Kategoriarkiv: Klipning

Av, min arm!

Skriv et svar

Ja, i disse dage går jeg rundt og siger som Matador´s Frk. Hollenberg: Av, min arm! Kombinationen af et par hårde dage med bogkasseslæbning og depotindretning på mit arbejde og så fåreklipningen i fritiden – ja, det har i den grad gjort min højre arm ukampdygtig.
Der er dømt massiv tennisalbue! Armen har fået massage og akupunktur, er blevet tapet ind og lagt i både den ene og den anden støtteforanstaltning – og så skal den have så meget ro som muligt – og det er svært! Men det går forhåbentligt snart den rigtige vej – og så må jeg jo overveje at købe mig til nyklippede får næste år!

Glenten igen

Skriv et svar

En dag jeg gik og var ved at rydde op efter klipning, lød glentens skrig pludseligt og meget tæt på.
Jeg var lige ved at række ud efter kameraet, for at få det med ind, så jeg fortsatte min bevægelse, greb fat i kamera og løftede det op mod øjet samtidig med at jeg løftede hovedet for at lokalisere glenten. Og så hang den lige over mig!
To tanker fór nærmest parallelt igennem mit hoved: “Hvor er den smuk” – og “Jeg er glad for, at jeg ikke er et lille lam”.
Billedet her yder den slet ikke retfærdighed. Uskarpheden skyldes udelukkende fotografen – men I får det med alligevel. Der var ikke skyggen af uskarphed i det blik, jeg fik!

Forvandlingskugler

Skriv et svar

Hvert år er det sjovt at se, hvorledes fårene forandre sig i størrelse og farve, når de bliver klippet. Det er jo hverken mærkeligt eller overraskende – men alligevel! Herover har vi Aisha og hendes datter Oslo. De ligner hinanden rigtigt meget – normalt. Her er Aisha blevet klippet – og det var Oslo tydeligvis ikke på det tidspunkt.
Hanun fik jeg taget et “før og efter”- billede af. Der svinder jo virkelig noget, men med 14-16 cm uld (uden at det er strakt) rundt på ryg og sider, er der ikke noget at sige til, at omkredsen bliver lidt større.
Det er iøvrigt sjovt, så enormt forskellige fårene er at klippe.
Blishønen er utroligt bøvlet, mens hendes helsøster Terne vil det så gerne og kun er bøvlet på den måde, at man skal tage sig agt for at hun nærmest står og stemmer imod og læner sig/bøjer sig ud mod klipperen af ren nydelse. Gauda – som ofte kan være lidt hys og svær at komme til – står stille og roligt, når hun bliver klippet. Også de to førstegangs-klippede Bunad og Oslo reagerede meget forskelligt. Bunad stod som sagt fuldkommen stille og bare nød, mens Oslo hoppede hid og did i alle retninger og tog en farlig tid at klippe.

Klippe-dage

Skriv et svar

Græsset foran stalden bærer i disse dage meget præg af, at jeg klipper får. Det er dejligt at stå ude, lyset er bedre og jeg kan lægge den afklippede uld i græsset uden at det bliver fuld af halm, støv eller andet.
Det er hårdt arbejde for sådan en kanalje som mig at klippe får, så jeg tager dem lidt i mindre bidder. Det skal foregå i tørvejr, for ulden må ikke være våd, når den klippes af – og det er jo under alle omstændigheder det rareste. Så ligger den afklippede ham og lufter lidt inden den kommer i papirsæk, flyttekasse eller gamle lagner, for at blive båret under tag.

Fårene klippes

Skriv et svar

Den opmærksomme læser har nok allerede spottet, at jeg er begyndt at klippe mine får. Sidste søndag var det så mildt og skønt i vejret, at jeg slet ikke kunne lade være med at finde klipperen frem. Bunad stillede sig straks klar ved lågen. Hun er vild med at blive klippet – ligesom sin mor – og stod bomstille og uden snor, mens jeg klippede rundt ved hoved og hals. Det er jo altså skægt! Og sikke hun svinder i størrelse.
Bagefter blev det Moëts tur. Min mand kom forbi og svang kameraet. Det er jo ellers ikke et syn, der er værd at skilte med – mig i umulige arbejdsstillinger, men det er nu sådan, det foregår her. Jeg er ude af øvelse med at lægge fårene ned, mens jeg klipper, fordi jeg plejer at klippe dem, mens de er højgravide.

Pragtfuld forårssøndag

Skriv et svar

Åh, hvor har vi ventet længe – og næsten glemt, hvor dejligt det er! En pragtfuld mild og vindstille solskinssøndag her på Bjerget! Så kan man næsten ikke ønske sig mere!
Får og lam nød det lige så meget som vi andre – og jeg besluttede, at NU skulle det være! Klipperen blev hentet og Bunad meldte sig frivilligt som den første til at smide overfrakken. Hun slægter også her sin mor og stod uden snor med hovedet strakt op, mens jeg klippede ulden af kinder, bag ører og på hals! Det er da helt utroligt! Moët blev indfanget og også hun tog “operationen” pænt. Her er det jo ikke fårene, der bliver lagt ned og trillet rundt, men derimod mig, der kravler rundt i dårlige arbejdsstillinger! Jeg har aldrig rigtigt fået det andet lært – mest fordi jeg plejer at klippe mine får lige før de læmmer og så tåler de det ikke, men det var det jo altså bare for koldt til i år.
Til slut fik jeg også fat i Anab. Hun synes nu nok, at det kunne være det samme med det klipperi og var kilden og urolig, men af kom ulden da. Jeg var begyndt klipningen i min store forede vinterkedeldragt, men den måtte jeg meget hurtigt ud af, for klipning giver sved på panden – og resten af kroppen også, faktisk.
Men det er skønt at være i gang med projektet – nu har jeg allerede klippet den første kvarte. Herlig søndag!

 

 

Farveskifte-får

Skriv et svar

Når jeg klipper de hvide får, sker der det, at de bliver endnu hvidere – ja helt sølvskinnende ind imellem. Men så sker der heller ikke mere. Når jeg klipper de farvede – ja, så sker der ting og sager. Der er nærmest tale om farveskifte-får. Blishønen og Anab var brune inden de blev klippede, Myse og MØ nærmest lysbrun, Hanun og Harissa mere gråbrun/ brunsort, mens Blomst og Aisha var mere almindeligt gotlændergrå.

Efter klipningen skal jeg lige vende mig til deres nye udseende. Blishønen og Anab er sorte Hanun, Harissa, MØ og Myse ligner gråspættede sæler i forskellige nuancer! Aisha er helt lysgrå, mens Blomst er lige så hvis som Pyt, bare med sit sorte hoved til forskel.

 

Klipningen er i fuld gang

Skriv et svar

Som den opmærksomme læser nok har kunnet konstatere, er Blis og MØ ikke i fuld overfrakke på opslaget fra i går. Jeg begyndte at klippe får i mandags – det var derfor jeg gik der og fik øje på Moët – men jeg har simpelthen ikke nået at lægge et opslag op.
Men her kommer det så. Jeg har gået og ventet på, at nattefrosten skulle forsvinde – og Pyt har utålmodigt gået og ventet på, at jeg kom i gang. Nattefrost eller ej, hun glæder sig meget til at få al den tykke pels af på denne årstid. Så hun stillede sig simpelthen hen til døren mandag og signalerede, at hun var klar. Kunne jeg ikke bare se at komme i gang?
Det kom jeg så og har været lige siden, når tid og tørvejret har tilladt. Kroppen er godt brugt efter klipning af 2-4 får, rygstykkerne ømme og armene tunge, men det er skønt at få det gjort og nu mangler jeg kun fire! Det er sjovt med den forvandling, der sker med fårene og de virker også helt forbavsede selv. At de syner mindre er jo ikke så sært, men at hierakiet skal genetableres, det undre mig lidt hver gang. Nogle får er jo også de rene farveskiftefår – men mere om det en anden gang.

Så er alle får klippet

Skriv et svar

Da jeg vågnede i morges, var der hvidt overalt ude! Hvad? Skulle vi nu ikke se og få lidt forår? Men inden jeg kom rigtigt i gang, havde solen heldigvis smeltet sneen, så det kun var på skyggefulde pletter den lå. Dagens projekt var at få klippet det sidste får – Myse!
IMG_7469Efter at hun i et par dage har skulle lege meget sky, var hun heldigvis til at få fat i i dag og ville vist egentlig gerne have den tykke pels af – lige som de andre!
De to lam stod tålmodigt og solidarisk og ventede, selvom resten af flokken var gået ned på marken for at finde lidt græs og nyde solen.
Myses lam er de eneste, der falder udenfor årets arabisk navnetema.
Vores IMG_7473IMG_7470yngste havde ønsket, at hvis der blev født lam på en søndag, så skulle det/de hedde Don Domingo. Og det blev Myses – så her er de to søndagsbørn – Don og Domingo!