Kategoriarkiv: 2013

Det er hvidt derude

15 Marts 18 (6)I snart en uge har fårene nu været lukket inde i stalden. Det er de slet ikke vant til. De plejer at komme ud hver dag. Men den hvinende blæst fra nordøst og sne i går og i dag, har gjort at jeg har haft døren lukket og oven i købet dækket af med en gammel madras 🙂

Så i dag da jeg kom hjem – og ingen får stod lige for at læmme – åbnede jeg porten. Fårene så undrende ud og op på mig! Mener du det??
Da jeg entusiastisk løb og hoppede ud i sneen, lokkede og kaldte på dem, kom de allermest hengivne får ud til mig – og et par stykker af de modigste lam! Men det varede ikke længere end det tog mig at tage disse billeder, så var de inde igen. Kun Gros lam skulle lige have et lille måltid, nu de var på udflugt, inden de skyndte sig ind igen. Og så blev der stirret sigende på port og madras! Kan vi så få lukket for varmen!!

18 Marts 2018 Marts 20 (3)18 Marts 20 (2)18 Marts 20 (4)18 Marts 20 (7)

Gaudas førstefødte

16 Marts 18  (3)16 Marts 18  (4)16 Marts 18  (5)16 Marts 18  (2)

Mandag aften lige inden sengetid fik Gauda sit første lam. Et KÆMPE stort vædderlam, der måtte lirkes og trækkes og hales ud. Det sad bare fast og det var lidt hårdt for både mor og barn – og mig. Men hold da op! Efter et kvarterstid, hvor de begge lå ned, kom først mor og siden lam på benene, og siden har Gauda nurset den store lille fyr, så det er en fornøjelse at se på.

15 Marts 18 (10)

Og i dag kom jeg så pludselig til at tænke på at denne lille fyr – Meteor – er Pyts første oldebarn!! Sådan du!
Pyt har selv fået 7 lam indtil nu (1, 3 og 3 lam), Lys er datter af andet kuld – og Gauda er hendes første datter. 7 børn, 3 børnebørn og 1 oldebarn. Det er da meget godt klaret som 4-årig!
Og lige nu er hun så tromletyk, så snart har hun fået mere end 7 børn – håber jeg!

Wensleydale

14 Marts 16 (31)

Der skete så mange ting i lørdags, så det næsten ikke var til at følge med 🙂
Jeg var på kursus ved Dorthe Mortensen og de Fynske fåreavlere og hun fortalte, om de får hun havde:  Wensleydale – en engelsk fårerace. De er meget store og har noget fantastisk flot krøllet uld.
Det var ikke en race jeg kender, så nysgerrigheden blev vagt og vi fik lov til lige at køre et smut ind forbi og se de særlige får. De har blå næser! Og selv om de var ret fulde af halm, kan man sagtens se den fantastiske uld!

Jeg fandt dette på nettet, hvor Dorthe Mortensen har fortalt om sine får:
Wensleydale er et dobbelt får, forstået på den måde ,at det både er et kødfår og et uldfår. En fuldvoksen vædder vejer op til 140 kg, og et får 113 kg. Ved krydsningsavl opnås ekstra størrelse og værdi til afkommet, idet racen også på verdensplan er den bedste forbedring af uld. Ulden kan blive utrolig lang 20-30 cm og den har lyster, en slags genskin fra ulden. Wensleydale kaldes for fårenes mohair. Det er 33-35 µ ’tykt’, og hvert får har en årsproduktion på 6-9 kg.  http://www.uldkredsenvestfyn.dk/F2013.pdf

Wensleydale får

 

 

 

 

Man kan også læse meget mere på: http://wensleydale-sheep.com/

Garnfarvning

14 Marts 16 (20)14 Marts 16 (21)14 Marts 16 (6)14 Marts 16 (27)

14 Marts 16 (9)Lørdag var jeg  ikke var så meget hjemme, fordi jeg var på kursus i at farve uldgarn med lanasynfarver. Fynske fåreavlere og Dorthe Mortensen havde arrangeret – og jeg har længe ønsket mig at få farvet mit garn, så jeg blev super glad, da jeg fandt opslaget.
Jeg mente jo også, at lige jeg kunne nå det inden lammene skulle komme, men det var jo ihvertfald helt galt!

14 Marts 16 (15)Sammen med min mor og kollega Mette drog jeg til Søndersø og fordybede mig i nye udfordringer og skønne farver, mens beskederne fra det hjemlige fårehold tikkede ind. Tak til min datter Marie, der var hjemme og passede får og lam :).
Det var rigtigt spændende – og gav vældigt meget mod på mere.
Så snart kan “Uldgarn fra Bjerget” også fås i farver.

14 Marts 16 (16)14 Marts 16 (17)14 Marts 16 (18)14 Marts 16 (11)14 Marts 16 (10)

Ned på jorden igen

Ja, euforien var til at tage og føle på i går aftes. Men her til morgen var en af Kardemommes trillinger død. Suk! Det lærer jeg aldrig!
De ligger fem måneder i mors mave, klarer at blive født – og så klarer de ikke det første døgn, hvor det er mig, der skal passe på dem.
Alt så fint ud i går aftes og jeg besluttede derfor, at jeg ikke behøvede at stå op i nat. Det var en fejl, for her til morgen lå der altså et dødt lam i halmen. Et flot gimmerlam. Så nu er jeg nede på jorden igen. 8 lam fra 4 får er rigtigt fint, men …. Ja, det tager lige nogle timer at komme sig over!

Så kom nummer 9!

Huhej, hvor det går. Sikke en dag!
Altså de to første lam kom jo torsdag aften. For 2 døgn siden! I går aftes viste Gro tydelige tegn på, at hun snart skulle læmme, men da der ikke var sket noget ved midnat, gik jeg i seng og satte vækkeuret til klokken fire i nat. Der lå der et fint lille hvidt lam for fødderne af Gro, men det var også tydeligt, at der var én mere, og at det ikke helt gik. Den havde fået stukket næsen for langt frem og lå med bøjede forben. Ligeså snart jeg fik dem rettet ud, gled lammet lig så stille ud. Så var der fire 😀

I formiddags skulle jeg afsted hjemmefra (herom senere) og bad min datter om at holde godt øje med Kardemomme og Lys! Og 11.36 tikkede der en sms ind: “Kardemomme har født 1 lam” – få minutter efter “og et til” og omkring kl. 12 “Og en til!!!”
Hold da op. Jeg var lige så jeg rystede 😉 Det var dejligt. Og herligt at Marie lige kunne få fornøjelsen af at se det hele!
14 Marts 16 (33) 14 Marts 16 (34)

Vel hjemme igen her til aften fór jeg jo ud i stalden og fik ordnet og sørget for den nybagte mor og hendes tre små – og da jeg så havde fodret, lagde Lys sig ned og fødte to lam!

14 Marts 16 (38)

14 Marts 16 (40)14 Marts 16 (41)

14 Marts 16 (46)14 Marts 16 (47)

14 Marts 16 (48)

Så her 50 timer inde i årets læmme- og lammesæson har jeg fået 9 livskraftige og spillevende lækre små lam 🙂 3 gimmerlam og 6 vædderlam.
Så kan jeg vist ikke forlange det meget bedre :D. Men hold da op, hvor er jeg også træt nu.

Årets første lam :D

Så er de her 🙂 Årets første lam!  Juhuu!!
Persille er ikke så længe om så lidt. To små fine vædderlam, der ser ud til at klare det hele meget fint. Det er svært at tage flotte billeder her i nattemørket, men her er de 😉
Der kommer nok flere lammebilleder senere 😉

12 Marts 14 13 Marts 15 (2) 13 Marts 15 13 Marts 15 (3)

Den søde ventetid ;)

Ja, nu er vi nået til den tid, hvor jeg står og tæller på fingre og leger konen med æggene, hver gang jeg fodre. Skal Lys og Gro mon ikke have to lam? Pyt skal helt sikkert, men hvad med Enya? Og de små 1-årige? Skal de mon ikke have et enkelt?
Her til aften slog de kreds om halmbunken – og der er da bestemt et par tykke maver eller fire at holde øje med her i den kommende uges tid 😀
Så lidt forår ville altså ikke gøre noget!
11 Marts 14 (3)11 Marts 14 (5)11 Marts 14

 

 

 

 

 

Og det er bestemt det eneste tidpunkt på året, hvor jeg ikke bliver bekymret, når et får står for sig selv, ikke vil æde noget særligt, skyder ryg og ser lidt indadvendt ud!
På alle andre tidspunkter ville jeg tænke:
“Åh nej, hvad er der kommet til dig, Persille? Er du syg?”
Nu bliver jeg næsten helt glad – og spændt 🙂

Muslingeskallen – min første strikkeopskrift

2 Feb 15 (8)Nu er jeg færdig med opskriften på mit første eget design: Et sjal i eget garn, kaldet “Muslingeskallen”. Det er en enkel og rimelig “lige ud ad landevejen” strikkeopgave, men gisp!! Det er ikke lige så nemt at lave opskriften, synes jeg 😉
Opskriften finder du under “Strik” herover.
Billederne er taget ude ved Trelde Næs, hvor vi var et par dage i vinterferien!

 

2 Feb 152 Feb 15 (9)

Hvis der er noget du slet ikke forstår, må du jo endelig sige til!
Og hvis du vil købe garn ligeså 🙂
Send mig bare en mail!

Frost og kulde, kolde dage ……

8 Marts 10Ja, jeg var vist lidt for hurtig med at bebude, at foråret var kommet! Hold da op, hvor det er koldt i dag.
Fårene og jeg aftalte her til morgen en inde-dag i dag. De blev inde i stalden og gumlede hø, og jeg blev inde og læste i en god bog!
Men vinden suser så det rasler i både deres og vores hus, og ind imellem kommer der byger, så snefnugne hvirvler rundt om hushjørnerne. Brrrr