Snart skal der klippes får

3 Feb 19 (6)Inden længe skal jeg have gang i saksen! Fårenes uld er lang og tyk – og varm! Og der er masser af den. Jeg har hele vinteren gjort mig umage for ikke at komme til at drysse hø eller halm ned over dyrene, når de har fået halm og hø. Uld, der er fuld af halm og stak, er der ikke meget ved. Derfor bruger jeg heller ikke høhække. Der drysser hø ned i nakken på fårene og forringer uldens kvalitet
3 Feb 19 (7)

Fårene glæder sig til at få ulden af. Især Pyt og Enya er helt tossede efter at få pelsen klippet af. De er ved at slå knuder på sig selv, når jeg giver dem en kløtur og Pyt giver sig selv en ordenlig tur op ad forværket. Det er det samme hvert år med de to, Pyt og Enya. De elsker at blive klippet – og står klar ved lågen, når jeg tænder for klipperen!
Så lige så snart det luner bare en smule, skal jeg vist have indstillet arme og ryg på hårdt arbejde.
Men lige nu står det bare på vintervejr igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *