Kategoriarkiv: Lam

Navnetema 2015

Jeg har jo tradition for et tema for årets lammenavne. Det kom lidt i gang ved et tilfælde  – næsten helt fra begyndelsen. Det er lidt sjovt og har også vist sig praktisk, for så ved jeg hvilke af mine får, der er lige gamle. Krydderierne Persille og Kardemomme er fra det samme år, ligesom alle fuglene Spurv, Terne og Blishøne.
Under årets gang kan man se alle de navnetemaer, jeg har haft igennem tiden.

Men med alle de lam har jeg jo skulle have bestemt et tema for i år. Jeg har flere lister med navne at vælge imellem – af egne og andres påfund – og valget sker som regel ikke ud fra nogen særlig retfærdig eller anden rækkefølge. Det er sådan …. Bum bum bum, hmm.

IMG_8914Navnetemaet 2015 bliver fra vinens verden – ønsket i flere år af min ældste søn. Han har sammen med sin søde kæreste udarbejdet et dokument, med kønsopdelingen, diverse overvejelser og en opfordring til fodermester med husbond om at prøvesmage så mange som muligt ved samme lejlighed.
Det er nogle lidt storladne navne til små 3-kilos lam, men de vokser sig jo større!

IMG_8834Jeg har her i eftermiddag holdt en lille navnefest med mig selv og et glas vand!
Årets første lam må få champagneproppen til at springe – også selvom det ikke kun var lykkeligt – så Kardemommes to små bliver opkaldt efter  “Laurent-Perrier”.
Vædderen Laurent til højre og gimmeren Perrier til venstre.

MØ´s søde musik

Tirsdag morgen tidlig, da jeg kom ud i stalden stod den lille MØ nok så fint med et lille vædderlam! Og endda nok det smukkeste lam endnu i år!! Det er da fantastisk!

IMG_8719IMG_8626Men tænk! Lørdag eftermiddag
tog jeg disse billeder af  MØ.
Før og efter klipning. Hun ligner en, der er blevet “drengeklippet”, synes jeg.
For der var ikke mange former at få øje på og før jeg klippede hende, troede jeg faktisk ikke, at hun var med lam. Men hun havde et lille fint yver, så noget måtte jo være under opsejling.

Mandag aften stod hun lidt uroligt, trak sig hen i et hjørne og spiste ikke så meget, så jeg tænkte, at jeg lige måtte holde lidt ekstra øje med hende. Det nåede jeg bare ikke!
Den lille seje dame havde klaret det hele selv og stod der fin og ren med et tørt og livskraftigt lille lam! Pragtfuld lille kanalje på 3 kg!!
IMG_8769IMG_8810

Spurv har fået lam

IMG_8693Da jeg kom ud i stalden i morges blev jeg mødt af endnu et skønt syn! Og to nye spæde stemmer. Spurv har fået to langlemmede, fine, hvide gimmerlam. De var slikkede tørre og hun passede godt på dem og alt ser ud til at gå som det skal! Dejligt dejligt!

Til gengæld har jeg lidt meget får om ørerne og har ikke fået taget et godt billede af de tre. I må nøjes med det hurtige fra klokken lidt før 6 i morges – jeg lover, at der kommer nogle bedre senere på ugen

Glad igen

Tidligt i morges åndede alt fred og ro i stalden. Kardemomme og de to små havde det godt – ligesom resten af flokken!
IMG_8548Da jeg så kom ud igen ved 10-tiden, blev jeg mødt af dette absolut skønne syn!
Gærdesmutte havde stille og roligt lagt sig og født. Sikkert nærmest så snart jeg var forsvundet ved 6-tiden! Sort vædder og hvid gimmer! Her er der ihvertfald ingen grund til bekymring! Gærdesmutte er en fantastisk mor, viger ikke fra lammenes side og siger små tryghedsskabende lyde konstant.
Livet er igen ret så herligt!

Tre blev til to

Ja, sådan gik det desværre.
Med Kardemommes trillinge-historik in mente var der ret stor opmærksomhed på lammenes trivsel. Jeg sagde godnat til dem kl. 22 torsdag aften, efter at alle havde fået noget at spise. Vækkeuret blev sat til klokken 02.30 og jeg var ude at holde øje med, at de alle tre var i fin form og fik mælk at drikke. Igen klokken 6 var alle tre lam ved patterne og Kardemomme viste ingen tegn på at foretrække nogle frem for andre.
Det var dejligt og jeg drog på arbejde med en let fornemmelse i maven. Yngstesønnen ville kigge til dem kl. 10, inden han skulle afsted på arbejde – og han kørte oveni købet også hjem i middagspausen for at se til lammene og glæde sin mor. Her var tre friske og glade lam. Men da jeg kom hjem kl 15, lå det ene gimmerlam helt afkølet og svag i halmen og havde svært ved at trække vejret! Jeg fik det ind på gulvvarme fliser, noget lun mælk med sonde ned i maven, og det hjalp kortvarigt, men det kunne stadig ikke få vejret og det døde desværre sidst på eftermiddagen fredag.
Jeg har aldrig oplevet sådan en situation før. Jeg ved ikke, hvad der er sket – men det var ligesom om, noget var gået i stykker inde i lammet. Er Kardemomme kommet til at træde på lammet på et meget uheldigt sted? Var det født med en brist i hjerte/lunge-regionen?
Det var ihvertfald meget trist! Jeg bliver altså aldrig rigtig godt til det – og det skal man nok heller ikke blive! De er så fine og helt perfekte, sådan nogle små nyfødte. De har ligget 5 måneder i mors mave, klarer en fødsel, men klarer ikke det første døgn i verden!
Heldigvis ser de to andre lam ud til at klarer sig rigtigt fint – og det er dem jeg må tænke på nu!

En lykkens pamjulefis

Ja, det er mig! Jeg kom hjem ved 15.30-tiden, solen skinnede og alle fårene lå og nød solen ude på marken …… Men neeej, ved nærmere fintælling var det faktisk ikke alle. Og selvom jeg egentlig syntes at det var for tidligt, gik jeg da lige om i fårehuset for at se, om alt var som det skulle være.
IMG_8526Kardemomme lå med veer. Det var tydeligt. Så jeg fløj ind i huset og trak i fåretøjet. Da jeg fik undersøgt hende, virkede det ikke som om, der var sket alverden, men hun havde omvendt kraftige veer. Så jeg måtte ind og mærke efter, om der var et lam, der lå forkert. Og kunne slet intet lam mærke…. Hmm. Efter 20 min IMG_8527med venden, rejse, lægge sig og kraftige veer kunne jeg stadig ikke mærke noget, som jeg kunne få fat i.
Jeg besluttede derfor at få fat i en dyrlæge i stedet for. Han kom 16.30 og fik efter nogen mærken efter, baksen og drejen rundt, fat i den rigtige ende af et lam. Det lå forkert og på tværs og meget dybt, så han kunne godt forstå, at jeg ikke selv havde kunnet. Han snakkede om, at det føltes som et stort lam og jeg frygtede, at det var et enkelt kæmpe lam, der sad fast – lige som Persilles sidste år. Men da lammet kom ud var det i ganske almindelig størrelse og jeg trak vejret lettere. Sikker på, at der så var et mere.
Og ganske rigtigt! Nummer to kunne vendes rundt og komme ud også!
“Skal vi lige være på den sikre side, når jeg nu er her?”, sagde dyrlægen. “Ja tak, men du skal mærke dybt, for hun er kæmpestor”, sagde jeg. Og ja, han måtte give mig ret! Kardemomme har en kæmpe krop og når lammene ikke er blevet skubbet ordentligt frem og ud af veerne, lå de meget dybt i hende. Dyrlægen havde sin lange mandearm i til midt på overarmen, før han kunne få fat i det tredie lam! Sådan du!!

Juhuu! Ja, det er jo skønnest at være foruden en dyrlæge(regning), men meget sjovere at betale, når det så kommer noget godt ud af det! Tak for hjælpen!
IMG_8534IMG_8539

Og her er de så! På billede 1 lige født 10-15 min før! Billed 2 nok taget 20 min senere.
To gimmere og en vædder!
Lammesæsonen – højtiden for en fåreavler – er skudt i gang!

Afgang!

Jeg havde gjort klar og sat afskærmning op – og da alt forarbejdet var gjort, tog det ikke lang tid at få lammene samlet og ført ind i det til lejligheden klargjorte hønsehus.
IMG_7489Lammene kom susende, og fotografen fik lige taget et par “før og imens vi kom”-billeder, inden han skulle hjælpe med det praktiske arbejde.
IMG_7511IMG_7521Og vupti, sådan næsten ihvertfald, var alle lam samlet og stod roligt og åd deres aftensmad i hønsehuset!
Klar til afhentning
IMG_7542

Hvad hønsene sagde til det, melder historien ingenting om!
God weekend!

Farvel til lammene

IMG_7496Den sidste eftermiddag på marken blev nydt i fulde drag. Lammene kom for at hilse på, da jeg gik ned til dem, men snart efter drev de i samlet trop ned over marken igen. De har det godt og har haft en god sommer. Her er alle 22 – de to gemmer sig lidt, men de er der !

IMG_7500IMG_7501Lidt vemodigt er det også!
Farvel til en stribe fine og godmodige vædderlam, den smukke Medina, lille Klumben og Dickow, som jeg næste år måske kommer til at fortryde, at jeg slagtede! (Hvis ikke Enya IMG_7504IMG_7505får et gimmerlam) og den ret skøre Fallulah.
Og farvel til den store alfa-han Johnny Madsen!

IMG_7507

IMG_7502

 

 

 

Fodringstid

IMG_7469IMG_7472IMG_7473IMG_7480
En af de sidste aftenfodringer med lammeflokken.
Det ved de heldigvis ikke, men sådan er det altså.
IMG_7484Om et par dage bliver hele flokken på 22 lam og 1 får hentet af lastbilen fra Gelstedslagteren – og så er årets lammeeventyr forbi.
Det har været en rigtig dejlig sommer med flokken. De har ikke bøvlet meget og jeg kan stadig gå ind i flokken, uden at bekymre mig om at få benene fejet væk af et galsindet vædderlam. Det er bestemt ikke alle år, man kan det.
Alligevel bliver det også godt at få dem afsted. Inden mørke og mudder tager over! Det er faktisk ved at være halvmørkt 6.15, når de får deres morgenmad.
Men i dag var det solskin og bare hygge.
Flere havde heldigvis også tid til en lille kløtur 🙂

Herlige glade lam

IMG_7426Det er et skønt syn, når man morgen eller aften kommer ned for at fodre flokken af lam.
22 fine sunde lam ved godt huld og med blød pels.
Ofte står de klar og bræger i nærheden af trugene, men enkelte gange går de ude på marken og græsser.
IMG_7426Flokken går der og græsser fredeligt, ind til ét af lammene løfter hovedet og får øje på mig, bræger og sætter i løb. IMG_7434 - Kopi
Snart er hele flokken afsted i strakt karriere mod fodertrugene. Det ser flot ud – og gør mig helt glad!

IMG_7434 IMG_7436