Kategoriarkiv: 2013

Rundt på markerne

IMG_1373IMG_1377IMG_1380Kameraet var med rundt og se til de tre flokke. De 19 vædderlam har det godt. De hygger sig, bøvler med hinanden og ser godt ud, som Tjur her på billedet!

Jeg synes, dog de er lidt mere klejne end de plejer, men der skal måske også være en lille forskel på om man nu har brugt finuldsvædder eller en mere kødfuld en af slagsen.
Men når de skal bruge mig som klø-pind har de såmænd kræfter nok!

IMG_1384Hjemme går fårene på marken længst væk, og synes, det er voldsomt hyggeligt at få besøg! De savner altid at blive lukket på stald på denne årstid. Man kan jo ikke påstå, at det har været meget koldt eller regnfuldt i den senere tid, men alligevel virker det som om de glæder sig til efterårets “indendørs hygge”! De ser godt ud alle sammen.

IMG_1400

De fire små tøser går sammen og hygger sig.
Her er det Blis forrest. Hun har rigtigt taget fra hen over sommeren og har vokset sig stor og flot – og er en rigtig kælepotte!
Terne er knap så stor, men også rigtig fin – og med lidt list og lokken kan hun også kommes til.
Spurv og Gærdesmutte er store flotte gimmerlam. Spurv vil gerne kløs i panden, hvis jeg står på den anden side hegnet, men Gærdesmutte skal jeg vist have sat en charmeoffensiv ind overfor. Hun er ikke ret nem at komme til.
Men fire rigtigt fine piger! Det lover godt for de næste år 😀

Vædderlam på gåtur

IMG_2463Succes´en med at drive flokken fra mark til mark blev gentaget søndag eftermiddag!

Det var næsten lige så spændende denne gang, som den første. Nu var der jo nemlig kun væddelam tilbage i flokken. Sidste gang havde jeg haft nogle får med til at holde styr på tropperne – og fårene havde oven i købet haft snor på. Nu skulle lammene drives alene.

IMG_2471Jeg forsøgte med et tøjr i en af de mest kælne lam, men det var bestemt ingen succes og jeg slap skyndsomt og lagde mig i stedet i spidsen af flokken med en spand korn.
Mand og søn havde indvilget i at være “drivere” – og så gik det endnu engang hen af vejen i godt march-tempo. Ved alle indkørsler og åbninger til marker og æbleplantager blev farten øget, så der ikke var nogle, der skulle få gode ide´er. “Storen” var super godt til følges med mig – og med os to i spidsen, fulgte flokken fint med.

Det gik rigtigt fint og uproblematisk igen! Det er altså dejligt at flytte sine dyr sådan!
Vel fremme var der korn, brød og sliksten som belønning! Og kamp om pladserne 🙂
IMG_2469IMG_2470

Sidste Pytlinge-nyt

IMG_1264IMG_1267IMG_1270Tiden er kommet, hvor Pyt og hendes lam er blevet skilt. De har gået sammen lidt længere end de andre, fordi de var lidt små, men nu skal Pyt også have fred og tid til at samle kræfter til næste omgang ;).

Pyt er kommet hjem og går lige nu på en lidt mager mark sammen med Gro og Lys. Deres mælkeproduktion skal lige stoppes, og derfor er de på lidt tynd kost en kort periode. Storen og Lillen er blevet på marken med alle de andre vædderlam og Terne og Blis går også herhjemme og mæsker sig sammen med den øvrige fåreflok.
Ja, alting har en ende – og også denne lille historie om firlingerne, men alle fem har det godt og trives. Det er jo dejligt!

Græsset bliver slået

IMG_1284Oven på den tørre sommer er der noget græs, der er nået at blive højt og tørt – uden at blive ædt ;). Det er næringsfattigt nu og fårerne vil hellere være fri. Så i dag satte jeg græsslåmaskinen på højeste klippelængde – og så kørt jeg ellers bare ud over stepperne!
Nu er der “ryddet op” og klar til at nyt græs kan give sig til at vokse frem. Der er jo kommet vand igen 🙂

Glente og Høg – et portræt

1. april (18)

Det næste søskendepar i rækken er Kardemommes drenge Glente og Høg. De mistede deres trillingsøster den første nat, og det var drønærgerligt, men de to gutter her strutter til gengæld af sundhed og har vokset sig store og fulde af krudt og ballade.

De vil rigtigt gerne snakkes med, men er også så store nu at de gerne vil prøve kræfter med mig, de fører sig frem og kan let blive nogle af dem, jeg skal tage mig i agt for til efteråret. Men skønne, det er de. Se bare her. De har taget hele turen med fra det smukke, men kolde vintervejr, til den dejlige sommervarme.
19 Marts 24 (24)IMG_7827IMG_9375

Får på gåtur

IMAG0352IMAG0350Får og lam på sommergræs blev i dag flyttet fra den ene til den anden mark. Markerne ligger ganske tæt på hinanden, så jeg orkede altså ikke at læsse 25 får og lam på en vogn. Mand og yngstesøn blev udnævnt til assisterende fårehyrder, og så var det ellers afsted.
Jeg havde en snor i Pyt, Enya og Sylfiden og en spand korn i den anden hånd. sværeste var faktisk at komme ud af folden. Lammene var jo vant til, at der var stødtråd lige der, så de turde ikke gå igennem leddet, men til sidst fik vi da båret de sidste over.

IMG_2289Da først flokken var i gang, gik det super fint hen ad vejen. De få biler vi mødte, holdt smilende ind til siden og synes, at det var et hyggeligt syn og når bare vi holdt et jævnt hurtigt tempo i flokken, var der slet ikke tid til at finde på spilopper. Min mand havde faktisk ikke andet at lave end at tage billeder – og det var jo dejligt 😀

Nu går flokken så og mæsker sig i grønt græs, mens græsset på den anden mark kan få fred til at gro.

Den første fødselsdag

Festartikler_flag_ServietNet_Denmark_72_1I dag er det et år siden, at jeg for alvor fik gang i denne lille blog om livets gang rundt om fåreflokken på Bjerget. Det var en regnfuld sommer, der satte gang i processen! Nu bager solen varm og dejlig, men det skal nu alligevel markeres, at siden her runder et hjørne.

Det har været er sjovt og lærerigt år – fra den første forsigtige famlen, hvor hvert indlæg var lidt et forsøg ud i “Hvordan mon man gør det?” og “Hvordan var det nu jeg gjorde det sidste gang?” – til i dag, hvor jeg rimeligt hurtigt kan lægge et indlæg på. Men det er vist godt, at jeg ikke har talt timer sammen over året – dem er der brugt mange af!

Det har været – og er rigtigt sjovt! Og meget motiverende, når der så er nogle, der læser bloggen. Rekorden var den 11. marts i år, hvor 28 mennesker klikkede sig rundt på 180 sider tilsammen. Mest læste de om mit sjal “Muslingeskallen”, men også om garn, spegepølser, fårene m.m.
Jeg er faktisk ret stolt – der er mennesker fra 15 forskellige lande, der har været inde på min blog i år. Nogle kan forklares med familie og venner, men ikke alle 🙂 Der  være nogen, der har bøvlet med sproget 😉

foto

Det er spændende, om der kan komme lige så mange historier det næste år, eller om jeg bare kommer til at gentage mig selv. For årets gang i fårestalden går jo lidt i cirkler! Men nu ser vi!
Tillykke lille blog 😀

Udmugning

En gang om året får jeg muget ud i min stald. Det er lidt senere i år end sædvanligt pga. regnvejr og maskinelle sammenbrud. Men nu skulle det være! Min fantastisk nabo kom med det tunge skyts og – simsallabim – i løbet af en halv time, er 2-3 tons halm og fåregødning gravet ud af huset og vippet op i en container. Det er altså lige fantastisk og dejligt hver gang! Tænk, hvis jeg skulle køre det ud med min trillebør!!
IMG_0215IMG_0216IMG_0218IMG_0222

Og så er det i gang med højtryksrenseren. Hele stalden får en ordentlig tur, netvinduerne bliver forsigtigt overrislede og støvet af, mens betongulvet og metalstængerne får med fuld skrue. Vand i fuld fart rummer en vældig kraft – og sikke rent og flot det bare bliver!
Til sidst er det kun mig, der er beskidt – og kisteglad 😀
IMG_0247IMG_0234IMG_0257