Ja, nu er vi nået til den tid, hvor jeg står og tæller på fingre og leger konen med æggene, hver gang jeg fodre. Skal Lys og Gro mon ikke have to lam? Pyt skal helt sikkert, men hvad med Enya? Og de små 1-årige? Skal de mon ikke have et enkelt?
Her til aften slog de kreds om halmbunken – og der er da bestemt et par tykke maver eller fire at holde øje med her i den kommende uges tid 😀
Så lidt forår ville altså ikke gøre noget!

Og det er bestemt det eneste tidpunkt på året, hvor jeg ikke bliver bekymret, når et får står for sig selv, ikke vil æde noget særligt, skyder ryg og ser lidt indadvendt ud!
På alle andre tidspunkter ville jeg tænke:
“Åh nej, hvad er der kommet til dig, Persille? Er du syg?”
Nu bliver jeg næsten helt glad – og spændt 🙂