Kategoriarkiv: 2015

Forårsforberedelser

Hvor er det skønt bare at skrive det!
IMG_8399I lørdagens dejlige vejr fik jeg gjort de første forårsforberedelser! Flydestoppet i vandtruget var ophørt med at virke, men da jeg fik det skilt ad og renset for alger og skidt, kom det såmænd i gang igen og truget blev fyldt med vand!

IMG_8395Jeg fik lukket af for den største del af folden, så græsset i de næste par måneder kan få fred til at vokse! Jeg skulle nok lige have haft det gjort i sidste weekend, da det var en smule tørt, men det nåede jeg altså ikke. Mudderet stod tæt op ad støvlerne, og det var med ikke at gå, før jeg var sikker på, at jeg fik benene med mig. De sad godt fast i mudder og plut!

IMG_8400Og endelig fik jeg talt øremærkerne op. De 4 mærker, der er tilbage fra sidste år, skulle jo nødig være nok, så nu har jeg også fået bestilt en ordentlig portion.

Det er ikke uld det hele

IMG_8385Ulden er tyk og tæt på denne årstid og lægger en 10-12 cm ekstra volumen rundt om maverne på fårene. Men det er altså ikke uld det hele. I lang tid har der ikke rigtigt været noget at se, men nu kan jeg begynde at se tykke maver inde under alt pelsværket! Jubii!
Det er jo simpelthen dejligt! Persille her ligner efterhånden den klassiske tegneserie-tegning af et får!
Om 3 uger kan jeg begynde at spidse ører, hver gang jeg nærmer mig fårehuset.
Er der spæde lammestemmer eller den særlige omsorgsfulde dybe moder-lyd at høre?
Kan I fornemme, at jeg glæder mig?

Det klør!!

IMG_8358De forholdsvis milde temperaturer og den tykke tykke uld går ikke helt i spænd. Fårene synes, at pelsen er ved at være for tyk og tung – og det klør!
Og der er bestemt også en god varme nede i bunden af de 9-15 cm uld!
Alt, hvad fårene kan finde at klø og gnubbe sig op af, bliver brugt!

 

IMG_8361IMG_8365Mit voldsomt grimme jernrørs-skelet fra det tidligere fårehus – som jeg endnu ikke har fået “nedstrøget” i småstykker – fungerer fint som kløpind. Der er næsten kø, når fårene er blevet lukket ud om IMG_8366IMG_8360morgenen. Især Kardemomme, Enya og Myse giver kløpinden en ordentlig tur. Gauda prøver alternativer og bruger æblegrenen til at klø midt på ryggen.

En forskrækkelse

Søndag morgen fik jeg noget af en forskrækkelse, da jeg kom ud for at morgenfodre:
Terne lå på ryggen, med alle fire ben i vejret! Åh nej, nu ikke igen.
Jeg fløj over gitteret og fik skubbet hende rundt, så hun selv kunne komme på benene. Og det kom hun heldigvis. Hun rejste sig straks og stod så bare og stod, men hun stod dog! Sidste år på denne tid fandt jeg Lys liggende lige sådan og hun var desværre død. Men Terne var rimelig frisk i øjnene og har nok ikke ligget hele natten.

IMG_8355Jeg har ikke billeder af, at Terne lå ned, for det tænkte jeg (heldigvis!!) ikke på i øjeblikket. Der skulle hun bare vendes! Men her står hun og kommer sig lidt. Hun skulle ikke have noget morgenmad, men gik stille rundt og stillede sig på et tidspunkt og strakte sig og skulle ligesom have maveregionerne skubbet på IMG_8357plads igen. Senere gik hun med flokken ud og har heldigvis spist igen både søndag aften og i dag.

Jeg skal åbenbart virkelig passe på på denne tid af året.
Problemet er, at fårenes uld nu er så lang og tyk, at de næsten er helt firkantede. Hvis de så kommer til at trille rundt på ryggen, når de lægger sig ned, kan de ikke komme op igen (- inde under al ulden er de også ved at være lidt gravide …… jubii). Og får har ikke ret godt af at ligge på ryggen – så jeg passer på og holder øje. Men Terne har det heldigvis godt igen.

Fredag eftermiddag

IMG_8287En af mine “faste” læsere kom med en mild hentydning i dag. “Synes du ikke snart, at vi skal have lidt nyt fra fårene?”, spurgte hun lige så sødt. Og jo, der er virkelig gået for lang tid! Undskyldningerne hober sig op – det er mørkt, der sker ikke så meget osv. – men fakta er jo, at det ihvertfald bliver stadigt lysere og at der jo alligevel sker lidt her i januar/februar. Jeg beklager!!
IMG_8283Vi har det godt – fårene og jeg. Vi nyder det lidt mere kolde vejr med let frost i jorden og et drys sne i ny og næ.
Jeg, fordi jeg bare elsker vinter og sne med den klare kolde luft og fordi det er lettere at færdes rundt på matriklen, når ikke gummistøvlerne synker ned i mudder.
Fårene nyder det også! De kan også gå “tørskoede” rundt oven på jorden og med deres tykke pels kan de sagtens holde varmen. Faktisk var de ved at få pip i de dage, hvor det var fugtigt og næsten 10 grader varmt. De svedte og det kløede i pelsen. Havde jeg startet klipperen der, var der helt sikkert nogle, der var sprunget til – men det er altså for tidligt. Det kan jo sagtens nå at blive rigtigt koldt endnu.
At kulden giver lidt ekstra bøvl med at få porten lukket op om morgenen, frosne drikketrug og vandrør – det må vi så tage med. Fårene har en balje i stalden også og der kommer en spand varmt vand ned til det kolde hver morgen og så går det fint!
IMG_8289IMG_8291IMG_8292

Spegepølser fra Bjerget

IMG_8130I efteråret fik jeg jo slagtet et får og længe har jeg gået og ventet på besked om, at nu var mine spegepølser færdige. Det varede pga. en lille forglemmelse og andre forviklinger helt til jul, men så fik jeg også en ordentlig stribe superflotte spegepølser!
Jeg havde bestemt, at I år skulle de altså ordnes flot. Min yngste hjalp med at lave flotte etiketter, mens jeg vakuumpakkede pølserne i forskellige størrelser på min til lejligheden nyindkøbte vakuummaskine! Hold da fest!!
Jamen, hvor blev de flotte. Og det allerbedste er, at de smager endnu bedre end de ser ud!
Der bliver til mange gode pølsemadder i løbet af året!

IMG_8118IMG_8128IMG_8121IMG_8116

Aktivering af får

Jeg kan se, at mine hundevenner fodre deres hunde på en lidt anden facon end tidligere. Hundene skal aktiveres og selv lede efter maden, så det tager længere tid og skærper deres sanser på anden vis, end hvis det bare bliver serveret i en skål og ædt på 15 sek.
Da jeg her i weekenden skulle afsted hjemmefra midt på eftermiddagen, besluttede jeg mig for en tidlig, men lidt mere “gør det selv-agtig” fodring.
IMG_8170I stedet for at fodre med græskar, der er hakket i småstykker med en spade – af mig -, fik fårene simpelthen alle græskarrene serveret hele i to baljer.
Så kunne de selv gnave sig igennem! Og med nogle ordentlige hø og halm-bunker ved siden af, så skulle de nemt kunne klare sig de ekstra timer! (Og det gjorde de, kan jeg afsløre!).

IMG_8157IMG_8167Det vakte lykke og der var trængsel og en hel del skubberi for at få plads om baljerne!
Og fårene gnavede og gnaskede,  så de var helt gule om munden.