Ja, næsten før man anede det …. Så blev det pludselig forår! I morgen ville jeg have lavet et indlæg om, at mine 14 søde små får var ved at være nogle tykke trunter, men det nåede jeg altså ikke!
Spurv har fået lam! Jubiii! Jeg har været til generalforsamling i embeds medfør her i eftermiddag/aften, og da jeg kom hjem 20.15 og lige skulle fodre – ja, så stod Spurv klar med tre nyligt fødte vædderlam. De vejer 4, 4 og 3,5 kg, inklusiv den første mælketår, som de tydeligvis havde fået!
Skøn begyndelse på lammesæsonen.