Da jeg her til aften skulle fodre, kom Lys ikke med ind i stalden sammen med resten af flokken. Jeg opdagede det ikke lige med det samme. Jeg havde travlt med at mærke efter, om der var nogle får, der var ved at sætte yver! Og det var der heldigvis.
“Hvordan mon med Lys?”, tænkte jeg. Og opdagede så, at hun ikke var der. Mig afsted i fuld galop ud af stalden og ud på marken. Ingen Lys i sigte. Jeg løb ned over marken og i en fordybning nederst på marken lå Lys på ryggen. Hun må have lagt sig ned først på dagen og er så trillet om på ryggen pga. terrænnet, og så har hun ikke kunnet komme op igen, fordi hendes uld er så lang og gør hende næsten helt firkantet. Det kan får ikke holde til og Lys var desværre død.
Det er rigtigt trist. Hun var 3 år og et super godt får efter Pyt.Men det kan altså ske – også selvom vi går og holder øje. Jeg havde ikke talt flokken, da jeg kom hjem fra arbejde, bare konstateret, at de gik fredeligt rundt og spiste græs. Vi kan ikke være der hele tiden – nogen gange er man heldig at være på pletten – men i dag var jeg ikke.