En dejlig kollega med skills inden for syning og håndarbejde, har lavet denne fine kurv til mig 🙂 Hun fandt stoffet på en messe, og syntes vist, den var lidt oplagt!
Mange tak, siger jeg. Der kan være mange gode sager i sådan en dejlig kurv 😀
Med forårets komme, slutter alt det bøvl med vand til dyrene heldigvis!
Det udendørs trug er blevet spulet og der er nu åbent for vandet, så det bare bliver fyldt efterhånden, som der drikkes! Skønt!
Dyrene er ikke længere lukket inde i stalden om natten, så de kan fint finde vand derude!
Noget havde lukket af for vandgennemstrømningen i den ydre vandhane, så jeg måtte have VVS-kasketten på og skille vandhanen ad. En lille lukkedims i hanen havde sat sig fast. “Hvad tror du, jeg skal gøre?”, spurgte jeg min bror i telefonen! “Har du glemt, hvad mor altid siger? Har du et problem, så tag en hammer! Jo større problem, jo større hammer!!! Det virker næsten altid – og ellers kan du jo købe en ny vandhane ;)”.
Jeg klarede det dog uden hammer og kun en smule vold! Fik bundet hør omkring og fundet lidt fedtelse og så blev den skruet i igen! Simsalabim!! Det er altså en stor tilfredsstillelse at ordne sådan noget selv!!
Ja, nu prøver jeg igen – og denne gang håber jeg, at det holder 😉
Den 6. marts skrev jeg, at der var forår i luften, men det blæste da hurtigt væk i frost, sne og kulde! Meget er sket siden da – mere end en måned er gået og i løbet af den er 23 små lækre lam kommet til verden!
Men jeg vover pelsen igen – nu tror jeg, at foråret er kommet for at blive!!
Der var ihvertfald én mere, der nød vejret i dag! Ravn har opdaget, at det er skønt at ligge på en solopvarmet granitsten!
Så er lam nummer 100 blevet øremærket i min besætning! Altså selve øremærkningen er der jo ikke så meget sjov ved, men det er da alligevel fantastisk at tænke på, at jeg nu har haft 100 lam igennem systemet!
Mit lille fårehold, der begyndte en forårsdag i 2002 med et moderløst og meget brægende 14 dage gammelt gimmerlam i en papkasse 🙂 Tænk engang!
Nu er der kommet 100 lam ud af det – ja, faktisk fik Enyas sidste lam nummer 107.
Det blev Pyts smukke sorte lam “Blis”, der fik æren af at være nr. 100! Hende har jeg store forventninger til – og regner helt sikkert med at beholde i besætningen.
Derfor har hun to øremærker i.
Desværre er hun halt i dag. Jeg ved ikke rigtigt, hvad det skyldes, men hun er lidt hævet i det ene kodeled, så måske har hun vrikket om eller ?
Jeg håber, det tager af over weekenden.
Datter med veninde kom til fredags-pizza og lammenusseri! Det er rigtigt hyggeligt!
For 3 uger siden var det ældste søn med veninde, der var forbi for at møde landlivet! 😉
Pyt har gået i hønsehuset og fået “special treatment” med ekstra hø, kraftfoder ad libitum og græsning på tøjr, siden hun læmmede. Men hun savner flokken – og måske især at komme ud og bevæge sig! Så i dag lukkede jeg hende på fold sammen med alle de andre! Og alle tanterne fik dårligt tid til at hilse på de fire små pytlinger – for Pyt løb i rask trav ned over marken!
Der skulle luft og plads til, tror jeg 😉
Enya har fået trillinger her til aften 😀 – og jeg er HELT træt! Og meget glad og lettet!
Hele eftermiddagen har jeg holdt øje og Enya lagde helt tydeligt op til, at nu skulle det være! Skrabte i halmen, lagde sig, rejste sig igen, strakte ryggen, gav sig, lagde sig osv. osv. Men der skete lige som ikke mere! Selv når hun lå og pressede, var det uden synlig effekt. Der kom ingen blære ud. Jeg gik ind og forberedte aftensmad, men da der stadig 
ikke var sket nogen udvikling kl. 19, tænkte jeg, at nu måtte jeg altså gøre noget!
Og det var meget godt, for da jeg fik mærket efter, sad der en lammerumpe helt fast i fødselskanalen, så hverken vandblære eller noget andet kunne komme ud.
Puha – fat i “Biblen” – Får til husbehov – og så stod min ældste søn klar ved siden af med varmt vand, håndklæde, bogen slået op på siden med, hvad man 
skal gøre, når lammene ligger forkert og så gik jeg i gang. Jeg var nødt til at skubbe det første lam ind igen for at få fat i bagbenene, men ud kom den så – og var i live!! Den næste kom med hovedet først og ingen forben, så hen og læse i bogen. Ind med lammet igen og frem med forbenene. Enya pressede og så blev kroppen 
skubbet frem og hovedet ud til siden. Fat igen og så fik jeg ben og hoved frem samtidig i en ve og ud kom nummer to. Men der var flere ben! Den sidste kom rimeligt ordentligt og uproblematisk ud, men da var jeg også helt, så jeg rystede. Enya tog det faktisk mere roligt!
Pyyyh!!! Godt, at jeg var hjemme, godt at det lykkedes og gik så fint! Tre fine vædderlam, to sorte og et hvidt! Enya har det godt!
Hun var meget ømpattet, så jeg har malket noget mælk ud, som lammene har fået. Så ved jeg, at de har fået den første portion råmælk, – og det tog også lige trykket af Enyas kæmpe yver, så hun tog det mere roligt, når de små prøvede at finde en pat.
Jubiii, hurra og godnat 🙂
Hvert år sit navnetema 🙂 I år er det fugle! 
En særlig veninde af huset har foreslået det – hun hedder selv Maise, og synes, at det kunne være hyggeligt! Det passer ind i år – for med en finuldsvædder som far, forestiller jeg mig, at lammene er lidt lettere end når lammene er efter en tung texel- eller suffolk-vædder.
Så Svale og Ravn, Spurv og Falk, Glente og Høg hopper, springer, flyver og flakser rundt i stalden sammen med Råge og Allike, Lunde og Lomvie, Havlit og Hjejle, Tjur og altså Blishøne og Terne. Og som altid er der nogle, der falder udenfor og af forskellige årsager får andre navne, så vi har også Taurus og Virgo, Meteor, Storen og Lillen.
Sidste år havde jeg jo stalden fuld af oste, og tidligere har vi også haft krydderier, gl. nordiske navne, Disney-figurer og personer fra børnebøger som temaer.
Det er ikke altid så nemt at finde temaer, der kan levere navne til både væddere og gimmere, men det er skægt at prøve!
Sikke en håndfuld! Er de ikke skønne?
Her på vej ud af stalden for første gang. De er friske og glade og fulde af krudt – og nu også navngivne. Så må vi vi pæsentere: Fra venstre Blishøne, Storen, Terne og Lillen. Pigerne hedder fuglenavne og det skulle vædderne jo også, men Lillen var bare så lille og blev derfor opkaldt efter Bonderøvens lille gedekid – og så blev det store vædderlam altså til Storen!
De går stadig for sig selv i hønsehuset, så der kan blive nurset lidt ekstra om dem og især deres mor! For det er hårdt arbejde, at være alenemor til fire små, der 24/7 hænger i patterne på hende og bare vil ha´!!
Pyt har foder og hø ad libitum og kommer i tøjr ude på 
græsplænen, hvor der trods alt er lidt mere græs end inde i folden. Hun har det godt og er kommet sig fint efter læmningen.
Det eneste problem er, at hun er ret afvisende overfor det sorte lam, Blis. Jeg havde aldrig troet, at Pyt også skulle være et racistfår – ligesom Tågehornet – men det er hun altså! Hun skubber det sorte lam væk og flytter sig tit, når det vil patte. Så hver gang jeg kommer derud, holder jeg Pyt og giver hende en kløtur, og imens sutter Blis løs, det bedste hun har lært! Og så står Pyt stille og roligt – og er slet ikke vild og hysterisk som Tåge – heldigvis! Blis er så småt ved at lære de kneb, man må bruge som familiens sorte får: At snige sig ind på patten bagfra – eller stille sig ved siden af en af de hvide, der dier – og så lige skubbe den hvide væk og overtage patten, mens den hvide søskende stadig “står for” (Lidt som hofdamerne i “Svinedrengen” 😉 ) Smart!
Nu er Enya det eneste af mine får, der endnu ikke har fået lam! Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at hun får det. Se bare billedet! Hun er jo næsten hjerteformet!
Hun er ved at være noget besværet af det. Puh, jeg kan godt huske hvordan det var. Man følte sig som en flodhest!
Enya er jo en lidt ældre dame på 7 år, så jeg troede måske hun kun ville få et enkelt lam i år, men det ligner det sandelig ikke.
Enya plejer altid at læmme ude, uanset hvor koldt eller voldsomt vejret er – så det bliver spændende at se hvad hun gør nu, hvor stalddøren er lukket om natten. Kniber sammen til dagtimerne?
Overskriftens “måske” skyldes, at de to nye får muligvis begynder at vise helt svage tegn på, måske at være med lam (så er alle forbehold vist taget 😉 ). Jeg har grinet meget af mig selv og mine manglende evner som fåreopkøber, men hvis en af dem leverer et lam, kan det da være et lille plaster på såret. Men den begyndende runding på maven, kan måske også bare skyldes, at de nu er kommet til et sted, hvor fodringen er lidt bedre! Vi får at se.
Under alle omstændigheder kan jeg kun være fuldt tilfreds med årets læmninger! Der er ikke et eneste af mine egne får, der ikke har fået lam – og en Guds velsignelse af dem også!