fodret og vokser og er fulde af krudt! Drengene hedder Jbeil og Byblos – to navne på den samme dejlige kystby i Libanon, med fantastisk strand og helt igennem pragtfuldt turkisblåt vand! Her er de fanget sammen i en fredelig stund med snuderne godt nede i græsset. Lige meget hvad jeg sagde af lyde eller svingede med, så spiste de græs, og da de synes, at jeg blev for belastende, vendte de som på tælling alle tre og gik!! Så kan jeg lære det!! I må derfor nyde synet af dem her, mens de spiser.
I lang tid har flokken af får og lam gået og set lidt nussede ud. Gråbrune og matte i den pels, der burde være hvid. Så ud over at det var skønt med noget vand til græsmarken, var det også 
helt på sin plads at få fårene spulet lidt igennem. Det har de sidste ugers torden og regnskyl sørget for! Hele flokken er nu så fin og ren, pelsene er blanke og krøllerne snurre lystigt, enten de så er hvide, grå eller brune! Det er en fornøjelse!
Her er der lige en forsamling nyvaskede får og lam ved drikketruget