Da jeg kom ud i stalden onsdag aften stod Sylfiden i det ene hjørne af stalden og nussede om to små fine lam! Nåh, hvor var de også søde! Et sort og et gråt gimmerlam! Så fine! Velkommen til jer!
Men sjovt, så forskellig deres uld er.
Den ene med store bløde sort krøller og den anden med de typiske gotlandske små grå proptrækkerkrøller!
Den sorte hedder Clicquot og den grå Rosé.
Jeg har jo tradition for et tema for årets lammenavne. Det kom lidt i gang ved et tilfælde – næsten helt fra begyndelsen. Det er lidt sjovt og har også vist sig praktisk, for så ved jeg hvilke af mine får, der er lige gamle. Krydderierne Persille og Kardemomme er fra det samme år, ligesom alle fuglene Spurv, Terne og Blishøne.
Under årets gang kan man se alle de navnetemaer, jeg har haft igennem tiden.
Men med alle de lam har jeg jo skulle have bestemt et tema for i år. Jeg har flere lister med navne at vælge imellem – af egne og andres påfund – og valget sker som regel ikke ud fra nogen særlig retfærdig eller anden rækkefølge. Det er sådan …. Bum bum bum, hmm.
Navnetemaet 2015 bliver fra vinens verden – ønsket i flere år af min ældste søn. Han har sammen med sin søde kæreste udarbejdet et dokument, med kønsopdelingen, diverse overvejelser og en opfordring til fodermester med husbond om at prøvesmage så mange som muligt ved samme lejlighed.
Det er nogle lidt storladne navne til små 3-kilos lam, men de vokser sig jo større!
Jeg har her i eftermiddag holdt en lille navnefest med mig selv og et glas vand!
Årets første lam må få champagneproppen til at springe – også selvom det ikke kun var lykkeligt – så Kardemommes to små bliver opkaldt efter “Laurent-Perrier”.
Vædderen Laurent til højre og gimmeren Perrier til venstre.
Jeg beklager meget, kære læser, men jeg er kommet bagud! Begivenhederne er simpelthen løbet fra mig og jeg kan knapt følge med i virkeligheden – og slet ikke på bloggen!
Ude i stalden går nu 15 får og 17 lam (!!!). Det er jo fantastisk – og jeg skal gøre mit bedste for at få bloggen up to date i den kommende tid, men når arbejde og pasning af får har taget deres, har der ikke været mange timer i døgnet tilbage. Heller ikke til nattesøvn.
Men tænk engang! 17 lam! Alle har det godt! Og der kommer flere!
Tirsdag morgen tidlig, da jeg kom ud i stalden stod den lille MØ nok så fint med et lille vædderlam! Og endda nok det smukkeste lam endnu i år!! Det er da fantastisk!
Men tænk! Lørdag eftermiddag
tog jeg disse billeder af MØ.
Før og efter klipning. Hun ligner en, der er blevet “drengeklippet”, synes jeg.
For der var ikke mange former at få øje på og før jeg klippede hende, troede jeg faktisk ikke, at hun var med lam. Men hun havde et lille fint yver, så noget måtte jo være under opsejling.
Mandag aften stod hun lidt uroligt, trak sig hen i et hjørne og spiste ikke så meget, så jeg tænkte, at jeg lige måtte holde lidt ekstra øje med hende. Det nåede jeg bare ikke!
Den lille seje dame havde klaret det hele selv og stod der fin og ren med et tørt og livskraftigt lille lam! Pragtfuld lille kanalje på 3 kg!!
Her i eftermiddags sad jeg vagt ude i stalden. Jeg sad og holdt øje med Blomst. Hun har været rigtig skidt siden i går formiddags. Har stået og gået, men allermest ligget – og lidt lignet en med veer, men har alligevel ikke vist andre tegn på forestående fødsel.
Ingen vandblære, ingen skraben eller slikken, hvor vandet faldt. Kun rysten, skæren tænder og sammentrækninger i kroppen. Hun havde ondt, der var tydeligt, men hvorfor ?
Når jeg mærkede efter, var hun ikke åben og virkede altså ikke rigtigt som én i fødsel.
En fåreklog veninde og dyrlægen mente, at tiden skulle ses an. Men da situationen var lige sådan her til morgen, besluttede jeg mig for, at dyrlægen var nødt til at skulle forbi.
Dyrlægen var umiddelbart også forvirret, nogle tegn “ja”, andre tegn “nej”. Feber? Nej!
Han konsulterede en kollega – og i samtalens løb faldt tingene på plads. “Nå, er det det, der er galt!” Blomst havde mælkefeber, for lav kalkmængde i blodet og derfor havde hun det rigtigt skidt. Det har jeg aldrig prøvet før.
Dyrlægen siger, at det er det samme med kvæg. De får bare mælkefeber efter kælvningen, hvor han oplever, at får ofte får det, før de læmmer! Så nu har den lille Blomst fået indsprøjtninger med masser af kalk samt binyrebark og penicillin til at klare skærene, og fødselsstimulerende hormon oveni, for nu skal lammene helst snart ud.
Alt det skulle jo gerne hjælpe – og det har det heldigvis også gjort. Nogle timer efter var Blomst klar i øjnene igen og stod oprejst og følte sig frisk nok til at gå ud på marken til de andre.
Det er bestemt godt, at de er der, men mon ikke jeg har forstyrret dyrlægerne nok i år!! Jeg håber!!
Da jeg kom ud i stalden i morges blev jeg mødt af endnu et skønt syn! Og to nye spæde stemmer. Spurv har fået to langlemmede, fine, hvide gimmerlam. De var slikkede tørre og hun passede godt på dem og alt ser ud til at gå som det skal! Dejligt dejligt!
Til gengæld har jeg lidt meget får om ørerne og har ikke fået taget et godt billede af de tre. I må nøjes med det hurtige fra klokken lidt før 6 i morges – jeg lover, at der kommer nogle bedre senere på ugen
Tidligt i morges åndede alt fred og ro i stalden. Kardemomme og de to små havde det godt – ligesom resten af flokken!
Da jeg så kom ud igen ved 10-tiden, blev jeg mødt af dette absolut skønne syn!
Gærdesmutte havde stille og roligt lagt sig og født. Sikkert nærmest så snart jeg var forsvundet ved 6-tiden! Sort vædder og hvid gimmer! Her er der ihvertfald ingen grund til bekymring! Gærdesmutte er en fantastisk mor, viger ikke fra lammenes side og siger små tryghedsskabende lyde konstant.
Livet er igen ret så herligt!
Ja, sådan gik det desværre.
Med Kardemommes trillinge-historik in mente var der ret stor opmærksomhed på lammenes trivsel. Jeg sagde godnat til dem kl. 22 torsdag aften, efter at alle havde fået noget at spise. Vækkeuret blev sat til klokken 02.30 og jeg var ude at holde øje med, at de alle tre var i fin form og fik mælk at drikke. Igen klokken 6 var alle tre lam ved patterne og Kardemomme viste ingen tegn på at foretrække nogle frem for andre.
Det var dejligt og jeg drog på arbejde med en let fornemmelse i maven. Yngstesønnen ville kigge til dem kl. 10, inden han skulle afsted på arbejde – og han kørte oveni købet også hjem i middagspausen for at se til lammene og glæde sin mor. Her var tre friske og glade lam. Men da jeg kom hjem kl 15, lå det ene gimmerlam helt afkølet og svag i halmen og havde svært ved at trække vejret! Jeg fik det ind på gulvvarme fliser, noget lun mælk med sonde ned i maven, og det hjalp kortvarigt, men det kunne stadig ikke få vejret og det døde desværre sidst på eftermiddagen fredag.
Jeg har aldrig oplevet sådan en situation før. Jeg ved ikke, hvad der er sket – men det var ligesom om, noget var gået i stykker inde i lammet. Er Kardemomme kommet til at træde på lammet på et meget uheldigt sted? Var det født med en brist i hjerte/lunge-regionen?
Det var ihvertfald meget trist! Jeg bliver altså aldrig rigtig godt til det – og det skal man nok heller ikke blive! De er så fine og helt perfekte, sådan nogle små nyfødte. De har ligget 5 måneder i mors mave, klarer en fødsel, men klarer ikke det første døgn i verden!
Heldigvis ser de to andre lam ud til at klarer sig rigtigt fint – og det er dem jeg må tænke på nu!
Ja, det er mig! Jeg kom hjem ved 15.30-tiden, solen skinnede og alle fårene lå og nød solen ude på marken …… Men neeej, ved nærmere fintælling var det faktisk ikke alle. Og selvom jeg egentlig syntes at det var for tidligt, gik jeg da lige om i fårehuset for at se, om alt var som det skulle være.
Kardemomme lå med veer. Det var tydeligt. Så jeg fløj ind i huset og trak i fåretøjet. Da jeg fik undersøgt hende, virkede det ikke som om, der var sket alverden, men hun havde omvendt kraftige veer. Så jeg måtte ind og mærke efter, om der var et lam, der lå forkert. Og kunne slet intet lam mærke…. Hmm. Efter 20 min 
med venden, rejse, lægge sig og kraftige veer kunne jeg stadig ikke mærke noget, som jeg kunne få fat i.
Jeg besluttede derfor at få fat i en dyrlæge i stedet for. Han kom 16.30 og fik efter nogen mærken efter, baksen og drejen rundt, fat i den rigtige ende af et lam. Det lå forkert og på tværs og meget dybt, så han kunne godt forstå, at jeg ikke selv havde kunnet. Han snakkede om, at det føltes som et stort lam og jeg frygtede, at det var et enkelt kæmpe lam, der sad fast – lige som Persilles sidste år. Men da lammet kom ud var det i ganske almindelig størrelse og jeg trak vejret lettere. Sikker på, at der så var et mere.
Og ganske rigtigt! Nummer to kunne vendes rundt og komme ud også!
“Skal vi lige være på den sikre side, når jeg nu er her?”, sagde dyrlægen. “Ja tak, men du skal mærke dybt, for hun er kæmpestor”, sagde jeg. Og ja, han måtte give mig ret! Kardemomme har en kæmpe krop og når lammene ikke er blevet skubbet ordentligt frem og ud af veerne, lå de meget dybt i hende. Dyrlægen havde sin lange mandearm i til midt på overarmen, før han kunne få fat i det tredie lam! Sådan du!!
Juhuu! Ja, det er jo skønnest at være foruden en dyrlæge(regning), men meget sjovere at betale, når det så kommer noget godt ud af det! Tak for hjælpen!
Og her er de så! På billede 1 lige født 10-15 min før! Billed 2 nok taget 20 min senere.
To gimmere og en vædder!
Lammesæsonen – højtiden for en fåreavler – er skudt i gang!
Efter en pragtfuld weekend i København måtte jeg altså ud og lave lidt landbrugeligt, da jeg kom hjem. Og Pyt stod nærmest og bad om det! Så pludselig var jeg i gang med klipperen! Pyt først, og så lod jeg døren stå åben, for så kom Enya nok også. Og ganske rigtigt! Da Pyt var færdig og som forvandlet, stod Enya lige bag mig og sagde “Os mig”.
Så nu er jeg i gang og foråret kan bare komme. To stk i dag – så er der kun 13 tilbage! Herunder kan I se Pyt før og Pyt efter!!
