Tag-arkiv: drive

Lammene er hjemme igen

IMG_1537

Mine lam er “pludselig” blevet tynde. Ja, det er ikke noget jeg er stolt af, men jeg har set på mængden af græs og har ikke haft fat i rygstykkerne på lammene – og det har simpelthen snydt mig. Græsset har været der, men pga. tørken åbenbart ikke indeholdt nok at vokse af.
IMG_1594Jeg kan forstå, at andre har lavet samme fejl, men det er en ringe trøst. Føj, jeg føler mig ramt på min landbrugelige stolthed.
Men der er jo ikke andet at gøre ved det end at gøre noget ved det ;).
Så jeg for hjem og fik ordnet stalden med det sidste halm fra sidste år og fik min søde nabo til at levere mere halm og korn.

IMG_2504Og så var mand og yngstesønnen søde til igen at være fårehyrder. Jeg havde besluttet, at drive hele flokken hjem. Nu er det gået så godt de andre gange (selvom der er er dem, der mener, jeg ikke er rigtig klog! ;))
Vi fik alle 19 vædderlam ud af folden i fin stil og så afsted af småvejene mod Bjerget. Grøftekanternes friske græs var meget fristende ind imellem og det kunne vi jo så benytte os IMG_2509af, når der var biler, der skulle forbi eller vi trængte til en pause. Folk er jo rigtigt søde – og overraskede, når de møder sådan en flok lam på vejen – og holder ind til siden eller triller lige så stille forbi, når vi giver tegn. Også da vi skulle krydse en større vej, gik alting uproblematisk. Så igen en succesfuld spadseretur – og hjemme ventede belønningen med “lokke-kornet” i græsset  🙂

IMG_1552IMG_1544IMG_1566IMG_2515

Vædderlam på gåtur

IMG_2463Succes´en med at drive flokken fra mark til mark blev gentaget søndag eftermiddag!

Det var næsten lige så spændende denne gang, som den første. Nu var der jo nemlig kun væddelam tilbage i flokken. Sidste gang havde jeg haft nogle får med til at holde styr på tropperne – og fårene havde oven i købet haft snor på. Nu skulle lammene drives alene.

IMG_2471Jeg forsøgte med et tøjr i en af de mest kælne lam, men det var bestemt ingen succes og jeg slap skyndsomt og lagde mig i stedet i spidsen af flokken med en spand korn.
Mand og søn havde indvilget i at være “drivere” – og så gik det endnu engang hen af vejen i godt march-tempo. Ved alle indkørsler og åbninger til marker og æbleplantager blev farten øget, så der ikke var nogle, der skulle få gode ide´er. “Storen” var super godt til følges med mig – og med os to i spidsen, fulgte flokken fint med.

Det gik rigtigt fint og uproblematisk igen! Det er altså dejligt at flytte sine dyr sådan!
Vel fremme var der korn, brød og sliksten som belønning! Og kamp om pladserne 🙂
IMG_2469IMG_2470