Ja, det er jo en ret opgivende form for fåreopdragelse …..
Men efter at gimmerlammene flere gange har været brudt igennem det hegn, jeg ellers havde sat dem ned bagved, så har jeg lige så stille kapituleret. Også fordi at de så er faldet helt til ro og ikke knokler igennem det næste hegn ind til deres mødre. Bare det at være i nærheden er nok, og så er jeg jo sådan set lige glad – eller … ja, nærmest glad! Mødrene tager det også helt roligt. De er blot lidt utilfredse med, at de er sat på smalkost! Det er jo heller aldrig rart. Men det er for at standse mælkeproduktionen helt. Så om en stor uges tid skal de nok få mere græs igen – og med alt det vand gror græsset såmænd også så meget, at man ikke for alvor behøver at have ondt af dem.