Kategoriarkiv: Lam

Anab er også blevet mor

Skriv et svar

I går morges tidligt, da jeg kom ud i stalden stod Anab med et lille slikket og næsten tørt lam. “Det kan da ikke passe at hun kun skal have ét lam”, tænkte jeg. Lammet var ikke kæmpe – og Anab havde da en ok stor mave. Og mens jeg stod og holdt øje, kunne jeg også se, at der skulle komme flere. Men Anab var så fuldstændig optaget af sit første lam, at hver gang hun lagde sig ned for at presse, så sagde den førstefødte mæh, eller gik fire skridt væk, og så rejste Anab sig med et sæt og gik efter den lille. Men til slut ville den næste altså ud. Det blev skubbet ud med stor kraft, hvorefter Anab igen måtte have styr på sit oppegående lam. Den nyfødte vred og vendte sig med stor iver og kraft for at komme fri af fosterhinde og væske og ramlede ind i grinderne, under stort spektakel. Anab blev helt forskrækket. Jeg ved ikke om det var det, der gjorde det, men hun var meget uvillig til at slikke lammet, selvom jeg lagde det hen ved det første. Hmm, så var det bare at krydse fingre. To smukke lysebrune lam – en gimmer først og et flot stort og livskraftigt vædderlam. Herligt!
Min opmærksomhed var påkrævet andetsteds (herom om lidt), men lidt senere hørte jeg pludselig en lille plaskende lyd fra Anabs kant. Hvad? Minsandten om hun ikke havde fået et tredie lam. Denne gang kulsort. Det blev slikket ganske lidt og kom også på benene.

Billedet her er ikke voldsomt godt, men tiden var ikke til mere – og det beskriver faktisk situationen meget godt. Et tørt og fuldstændigt trimmet lam øverst og to lidt våde og forsømte størrelser ved siden af en meget irriteret og ikke særlig rolig Anab. Ret atypisk!
De to lidt små gimmerlam tog hun sig af. Den lyse med stor kærlighed, den sorte lidt mere pligtskyldigt! Men vædderlammet fik det glatte lag og blev “stanget” væk og af vejen i en sådan grad, at jeg blev helt bekymret for hans helbred. Det så ikke rart ud.
Jeg fik fat i Anab og holdt hende fast, for noget råmælk skulle han ihvertfald have at drikke. Råmælk er den første mælk, der er i yveret og det indeholder vigtige antistoffer til lammet og har også en afførende effekt, så der kommer gang i lammets mave. Vædderlammet fik noget mælk suget i sig. Han var stærk og sulten. Men jeg opdagede endnu et problem: Anabs ene pat var tom. Den ene halvdel af hendes yver var hårdt … og uden mælk! Det har jeg prøvet før – et stenyver. Øv! Det kan skyldes et insektbid eller en fluebåren bakterie, der så er krøbet den forkerte vej op i yveret eller en uopdaget yverbetændelse – altsammen sidste år. Jeg snakkede med dyrlægen og han bekræftede, hvad jeg jo godt vidste: Der er ikke noget at gøre nu! Anab har heldigvis været god til at passe sine lam og har haft godt med mælk tidligere, så nu håber jeg, at hun kan og vil passe de to gimmerlam. De må deles om den ene pat – og så må jeg tage mig af vædderlammet. Bum bum bum – ikke den bedste udvikling her til morgen, men der kommer jo altid nogle små bump – og jeg har bare været heldig ind til nu!

Fast arbejde

Skriv et svar

Det er altså fast arbejde at være mor til fire livskraftige og ædelystne lam! Men selvom man kan se, at Terne er træt – og tynd – , så er hun så sød over for alle fire og nusser og giver tid til, at alle får en tår med. Husk på, at hun altså kun har to patter, så de må skiftes! Det er en kombination af alles kamp mod alle, for kan man skubbe en søster eller bror væk fra patten, så skulle man da være et skarn ikke selv at snuppe den.
Men har de to godt fat og suger til, så kan de to andre da altid hjælpe til ved at bokse deres hoved op i yveret, så mere mælk frigives og løber ned.

Blis og de tre små er friske

Skriv et svar

Blishønen og de tre små nye lam er ved godt mod efter gårsdagens strabadserende fødsel. Det var en lidt hård omgang, så det er skønt at se Blis så frisk og glad efter nattens hvile. Hun var sulten og kastede sig, efter hø og kraftfoder i stalden, over græsplænegræsset foran stalden. Lammene er to vædderlam og et gimmerlam, der er en smule mere grå i pelsen end brødrene. De er alle friske og hopper lystigt rundt.
Jeg tillader mig at være meget glad for, at Blis passer sine lam så fint, men også en smule afventende. Sidste år fik Blis også tre lam, som hun passede så fint i 3-4 dage, inden hun gav det ene lam den kolde skulder. Det var endda det største lam … men han var hvid, den søde Olof. Blis er sød på mange måder, men hun er desværre en lille racist! Heldigvis er alle tre lam sortgrå, så jeg krydser fingre for at kærligheden holder!

Hulter til bulter

Skriv et svar

Sidst på eftermiddagen begyndte Blishønen at gå for sig selv, lidt ind i stalden, lidt ud igen. Endelig, tænkte jeg! Men nu hun skal få ro til at gøre klar og blokke ud.
Nogen timer senere var der stadig ikke rigtigt skred i tingene, men Blis var begyndt at bløde lidt – og så skred fødselshjælperen til handling! Jeg kunne mærke et lam, der lå med …. ryggen/bagdelen og blokerede fødselsgangen. Så kan der ikke komme vandblære ud og så udvides livmodermunden ikke. Jeg fik lirket og mærket og efterhånden fundet – om ikke hoved, så ihvertfald ben og fik et lam trukket ud med bagbenene først. En fin sort livskarftig sag. Og så ventede jeg lidt, for måske kunne hun selv nu. Men da der var gået 30 min og intet som helst lignede en fortsat fødsel, måtte jeg i gang igen og fik fat i endnu et lam. Det var desværre dødt! Åh nej! Nu var det slut med at vente. – og jeg gav mig i gang med at få de sidste lam ud, for der var flere. To lam mere, en forlæns og en med bagbenene først – og heldigvis begge levende!

Jeg tror, at al den bulter-redelighed har gjort, at navlestrengen på lam nummer to måske er blevet revet over, da det første lam kom ud. Hvis jeg havde trukket dem alle ud med det samme, havde nummer to måske klaret den. Men jeg har ofte fået at vide, at jeg skal være tålmodig – og jeg ville helst, at Blis klarede det selv. Nu gik det som det gik – og man kan også sige omvendt, at jeg måske faktisk gjorde, at de tre kom ud levende. Og måske havde den ikke klaret det under nogen omstændigheder. Det er jo, hvad der sker, ind imellem, selvom det ikke er sjovt!
Og de tre er ihvertfald levende! Hold nu op! Tre timer gamle og de hopper rundt om Blis som en sæk lopper! Hun er sød ved dem alle tre og nusser og siger bløde mor-lyde.

April, april

Skriv et svar

Lammene kan i disse dage lære lidt om denne omskiftelige forårsmåned – på egen krop. For tre dage siden fangede jeg denne stribe af lam i middagssøvn i lun sol og læ. Det var ren nydelse og afslappende.
I går var der også middagssøvn – men det var også næsten det eneste, der var det samme. Luften kom på langs i går – i et tempo, der gjorde det ret besværligt og koldt at bo på Bjerget.
Lammene lå i en samlet bunke i læ bag noget krat – og pludselig kom der mærkelige hvide ting susende ud af luften. Der opstod en del uro – Hvad er det, mor?, og mødrene kom og afhentede deres lam. Men snart var det over igen – ihvertfald med sneen.

Vigdís og hendes to lam

Skriv et svar

Vigdís og hendes to lam klarer sig rigtigt godt. Hun er en lille vims størrelse og har bevaret sin ungpigefacon og går rundt med meget høje benløftninger for ikke at ramme lammene. Der er sådan lidt rådyr over hende. Lammene – en gimmer og en vædder – er nogle skægge små gråsorte størrelser med buskede ben .
Gimmerlammet hedder Bryce og vædderen Freezing! Da jeg var ude i stalden, den nat de blev født, var det sne og blæst og hundekoldt – og vædderen har en del hvide “frostsprængninger” i sin sorte pels og en hvid halespids.
Under vores besøg i nationalparken Bryce var det også isnende koldt og blæsende. Da vi skulle ud og se solopgangen – som man jo skal på sådan en tur – var det -12 grader og meget blæsende. Vi havde så godt som alt vores tøj på og frøs alligevel bitterligt!

Firlingerne er navngivet

Skriv et svar

Ternes fire små lam trives og har det godt. De er friske og legesyge og vildt søde overfor hinanden, som søskende nu kan være – nogen gange. Det er jo tre gimmerlam og en vædder og de skal hedde Page, Horseshoe Bend, Antelope og Cruise.
Det var et fantastisk sted at besøge med mange store oplevelser og kan klart anbefales.

Det er vildt svært at få et billede, hvor alle fire lam + Terne står med hovedet samme vej, er synlige og good looking, samtidig med at jeg har kameraet med mig! Her er Terne tydeligvis ret sulten, men det er hende vel ondt. Der er tryk på med 4 lam og jeg prøver at hjælpe hende alt det jeg kan. Men herom senere.
Fra venstre ser I her gimmerlammene Page og Antelope, (så Terne), Horseshoe Bend (måske snart kendt som lammet, der er kortere end sit navn) og vædderlammet Cruise!

Lille Vigdís klarede det hele selv

Skriv et svar

Jeg var vågen i en periode i nat. Udenfor peb blæsten! Til sidst stod jeg op og gik ud til fårene, for der kunne jo være noget dér, der gjorde at jeg vågnede.
Det sneede og var hundekoldt.
Men inde i stalden var det roligt. Næsten alle får lå i den ene halvdel af stalden og sov roligt – og i den modsatte side stod lille Vigdís og slikkede på to små helt nyfødte lam. Et helt sort gimmerlam og et lidt mindre vædderlam med små gråhvide totter hist og pist! Ret sejt af en førstegangs-fødende! Vigdís var naturligt nok lidt betuttet over disse to små væsner, der prøvede at rejse sig rundt om hendes ben, men så forsigtig omsorgsfuld, at jeg efter at have stået og set på i en tid, forlod staldens ro, gik igennem sne og blæst – og ind i min egen seng igen.
Det er ret dejligt at se, hvordan flokken respekterer, giver plads og ro til den, der læmmer.

Tråd-lære

Skriv et svar

I de første dage med små nye lam på marken er der en lyd, jeg ikke glæder sig til, men ved kommer – og så alligevel på en måde er ret tilfreds med. Ja, det lyder kryptisk og selvmodsigende.
De små nysgerrige lam skal jo snuse til og pille ved alt – lige som vores egne unger. Og på et tidspunkt kommer de til tråden rundt om folden. De rammer tråden med kroppen eller hovedet – eller tager fat i tråden med læberne – og så lyder der et smæld fra tråden og et forskrækket mææææh fra lammet, der så styrter hen til sin mor. Det er jo ikke sjovt, men når jeg alligevel er lidt tilfreds med processen, så er det fordi, at det er så meget lettere for alle ( – og måske især for mig), at lammene får lært at holde sig fra og inden for tråden med det samme. De voksne får har, som man kan se på billedet øverst, helt styr på præcis, hvor langt de kan stikke næsen frem efter græs uden at få stød.

Sikke en pragtfuld forårsdag

Skriv et svar

Fårene med lam kommer på græs i æblehaven – hvor der faktisk er græs – nogle timer hver dag. Og sikke en fryd. Mens mødrene gnaske i sig, har lammene tid til leg, men også til middags-hvil i den lune forårssol. Grand har lagt hovedet til rette på et lunt cementdæksel, en lille firling ligger og kigger – og igen Grand Canyon, et pragtfuldt afslappet brødrepar.
Også naturen gør sit yderste for at holde humøret oppe på os alle sammen. God weekend.