Ja, det var ikke længe gimmerlammene var samlet! Moét savner sin mor i en sådan grad, at hun gladeligt forcerer to hegn – og så trækker hun Anjou med igennem det første, men dog ikke det næste. Da jeg for tredie gang skulle ned og indfange Moét, blev jeg faktisk sur. Anjou var for anden gang smuttet med igennem til mellemstykket. Hende fik jeg jaget tilbage til de andre tøser.
Men Moét blev udstyrret med en halsrem og et reb og så en pløk ned i et stykke græsmark med skygge og vandspand.
SÅ kan hun lære det!! Ja, det håber jeg da.
Desværre har hun stået der og galet hele dagen i går og i nat, så en anden ikke kunne sove – så da jeg  kom hjem fra arbejde i dag, blev pløkken vekslet med et langt reb og hun blev sat fri i folden igen. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg gør ved hende, hvis hun er hoppet på springtur igen i morgen tidlig. Men det bliver ikke rart. Hun overlever ikke efteråret, hvis hun ikke tager sig gevaldigt sammen.