Kategoriarkiv: Lam

Dejlig mandag morgen

Søndag aften, da vi var på vIMG_6414ej i seng, sagde jeg til min mand, at det kunne ikke vare længe inden Gærdesmutte og MØ skulle have lam. De havde godt spændte yvere!
I morges da jeg kom ud i stalden lidt før klokken 6, stod Gærdemutten klar med tre fine lam. Lige fødte og ret våde om ørerne! Fine i størrelse og fulde af liv – herligt!
To sorte vædderlam og et hvidt gimmerlam.
Jeg ville jo morderligt gerne have haft, at det var omvendt, for jeg mangler farvede får, meeen jeg kan nu dårligt tillade mig at klage. 6 lam fra 2 får – og så har fårene oven i købet i fin stil klaret alting selv! Det er altså en god begyndelse – både på ugen og lammesæsonen.
Og mon ikke jeg kan være heldig at få et sort gimmerlam kommer senere.

SÅ er det forår

Ja, næsten før man anede det …. Så blev det pludselig forår! I morgen ville jeg have lavet et indlæg om, at mine 14 søde små får var ved at være nogle tykke trunter, men det nåede jeg altså ikke!
IMG_6369Spurv har fået lam! Jubiii! Jeg har været til generalforsamling i embeds medfør her i eftermiddag/aften, og da jeg kom hjem 20.15 og lige skulle fodre – ja, så stod Spurv klar med tre nyligt fødte vædderlam. De vejer 4, 4 og 3,5 kg, inklusiv den første mælketår, som de tydeligvis havde fået!
Skøn begyndelse på lammesæsonen.

 

Home, sweet home

IMG_0460De tre får, Kardemomme, Terne og lille Moët,
der har været på besøg ved en anden vædder, er hjemme igen. Min familie hjalp med at få dem hjem – og inden vi var tilbage, havde sneen sat ind for alvor. Skønt jeg elsker sne, ser jeg nu i det øjeblik ikke ud til at nyde det meget. Men fårene nød det! Det var tydeligt. De vidste nok, hvor de skulle hen. Og da vædderen her lige havde fået markeret, at han var der, faldt der ro over flokken igen.
IMG_0467IMG_0468

 

Tanker om lam

IMG_2837I går spurgte en god ven, hvordan jeg havde med at skulle hjem og aflevere alle lammene til slagt. Var det hårdt? Blev jeg ked af det? Jeg kunne med klar røst sige, at nej, det berører mig ikke på den måde. Men lad mig forklare, så det ikke kommer til at lyde, som om jeg er en “afstumpet kyniker”.
Jeg elsker, når der kommer lam til foråret og jeg nusser og kæler, giver dem navne og griner af deres krumspring og tuder, hvis et af dem dør. Men jeg ved samtidig godt, at de fleste ikke skal blive her på Bjerget! Det laver bare ikke rigtigt skår i glæden.
Når jeg sender dem afsted til slagt, er det i sikker forvisning om, at de har haft et optimalt lammeliv – efter mine begreber ihvertfald – med masser af moderkærlighed, græs og leg.
Og så er der jo også det rent praktiske, for jeg har ikke staldplads til dem alle. I år har det jo været en dejlig slut-september, men det er ikke sjovt, når man skal rundt og fodre og marken er mudret og både lam og alt andet bare er vådt! Så er det passende, at lammene kommer afsted.
Og så det tager jo også lidt tid, må man sige. I den sidste måned har jeg hver dag efter arbejde, været rundt og fodre på tre forskellige marker – de to med bil.
Ind imellem må man også bare konstatere, at selv de sødeste små vædderlam kan udvikle sig til nogen værre bisser og give ret store blå mærker på låret, når de skal afprøve, hvem der er stærkest – dem eller mig!
Så alt i alt – det passer som fod i hose. En god lang lammesommer er ovre – og jeg har det rigtigt godt med at spise kød, jeg ved, hvor kommer fra, og som har haft det godt, da det var et levende lam! Og jeg stod og var stolt af dem, da de var klar til afhentning.
De så flotte ud, med godt huld og fine, rene pelse!

Farvel til lammene

IMG_2834
Så er det ovre med lam på Bjerget for i år. I dag blev alle lam og de to får drevet sammen og  lukket inde i fangefolden. De har været ret uinteresserede i mig og mit foder de sidste dage, så jeg turde ikke satse på, at jeg bare kunne kalde dem sammen og havde derfor fået venlig bistand af hyrdehundene med førere. Det var super godt.
Først fik vi fat i en mindre flok, heriblandt Sylfiden, og dem fik vi gennet hen i et lille aflukke, så vi kunne åbne op igen og få de sidste med. Enya kunne heldigvis lokkes med lidt rugbrød, og da jeg først fik snor på hende, så hun viste vej, og hundene pressede på bagfra – ja, vupti, så gik det som en leg og min mand, der passede leddet, kunne hurtigt smække lågen i. Haps!!
Fangefolden blev gjort mindre, så vi kunne bruge nogle af grinderne til en løbegang hen til lastbilens læsserampe. Vi var klar da lastbilen kom, det gik rimeligt smertefrit med at få dem derop, og så var de afsted! I nat står de stille og roligt i en stald ved Gelstedslagteren og i morgen tidlig er det slut på et halvt års godt lammeliv.
Det giver godt kød, det tror jeg på, og det er super dejligt, når man gør sig umage for at lave et godt produkt. Men jeg er da spændt på, om lammene ser fine ud som slagtedyr.
Det er sådan en lille eksamen hvert år.
Da lastbilen var kørt, fik jeg læsset fåregrinderne på traileren og kørt dem tilbage til den rette ejermand! Taknemlig for lånet – og helt klar over, hvad der skal stå på min ønskeseddel til jul.

Flokken samlet

IMG_2807I sidste uge fik jeg drevet 8 gimmerlam og to får til den græsmark, hvorfra de skal hentes af slagteren. Moët slap igennem nåleøjet og bliver her på Bjerget. Rose og Clicquot er smukke og med vidunderlig pels, men de er lige så skøre som deres mor Sylfiden, så den går ikke. Sylfiden har jeg jo allerede bestemt, at jeg skal af med – og Enya, der er blevet gammel.
IMG_2811Jeg fik drevet flokken ind i stalden og delt dem fra, der skulle afsted, og dem drev vi så afsted. Vi var lidt underbemandede, så der er ingen billeder.
Til gengæld var det med medbragt kamera, hyrdehund og to følgebiler, da vi i dag flyttede vædderlammene hen til samme mark! Det gik over stok og sten og de var vældig i hopla, men til sidst blev de da så IMG_2823forpustede, at de satte et mere moderat tempo. Det var skønt!
Det er en smuk tur igennem skoven, og med en snor i Laurent, fik jeg fint holdt styr på flokken, så også den øvrige trafik kunne passere.
Det var årets sidste drive-får-tur og på det sidste billede sporer man måske en vis lettelse hos undertegnede, over at det gik efter planen!

Formiddagshvil

IMG_2729Lørdag morgen var jeg ude og fodre lammene tidligere end sædvanligt, fordi jeg alligevel var i nærheden!
Men der var kun 16!! Hvor var det sidste?
Jeg talte en 5-7 gange, men nej! Der var kun 16 lam. For p….. da også!
Jeg gik lidt rundt på marken, men der var ikke et lam, der kaldte eller gjorde opmærksom på sig selv. Alt åndende tilsyneladende fred og ro. Jeg var IMG_2730ikke klædt på til den store eftersøgning, så vi kørte hjem og spiste morgenmad og tog så tilbage for at lede og søge. Min søde mand tilbød sin assistance!
Da vi kom derud lå lammene og råhyggede i det gode vejr. Nogle i solen og andre i skyggen under træer. Jeg tænkte, at jeg lige ville tælle igen – og dælme om ikke nummer IMG_272617 var dukket op! Jagten kunne afblæses, det var jo meget skønt, men jeg er SIKKER på, at der kun var 16 om morgenen! Måske jeg har et B-lam, der slet ikke har fået øjne så tidligt. Jeg benyttede så lige lejligheden til at få taget nogle billeder!
Den fotogene Grand øverst, hans helbror Cru i midten og Malbec nederst. Herlige knægte!

Vædderlammene på skovtur

IMG_2411Vædderlammene har spist deres græs og derfor har de været på tur endnu engang. Jeg havde fået hyrdehund med fører til at hjælpe igen, og et par følgebiler også, – så vi skulle kunne klare de fleste udfordringer!
Denne gang skulle flokken ikke deles, så det burde gå nemmere!

Og da vi lige fik flokken i gang og afsted, gik det også rigtigt fint! Ja, næsten for godt, for lammene havde ild i r…., og det var lige alt det, at vi andre kunne følge med! Så det blev noget af en stroppetur og sveden sprang på panden – men frem det kom vi og lammene kom ind på en stor mark med masser af saftigt grønt græs! Mums!
IMG_2417IMG_2427IMG_2433IMG_2442

Ormekur til alle

IMG_2388Dyrlægen ordinerede ormekur til alle. Så igen må jeg glædes over den fangefold jeg har stående til låns ved vædderlammene. Når lammene er vant til at blive fodret derinde, er det jo ingen sag at samle dem der, give ormekur og lukke dem ud én ad gangen. Voila!!
IMG_2391Så skilte jeg folden ad, hev grinderne op på traileren og kørte dem hjem, for at sætte dem op i gimmerfolden, drev gimmerne derind og give dem ormekur.
For at skille fangefolden ad igen, skubbe traileren ned i fårfolden, sætte den op igen og få fårene derind for at give dem ormekur! For så liiige at IMG_2398skille det hele ad igen og “smide” det på traileren!
Var jeg træt bagefter? Ja, men også super glad. Tænk, alt det bøvl man undgår, med sådan noget gitterværk – og tænk, at jeg ikke har haft det før!
Bagsiden af ormekuren er, at der nu går lidt længere tid, inden lammene må IMG_2389slagtes end jeg havde tænkt mig, men det er der jo ikke noget at gøre ved – og det går også nok.

Vædderlam uden appetit

IMG_2347IMG_2356 Vædderlammene får nu en spand korn om dagen. Både for lige at sætte lidt skub i tilvæksten og for at samle dem hver dag. Det er et herligt syn, når de kommer løbende hen over marken, for at få foder. IMG_2381
Men i begyndelsen af sidste uge var der pludselig et af lammene, der ikke ville æde…. Dagen efter var der to – og så tre!
Hmm… Jeg forfulgte de appetitløse, indtil de lagde en klat og fik samlet en gødningsprøve – og når jeg nu skulle afsted til dyrlægen, samlede jeg også gødning fra gimmer og fåreflokken.
Så kan han afgøre, om de skal have en omgang ormekur.