Ja, det var ikke længe gimmerlammene var samlet! Moét savner sin mor i en sådan grad, at hun gladeligt forcerer to hegn – og så trækker hun Anjou med igennem det første, men dog ikke det næste. Da jeg for tredie gang skulle ned og indfange Moét, blev jeg faktisk sur. Anjou var for anden gang smuttet med igennem til mellemstykket. Hende fik jeg jaget tilbage til de andre tøser.
Men Moét blev udstyrret med en halsrem og et reb og så en pløk ned i et stykke græsmark med skygge og vandspand.
SÅ kan hun lære det!! Ja, det håber jeg da.
Desværre har hun stået der og galet hele dagen i går og i nat, så en anden ikke kunne sove – så da jeg kom hjem fra arbejde i dag, blev pløkken vekslet med et langt reb og hun blev sat fri i folden igen. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg gør ved hende, hvis hun er hoppet på springtur igen i morgen tidlig. Men det bliver ikke rart. Hun overlever ikke efteråret, hvis hun ikke tager sig gevaldigt sammen.
Kategoriarkiv: Lam
Pigerne samlet
De tre gimmerlam, som blev på Bjerget, Moet, Rosé og Anjou, er nu genforenet med de seks andre. Så her har vi årets ni gimmerlam (fra venstre): Clicquot og Rose, Moët, Perrier, Gamay, Chandon, Blanc, Syrah og Anjou til højre.
I den kommende tid vil de få lidt korn og masser af kæl og klap og så bliver “tamheds-graden” et medvirkende parameter, når jeg skal finde ud af, hvem jeg vil beholde. De tre, der blev på Bjerget, var valgt meget efter afstamning og til dels efter udseende, men både Rosé og Anjou tegner ret så skøre og jeg orker ikke sådan nogle hystader, der stikker af bare de ser mig! Så de skal liige overveje …….
Farvel til to lam
En fåre-ven i nabolaget ringede for nogle dage siden og var i knibe. Han havde lavet aftale med en anden “lamme-producent” om at købe to lam, der skulle slagtes og steges til et familiearrangement her i august. Men det havde leverandøren glemt at tænke på, da han gav hele besætningen ormekur!
Så de måtte ikke slagtes før om
flere uger.
“Har du to lam, jeg kan købe, Dorte?”. Derfor er Dom Perignon og Amarone – der meget passende var de største jeg havde – blevet sendt til slagt.
Og indfanget i fangefold! Det har jeg ønsket mig i mange år, men
NU er det altså et “must have”. Man må sige, at mange ting vil blive lettere – også efterhånden som vi bliver færre bosiddende her på matriklen.
Når vi nu var i gang, fik jeg sorteret gimmerlammene fra – fordi jeg lærte, at vædderlammene faktisk bruger alt for meget energi på at slås og føre sig frem, når der er
hunkønsvæsner til stede – energi, de hellere skulle bruge til at vokse af.
Så 6 gimmerlam kom retur til Bjerget, mens vædderlammene – minus to – blev på græsmarken.
Lammene flytter hjemmefra
Ja, så kom dagen, hvor får og lam skulle skilles. Vædderlammene er ved at være ret fremmelige og hvis jeg ikke skal have lam i januar, er det vist på tide at få gjort noget. Så hele flokken på 43 individer har været sammen i dag for sidste gang (ja, det håber jeg da)!
Men belært af dagens hændelser – ja, så ved man aldrig!!
Jeg fik hele flokken drevet ind i huset ved middagstid og fik indfanget fårene og de tre gimmerlam, der skal blive her på Bjerget – og sendt dem ud på marken.
Det gik sådan set rimeligt fint. Jeg fik drevet fårene længere ned på marken og sat et hegn op. Så langt så godt.
Lammene skulle drives på græs et andet sted og hydehunde-assistance var tilkaldt.
Problemet var bare, at da vi skulle have flokken af lam ud, sprang de hid og did – i en sådan grad at vi og hyrdehunden Neela ikke formåede at holde samling på noget som helst – og lammene sprang over og igennem alt hegn for at komme tilbage til deres mødre!
For P….. da også. Nå, men hjælpere og hyrdehund var søde til at vente til yngstesønnen og jeg lige havde delt flokken igen. Denne gang med omvendt fortegn, så de der skulle blive på Bjerget også blev i huset! Jeg kan faktisk ikke gøre rede for, hvad jeg har tænkt første gang, men klogt var det ikke!
Gauda sprang igennem døren og kom med i lammeflokken og Pyt tog vi med som det beroligende og stabile element – og så kom vi afsted! Det svære er lige
at få gang i flokken samlet og i den samme – rigtige – retning, men her hjalp Pyt! Når først der er gang i flokken, så går det faktisk rimeligt nemt! Der var ikke mange biler og dem vi mødte holdt ind til siden og synes, at det var et sjovt syn. Kun lige da en hund pludselig gøende kom farende ud i haven og hen til dens hegn, var der lige ved at gå panik i flokken. Men en sød dreng på vejen, beroligede hunden og vores hyrdehund fik sat fremdrift i flokken og vi ilede videre.
Resten af turen gik faktisk stille og roligt! 27 dyr i samlet flok! Det ser da godt ud, synes jeg.
Da vi nåede frem kom de ind på marken og vi fik lukket af og konstateret, at der var stød i tråden!
Fire af lammene – Syrah og Gamay, Pinot og Noir er jo så heldige, at have deres mor med, men de andre skal nu undvære deres.
Til gengæld er der masser af friskt grønt græs og smovse i. Mums!!
Hyrdehund på besøg
Jeg er blevet kontaktet af en kvinde med hyrdehund. Hun ville gerne øve sig og træne sin hund i at hyrde får hos mig. Det lød jo spændende, men jeg har ingen erfaring på området, så vi aftalte ihvertfald at prøve.
Mine får har en dårlig hunde-oplevelse siddende i sig, så jeg var
da lidt spændt på, hvordan de ville reagere. For efterhånden mange år siden – i 2007 – blev mine får angrebet af to hunde, og selvom det nu kun er Enya, der har oplevet det, sidder det i den grad fast i flokken. I flere år kunne jeg tydeligt se på flokken, hvis der gik en hund forbi på vejen. Og de unge får har lært den
reaktion, selvom de ikke var med dengang. Men de sidste par år har de heldigvis slappet mere og mere af.
Der var nu ingen tvivl om, at de var meget opmærksomme, da der kom en hund i nærheden af folden. I løbet af et par sekunder var hele flokken tæt samlet og alle hoveder vendt i samme retning.
Dicte gik rundt med hunden i snor det første stykke tid, og fårene sprang afsted. Det var lige før det blev for meget for Pyt på et tidspunkt med al den motion. Det er hun åbenbart ikke i form til. Men efterhånden som fårene fandt ud af ,at der ikke skete noget, slappede de mere og mere af, og gik efterhånden bare afsted i
samlet trop i stedet for at styrte afsted. Så blev hunden sluppet løs og Dicte styrede den velopdragede hund rundt i bløde buer bagved fårene. Når den kom for tæt, blev den lagt dæk, og lå der og ventede på tegn til at løbe videre. Sådan!
Da både hund og får var ved at være trætte efter 15 min intensiv
træning, blev fårene ledt hen foran stalden og hunden lagde sig stille ned og holdt dem samlet der, mens vi fik en lille snak.
De var bestemt stadig meget opmærksomme, men nu også med en snert af nysgerrighed. Gærdesmutte (nederst til højre) var dog meget oppe på¨lakridserne og stod forrest i flokken og stampede hård i jorden med det ene forben. Vi prøver igen om en uges tid.
Kål på marken


Ja, det er jo ikke en kålmark, jeg har, men så lidt alligevel. Efter festlig sammenkomst blev der et par hvidkålshoveder til overs, som jeg smed ud på marken. Det er jo så moderne med aktiverende fodringer, har jeg hørt. Så får og lam måtte selv kæmpe sig igennem hovederne. Her står et par af de absolut mindste lam, Ternes champagnebobler, Ruinart Krug og Bollinger m.fl. og kæmper med at få gjort kål på noget af det.
Sommerdag
Folden er delt
Jeg har fået delt folden i mindre stykker med mit løse hegn.
Når nu varmen kommer og græsset giver sig til at gro …. så har det godt af nogle gro-pauser. Fårene kan også bedst lide frisk, grønt og ikke alt for langt græs og på den måde kan det ene forenes med det andet på bedste vis.
Så skal jeg bare flytte flokken fra fold til
fold, når der ikke er mere græs i den aktuelle fold! Det spændende er så om græsset kan følge med i år, for der ryger noget græs igennem, når 15 får og 28 lam spiser igennem
Lammene – og såmænd også nogle af fårene – var vældigt nysgerrige og fulgte mit arbejde tæt!
Lørdag eftermiddag
To søstre
Her er lige et par søstre, der ligner hinanden! Sikke fine! Spurvs to gimmerlam ligner hinanden som to dråber vand.
Moét (tv) og Chandon er et par smukke store gimmerlam. Især Moét har en fantastisk lækker krøllet uld!





Det er pragtfuldt med sådan en solskinseftermiddag, hvor solen banker ned over græsmarken og fårene og lam ligger og slapper af i skyggen under træet. Så ved man at sommeren er ved at være der. Merlot her nyder også solen og kan ligge mæt og varm og klø sig på næsen.




