En fåre-ven i nabolaget ringede for nogle dage siden og var i knibe. Han havde lavet aftale med en anden “lamme-producent” om at købe to lam, der skulle slagtes og steges til et familiearrangement her i august. Men det havde leverandøren glemt at tænke på, da han gav hele besætningen ormekur!
Så de måtte ikke slagtes før om flere uger.
“Har du to lam, jeg kan købe, Dorte?”. Derfor er Dom Perignon og Amarone – der meget passende var de største jeg havde – blevet sendt til slagt.
Og indfanget i fangefold! Det har jeg ønsket mig i mange år, men NU er det altså et “must have”. Man må sige, at mange ting vil blive lettere – også efterhånden som vi bliver færre bosiddende her på matriklen.
Når vi nu var i gang, fik jeg sorteret gimmerlammene fra – fordi jeg lærte, at vædderlammene faktisk bruger alt for meget energi på at slås og føre sig frem, når der er hunkønsvæsner til stede – energi, de hellere skulle bruge til at vokse af.
Så 6 gimmerlam kom retur til Bjerget, mens vædderlammene – minus to – blev på græsmarken.