Kategoriarkiv: Sommer

Hurra for familietrygheden

Skriv et svar

I den sidste tid har det faktisk været svært at få lavet nogle opdaterede familieportrætter, for det har været ret sjældent at får og lam har gået rundt i små familieklynger.
Men her i de første dage i de nye omgivelser har jeg kunnet iagttage, at der bliver søgt tryghed i familien skød. Og det har givet mig muligheden for at få puttet lidt i kameraet.
Så I de næste dage vil I få lidt opdaterede billeder af de små lamme/fårefamilier:

Terne og hendes to piger Siren og Turild har det godt. Ternes lam har ofte haft tendens til at blive lidt klejne, men det synes jeg ikke er så udtalt i år. De er pæne og udfyldte hen over ryggen og har det tilsyneladende rigtigt godt. Det er dejligt. Når man skal finde dem i flokken af hvide lam, skal man bare lede efter feminine ansigter! Bingo, så finder man Siren og Turild.

Græsset er så grønt

Skriv et svar

Man kan sige meget om det danske sommervejr – og jeg har sagt det meste! Det kan min mand bevidne. Og jeg er og har ikke været helt tilfreds, det skal jeg ærligt indrømme.
For meget regn, for meget blæst og gråvejr og ALT for lidt sommervejr!
Man kan være heldig at snige sig til et kvarter på terrassen hist og pist, men aldrig noget man kan regne med! Det savner jeg rigtigt meget.

IMG_9020Men på ét punkt har det jo virkelig sine fordele. Græsset på folden har været grønt og rigeligt hen over sommeren. Jeg har faktisk græs nok til vædderlammene også, men det er nu dejligt, at de ikke er her, så de ikke kan bryde gennem hegnet og løbe sammen og lave lam i utide.
Men se bare – lækkert saftigt grønt græs! MUMS!

Rugbrødsopdragelse

Skriv et svar

IMG_9018Huh – nu må det vist være på høje tid med et nyt indlæg. Det går tit galt her på denne årstid. Jeg synes ikke at der sker så meget – og så har jeg lidt travlt på jobbet!
Men i weekenden var der heldigvis tid til at sidde nede på marken med en pose rugbrød – og lære gimmerlammene, at rugbrød smager godt og at jeg ikke er farlig!

Min søde svigerdatter var med og det var IMG_9016“koseligt”. Flere af lammene ville gerne kæles og kløs – Pyts Aya og Fula selvfølgelig, og Anab kan vældig godt li rugbrød og lagde også vejen forbi

Våd og beskidt – men også en festdag

Skriv et svar

Da jeg fik muget stalden ud i forsommeren, nåede jeg ikke at få højtryksspulet den i samme ombæring. Det er ellers tradition. Så hele sommeren har stalden stået og været beskidt, rodet og trist at se ind i. Men i dag blev dagen, hvor jeg fik gang i min lille trofaste KEW. IMG_8894Fra tidlig morgen var vi i gang, KEW og jeg. Først oversprøjtede jeg hele stalden med den almindelige vandslange, så den kunne lidt i blød, mens jeg slæbte trug, krybber, træktov og spande ud på græsplænen foran. Og fik samlet KEW. Og så i gang med højtryksspulingen. Det er altså et skønt anskuelighedsarbejde. IMG_1889Man er ikke et øjeblik i tvivl om, hvor man er nået til. Mens jeg går og spuler gulv, gitterværk, vægge og netvinduer, når jeg altid at tænke, at jeg da slet ikke bliver så beskidt, som jeg husker fra sidste år. Når jeg så kommer til den sidste del af jobbet – at rengøre krybber, spande, vandtrug, fodertønder og lignende, ja, så er det, at det går galt.  Lige meget i hvilken vinkel man holder IMG_8895dyssen, og hvor man står, så kommer hele ladningen lige op i hovedet på en selv. Jeg bliver rimeligt beskidt og meget våd hvert år. Der stod blank vand i gummistøvlerne, da jeg var færdig, men stalden står til gengæld flot og indbydende og det er så sandelig det hele værd.
IMG_1888IMG_1887IMG_2214Forvandlingen er total – også takket være denne lille slider! Den har været i familiens eje i mere end 30 år – og kører upåklageligt!

Ingen får på toppen

Skriv et svar

IMG_8748Dagen efter cykelturen nåede vi toppen af Mont Ventoux som turister og her mødte der os en duft vi kendte hjemmefra. Får! Ret kraftig, der i varmen!
Det lykkedes dog aldrig at spore flokken, men de havde været der. Der er nu heller ikke meget at leve af der på toppen af “det skaldede bjerg”.
Jeg synes selv, at jeg bøvler med at få det løse hegn til at stå fast i hård og stenet jord, så jeg undrer mig over hvordan det overhovedet kan lade sig gøre på denne stenede top. Men det kan det åbenbart! Vandet kom via vandslange fra tårnet på toppen og strøm var der skam også.
Men … altså ikke nogle får i denne omgang.
IMG_8749IMG_8750IMG_8751

Bjergfår

Skriv et svar

En dag i min sommerferie var jeg følgebil for en cykelmotionist, jeg kender, som tog turen op af Mont Ventoux. På min vej op ad bjerget, stod der pludselig en lille figur af en hjort?? Nej, et får?? En figur, der bevægede sig!! Så bilen trillede lige en smule ned af bjerget igen og jeg måtte se rigtigt efter!
Jo, helt ude på en stejl kant ned mod vejen, i skovkanten, stod et får og gumlede lidt på bøgeblade og græs!! Så et lille bitte og lidt slukøret fåreindslag i sommerferie-cykellandet.
IMG_8574IMG_8572IMG_8571

 

Se, hvad jeg kan

Skriv et svar

IMG_8018Det er sjovt at lege på sten! Vi har nogle store granitsten liggende i folden – og dem elsker lammene at hoppe op på.
Man kan ligge og sole sig, man kan stå og blære sig eller man kan se, hvor mange der kan være deroppe på samme tid – og så iøvrigt skubbe hinanden ned, når lejlighed byder sig! Det er bare sjovt!
Her er det Malika og Harissa – og én til bagved, der muntre sig.

Hamra og Lima

Skriv et svar

Søsterne Hamra og Lima ligner ikke hinanden særligt meget. Det er især ret forskelligt, hvor meget Gaudas mørke hoved er slået igennem! Men søde at se på- på afstand – det er de. De er som alle andre Gauda-lam, nemlig ikke sådan lige at komme i nærheden af!
IMG_8004 IMG_8008

Gråvejrsbrød

Skriv et svar

IMG_8117Her i regnvejret går jeg ikke så meget ud og sætter mig midt i flokken, som jeg ellers holder meget af at gøre om sommeren.
Men lidt charmeoffensiv kan man da nå ind imellem bygerne.
En billig pose rugbrød, jeg fandt på indkøbsturen, gør bestemt meget lykke og bringer hurtig samling på hele flokken!

De får ret og jeg får fred …..

Skriv et svar

IMG_8115Ja, det er jo en ret opgivende form for fåreopdragelse …..
Men efter at gimmerlammene flere gange har været brudt igennem det hegn, jeg ellers havde sat dem ned bagved, så har jeg lige så stille kapituleret. Også fordi at de så er faldet helt til ro og ikke knokler igennem det næste hegn ind til deres mødre. Bare det at være i nærheden er nok, og så er jeg jo sådan set lige glad – eller … ja, nærmest glad! Mødrene tager det også helt roligt. De er blot lidt utilfredse med, at de er sat på smalkost! Det er jo heller aldrig rart. Men det er for at standse mælkeproduktionen helt. Så om en stor uges tid skal de nok få mere græs igen – og med alt det vand gror græsset såmænd også så meget, at man ikke for alvor behøver at have ondt af dem.