Får på gåtur

IMAG0352IMAG0350Får og lam på sommergræs blev i dag flyttet fra den ene til den anden mark. Markerne ligger ganske tæt på hinanden, så jeg orkede altså ikke at læsse 25 får og lam på en vogn. Mand og yngstesøn blev udnævnt til assisterende fårehyrder, og så var det ellers afsted.
Jeg havde en snor i Pyt, Enya og Sylfiden og en spand korn i den anden hånd. sværeste var faktisk at komme ud af folden. Lammene var jo vant til, at der var stødtråd lige der, så de turde ikke gå igennem leddet, men til sidst fik vi da båret de sidste over.

IMG_2289Da først flokken var i gang, gik det super fint hen ad vejen. De få biler vi mødte, holdt smilende ind til siden og synes, at det var et hyggeligt syn og når bare vi holdt et jævnt hurtigt tempo i flokken, var der slet ikke tid til at finde på spilopper. Min mand havde faktisk ikke andet at lave end at tage billeder – og det var jo dejligt 😀

Nu går flokken så og mæsker sig i grønt græs, mens græsset på den anden mark kan få fred til at gro.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *