Fårene klippes

Den opmærksomme læser har nok allerede spottet, at jeg er begyndt at klippe mine får. Sidste søndag var det så mildt og skønt i vejret, at jeg slet ikke kunne lade være med at finde klipperen frem. Bunad stillede sig straks klar ved lågen. Hun er vild med at blive klippet – ligesom sin mor – og stod bomstille og uden snor, mens jeg klippede rundt ved hoved og hals. Det er jo altså skægt! Og sikke hun svinder i størrelse.
Bagefter blev det Moëts tur. Min mand kom forbi og svang kameraet. Det er jo ellers ikke et syn, der er værd at skilte med – mig i umulige arbejdsstillinger, men det er nu sådan, det foregår her. Jeg er ude af øvelse med at lægge fårene ned, mens jeg klipper, fordi jeg plejer at klippe dem, mens de er højgravide.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *