Mens jeg stod og faldt i svime over Pyts firlinger, lagde Blomst sig ned inde i stalden og fødte to fine små sorte vædderlam! De var i fuld gang med at blive slikket og stod på benene, og fandt selv frem til patterne!
Alt var i den skønneste orden. Så er det let at være mig 🙂
Da jeg så kom hjem i dag stod Myse klar med sit allerførste lam – og årets tyvende!
Et stort flot sort vædderlam på 5 kg. Sejt, at klare det alene!
Pyt har fået firlinger!! Det er da fantastisk!!
Ved 20tiden lå Pyt sådan lidt for sig selv og rejste sig ikke, da jeg kom ud for at kigge til dem alle. Sylfiden stod i lammeboksen, så jeg havde lavet hønsehuset klar til Pyt. Hun blev installeret og gav sig til at gumle hø – og så jeg mente nok, at der lige kunne blive tid til lidt aftensmad. Men da jeg kom derud igen 45 min efter stod Pyt og slikkede 4 lam!! Det er jo helt vildt og fantastisk!!
Et sort og tre hvide!! To væddere og to gimmere! Og den sorte er en gimmer! Det har jeg sådan ønsket mig.
De er selvfølgelig lidt små (2,7 – 2,8 – 3,5 – 3,5 kg), men lægger man deres vægt sammen, er der vist ikke noget at sige til, at Pyt har været lidt tyk ;). Nu er hun bare sulten!
Hurra!! Hurra!! De er friske og begynder allerede så småt at hoppe lidt rundt i halmen!! Men så bliver man altså også meget træt bagefter.
Jeg kan simpelthen ikke følge med! Da jeg i går formiddags skrev om den nye bølge af lam, vidste jeg ikke selv, hvor meget jeg fik ret 🙂 Men det er jo ikke så dårligt!
Da jeg kom ud til Sylfiden i går sidst på eftermiddagen, havde hun fået et lam og ret hurtigt lagde hun sig ned og fik med to-tre kraftige presseveer født nummer to. Det er da effektivt! To fine vædderlam! Dejligt!
Så kom der lam igen 😀 Efter 14 dages pause, er der nu kommet gang i næste bølge!
Cuba har fået to små sorte vædderlam på hver 4 kg. Jeg havde lige været ude og kigge til dem inden jeg gik i seng og alt åndede fred. Lige da jeg var ved at falde helt i søvn, kommer min søn og siger “Mor, du må hellere stå op. Du har fået lam!!” Han havde kunnet høre de spæde stemmer fra sit værelse. Så Cuba må næsten have stået og ventet på,at jeg havde været der og så straks gået i gang. Hun får altid sådan nogle fine små lam, med deraf følgende nemme læmninger – men hun passer lammene så godt og giver dem så meget at leve af, at de bliver mindst lige så store som alle de andre. Her er lammene ½ time gamle og bliver gelejdet hen, så de kan få noget at spise!
En vigtig del af denne blog er jo billederne.
Får, der spiser, bræger, løber, sover og læmmer. Får, får, får!! Lam, lam, lam!!
Jeg har i længere tid manglet at kunne tage billeder i en bedre kvalitet. Sådan, at der ikke kun er en hvid klat på billedet, når et lam løber afsted og billederne ikke bliver uskarpe og grynede ved det første tusmørke.
Så nu har jeg simpelthen fået fat i et bedre kamera! Det er jeg bare glad for!
Og nyd lige resultatet af min første tur med kameraet herunder!
Lammene tog sig straks en ordentlig løbetur 😀
Nu skal jeg bare øve mig, så jeg kan blive god til at udnytte alt det, som kameraet kan 😉 Hvis der for eftertiden kommer dårlige billeder frem, kan det vist desværre kun skyldes en faktor!! Den menneskelige!
Påskelørdag var det Fårets dag med åbne fårebesætninger rundt omkring i landet.
Jeg benyttede lejligheden til et lille besøg hos Lene og Bjarne Wohlfarth v. Vejle.
De har for et par år siden fået den engelske fårerace “Kerry Hill” til Danmark.
Det er nogle lidt pudsige panda-får med sort-hvide aftegninger i hovederne. Men nogle flotte store og robuste får. Og præmievædderen her til højre lå og var stolt af alle lammene 😉
Se mere på: http://kerryhill.dk/racen.ht
Jeg troede, at min påskeferie skulle gå med læmninger og nyfødte lam, men det går ikke altid som man planlægger 🙂
De første lam kom før forventet – og de næste lam lader åbenbart vente på sig.
Så jeg skal ikke meget andet end at fodre og så ellers bare stå og nyde synet af mine 9 dejlige lamsebasser, der er søde og fulde af krudt! Og det er jo bestemt heller ikke så ringe endda 😀
Inde på “bagsiden” af denne lille blog, kan man mange ting – og jeg øver mig og finder lidt efter lidt ud af mere. Det er jo her jeg logger mig på, når jeg skal skrive nye indlæg eller redigere i tidligere og i det hele taget lave alt det, du kan se på siden.
Men man kan også følge med i noget statistik, der bliver lavet over, hvor mange mennesker, der ser på min blog og hvad de ser på. (Jeg kan dog ikke se, hvem du er, så bare rolig ;))
I dag har der for eksempel været 5 mennesker (4 fra Danmark og 1 fra USA!) inde og set på tilsammen 24 steder på bloggen. Mit indlæg om fåreracen “Wensleydale” er dagens mest populære.
Det nyeste jeg har opdaget er, at jeg kan se fra hvilke lande, der er blevet kigget på min blog – 12 forskellige i løbet af det sidste år 🙂
Og selv om jeg jo må tilstå, at jeg har venner i nogle af landene – så er det altså ikke i dem alle!! Og det er jeg da lidt stolt af 🙂
De ER så nuttede og bløde, de små lammeører! Så det er altid lige noget, jeg skal beslutte mig for – når der skal laves piercinger i de små ører. Men når det så er sagt, så er det altså ikke slemt. Jeg får fat i lammet, nusser og kæler lidt og mærker efter i øret og finder det rigtige sted. Og så godt fat i tangen, én to klem, og så hurtigt slip og hele processen er ovre og lammene når såmænd dårligt at blive forskrækkede. Så snart jeg slipper med tangen, er de helt rolige igen og hopper glade rundt mellem kammeraterne, når jeg sætter dem tilbage. Jeg sætter mærket i højre øre på vædderne og i venstre øre på gimmerne, som også så vidt muligt får de lige numre.
Her er “Spurv” – nr. 92.
Øremærkning skal ske inden for den første uge. Og det er faktisk også rart at få gjort, inden lammene bliver så store og stærke, at de er svære at holde – og imens man kan kende dem på deres særlige små kendetegn fra de første dage. Nogle af lammene kommer mere og mere til at ligne hinanden, mens andre selvfølgelig beholder deres særpræg i form af særlige farvetegninger, pelstype, væremåde eller andet. Bliver det for svært, må man jo væbne sig med tålmodighed og stå og vente på, at det bliver spisetid hos mor og så snuppe dem der, så man er sikker på, hvis lam, der er hvis!
Øremærket indeholder oplysninger om mit besætningsnummer og så et individuelt fortløbende nummer til hvert lam. Gaudas lam er således nummer 93, der er født i min besætning. Så med lidt held, kan vi fejre et lille jubilæum inden længe 🙂