Ja, det lyder kryptisk! Men sådan er det at klippe de farvede får! De skifter farve.

Myse var helt brun og har været det siden hun var stort lam, men det er kun lige den yderste ende af ulden, der er bleget i vejr og vind. Hun er faktisk sortgrå. Det er en rigtig lækker uld hun har, helt tæt og spændstig og med masser af “zigzag”.
Og gotlænderne Sylfiden og Blomst var grå, men bliver meget lysegrå, når de bliver klippede! Deres uld er også fin, men helt anderledes. Det er altså ret fascinerende.
På det sidste billede ses mit mindste får Blomst – nyklippet – ved siden af mit største får Kardemomme – uklippet! Det giver størrelsesforskel!

Nu skulle det være! Vi må håbe, at Gud mildner luften for de klippede får! De var ihvertfald meget glade og stod nærmest i kø for at komme til. Det er altså sjovt!

Persille (herover) lagde ud og stod bare stille og fandt sig i det. Det er jo noget af en forvandling. Enya elsker det så meget, at hun er helt svær at klippe. Hun rykker sig hele tiden og “stemmer imod”, fordi det er dejligt.
Pyt, der imod, står bomstille, når jeg klipper, vender sig af sig selv, når jeg er færdig med den ene side og løfter hovedet op og står helt stille uden snor, når hun skal have kindskægget klippet. Hun er bare alle pengene værd 🙂

Jeg klipper dem jo ikke helt som man “rigtigt” gør. Mine gravide får bliver ikke lagt ned. Jeg magter det ikke og har det også fint med, at de vender den vej de plejer, her en måned før læmningerne begynder. Og professionel er jeg jo bestemt heller ikke, så de bliver lidt stribede, men af kommer ulden da – og det er jo det vigtigste!

Inden længe skal jeg have gang i saksen! Fårenes uld er lang og tyk – og varm! Og der er masser af den. Jeg har hele vinteren gjort mig umage for ikke at komme til at drysse hø eller halm ned over dyrene, når de har fået halm og hø. Uld, der er fuld af halm og stak, er der ikke meget ved. Derfor bruger jeg heller ikke høhække. Der drysser hø ned i nakken på fårene og forringer uldens kvalitet

Fårene glæder sig til at få ulden af. Især Pyt og Enya er helt tossede efter at få pelsen klippet af. De er ved at slå knuder på sig selv, når jeg giver dem en kløtur og Pyt giver sig selv en ordenlig tur op ad forværket. Det er det samme hvert år med de to, Pyt og Enya. De elsker at blive klippet – og står klar ved lågen, når jeg tænder for klipperen!
Så lige så snart det luner bare en smule, skal jeg vist have indstillet arme og ryg på hårdt arbejde.
Men lige nu står det bare på vintervejr igen.